En stor del af danske skole har et indeklima med et for højt CO2 niveau. Samtidig lider 7-10% af danske børn af astma. Det er derfor til at få øje på udfordringerne - ikke blot i fohold til astmatikerne.
Vi holder os i gennemsnit 85-90% inden døre, og det giver næsten sig selv, at børn tilbringer meget tid indenfor, når de er i skole. Geo Clausen, der er professor på DTU BYG Institut for Byggeri og Anlæg, har af flere omgange lavet undersøgelser med fokus på de danske skolers i ndeklima. Han påpeger, at der er behov for bedre ventilation i klasseværelserne – ikke mindst efter skolereformen, der har givet mange børn en længere skoledag.
– Sammenligner vi os med de andre OECD-lande, er Danmark efter skolereformen helt i top med antal timer i skolen. Det understreger behovet for at se på inde- klimaet, lyder det fra Geo Clausen.
Ikke nok ventilation
Organisationen Astra afholder hvert år en naturvidenskabsfestival, og her lavede man allerede tilbage i 2009 Masseeksperimentet, hvor 1.000 skole og gymnasieklasser deltog og lavede målinger i deres klasseværelser med hjælp fra et forsøgskit. Et lignende masseeksperiment blev gennemført i 2014.
– Forsøget i 2009 viste, at på 56% af de deltagende skoler lå mængden af CO2 over det anbefalede, siger Geo Clausen. CO2 er et godt mål for, hvor meget der ventileres i forhold til, hvor mange personer der er i et lokale.
Det gav Danmark en bundplacering i forhold til vores nabolande Norge og Sverige, der i 2009 lå på henholdsvis 20% og 16% over det anbefalede niveau. Årsagen til den store mængde af CO2 er åbenlys. Det er os selv, der forurener, fordi vi udånder CO2, og som Geo Clausen påpeger, er det ikke raket- videnskab, at når man er 25 mennesker samlet i samme lokale og ikke ventilerer lokalet tilstrækkeligt, så stiger mængden af CO2.
Vi ved også, at børn, der har astma, oplever en forværring i lokaler med for højt CO2 indhold..
– Resultaterne fra Masseeksperimentet i 2009 vakte opsigt politisk og der kom bl.a. en pakke med gode råd til et bedre indeklima fra Sundhedsstyrelsen. Der blev også frigivet penge til, at kommunerne kunne renovere skoler, men er der hul i taget, er det jo ikke indeklimaet, der er i fokus, siger Geo Clausen og fortæller, at trods indsatsen fra Sundhedsstyrelsen og renoveringsprojekter, så er indeklimaet ikke blevet bedre.
– I 2014 så vi, at 60% af skolerne lå over det anbefalede niveau. Når Sverige placerer sig i front, men Norge også gør det bedre end os, hænger det i begge lande sammen med, at de i langt højere grad bruger mekanisk ventilation, fortæller Geo Clausen.
Påvirker særligt børn med astma
Det er ikke som sådan CO2, der udfordrer indeklimaet. Det er mere, hvad et højt CO2 niveau er udtryk for – den manglende udskiftning af luft i lokalet. Det betyder blandt andet, at de skadelige partikler, der kommer fra fx tøj, parfumer og flammehæmmere i bærbare computere cirkulerer i klasselokalet. Derudover fremmer viser undersøgelser, at fugtige og svampeinficerede miljøer øger risikoen for at udvikle astma.
– Vi ved også, at børn, der har astma, oplever en forværring i lokaler med for højt CO2 indhold. De hoster mere og oplever en mere pibende og hvæsende vejrtrækning, siger Torben Sigsgaard, der er professor, og Ph.D. på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.
Derudover viser undersøgelser, at børn ikke alene trives dårligere, bliver trætte og får ondt i hovedet. De præsterer heller ikke så godt i rum med et højt CO2 indhold.
– Dårligt indeklima betyder forringelse af voksnes præstationer på arbejdspladsen med 3-5%. Den effekt vi har målt hos børnene, var noget højere, siger Geo Jensen og tilføjer, at man i nationale test kan se forskel på børn, der sidder i klasser med mekanisk ventilation og dem, der ikke gør.
Vi har med andre ord meget viden om, hvordan den dårlige ventilation påvirker især børn, der i forvejen er udfordrede af fx astma. En bekymring hos Geo Clausen er, at vi i vores iver over at nedbringe energiforbruget på grund af klimakrisen overser, hvor vigtig ventilation er for skoleelevers trivsel og velbefindende.
– Det er os voksne, der placerer børnene i skolen, så det er også os voksne, der har ansvaret for, at indeklimaet er godt. Der er lavet undersøgelser nok. Nu er der brug for handling, slutter han.