×
×

Team Rynkeby skoleløbet

 

Team Rynkeby Skoleløbet er et motions- og velgørenhedsløb, hvor skoleelever fra Danmark, Sverige, Norge og Finland løber til fordel for børn med kritiske sygdomme.

I Danmark løbes der til fordel for Børnelungefonden. Løbet, der organiseres af Team Rynkeby Fonden, finder sted d. 31. marts 2023 på skoler over hele landet.

Motion, fællesskab og velgørenhed
Ved at deltage i Team Rynkeby Skoleløbet gør eleverne i Danmark ikke alene noget godt for sig selv.

De bliver del af et større fællesskab, der på tværs af klasser og skoler er med til at gøre en mærkbar forskel for børn med kritiske lungesygdomme.

Inden løbet har eleverne mulighed for at indgå mikrosponsorater med familie, venner og lokale erhvervsdrivende, der opfordres til at give et beskedent beløb (eksempelvis 5-10 kroner) per omgang eller kilometer, den enkelte elev løber i forbindelse med Team Rynkeby Skoleløbet.

Pengene indbetales elektronisk direkte til Team Rynkeby Fonden, der donerer dem ubeskåret til Børnelungefonden i Danmark.

Størstedelen af Tem Rynkeby Fondens donation går til forskning i kritiske lungesygdomme blandt børn.

De øvrige penge går til aktiviteter for de lungesyge børn og deres familier samt oplysning og information.

Kan bruges i undervisningen
I samarbejde med Børnelungefonden ønsker Team Rynkeby Fonden samtidig at gøre det muligt for skolerne at benytte deres deltagelse i Team Rynkeby Skoleløbet som afsæt til et undervisningsforløb om lungesygdomme blandt børn. Se Børnelungefondens undervisningsmaterialer her

Det er gratis at deltage
Rynkeby Foods A/S dækker alle omkostninger i Team Rynkeby Fonden, og derfor er det gratis for skolerne at deltage i Team Rynkeby Skoleløbet.

Se datoer, frister og tilmeld skoler her

Sidst opdateret: 
Mandag, marts 20, 2023