×
×

Bronkiektasier

Printer-friendly version

Hvad er bronkiektasi?
Bronkiektasi er en kronisk sygdom, som opstår, fordi kroppens hvide blodlegemer er gået i selvsving. Resultatet er, at luftvejenes vægge og lungernes fimrehår bliver beskadiget. Hos raske personer fungerer fimrehårene som en lille elevator, der transporterer slim væk fra lungerne. Når elevatoren er ude af drift, kommer slimen ikke væk. Det øger antallet af infektioner, fordi slim er et eldorado for bakterier. Desuden har overaktiveringen den uheldige konsekvens, at de hvide blodlegemer får nedsat evne til at udføre deres opgave – at slå bakterier ihjel.

Man ved ikke præcis, hvor mange der lider af bronkiektasi i Danmark. Men man ved, at flere bliver fejldiagnosticeret, og derfor ikke er behandlet korrekt.

 

Hvad er symptomerne på bronkiektasier?
Gentagne infektioner, hoste og opspyt med slim hører til de karakteristiske symptomer på bronkiektasi. Der er dog stor forskel på, hvor meget man mærker sygdommen. Nogle personer mærker den næsten ikke, mens andre hoster dag og nat. Og hosten er faktisk bronkiektasiens bedste ven, for når lungernes naturlige renseapparat ikke fungerer, er hostens opgave at få slim væk fra lungerne.

 

Hvordan stilles diagnosen?
Da symptomerne ved bronkiektasi minder om dem, man oplever ved fx KOL og astma, bliver flere lungepatienter desværre fejldiagnosticeret. Indgår inhalationssteroid i behandlingen mod det, man tror, er astma, kan det forværre sygdommen, fordi præparatet kan øge risiko for en infektion yderligere. Har man bronkiektasi, er det ikke sikkert, at man får feber og forhøjede infektionstal af infektionerne, hvilket gør det vanskeligere at opdage. De gentagne lange og seje infektioner kan medføre en lavere lungefunktion og give arvæv på lungerne, der bliver mindre elastiske.

Det er derfor vigtigt, at man bliver undersøgt for bronkiektasi, hvis man har hoste, gentagne infektioner, eller hvis man får en KOL- diagnose uden at have røget meget eller stadig har hoste, slim og infektioner trods behandling.

Blodprøver giver normalt ingen sikker hjælp til diagnosen. Et røntgenbillede af lungerne kan nogle gange afsløre tilstanden - især i de mest udtalte tilfælde.

CT-skanning af lungerne med højopløsningsteknik, HR-CT, er den vigtigste undersøgelse.

Man kan også anvende kikkertundersøgelse af luftvejene, såkaldt bronkoskopi. Det gælder især, hvis man mistænker en lokal forsnævring af en luftvej, og hvis man ønsker at tage vævsprøver fra slimhinden i luftvejene.

 

Hvorfor får man bronkiektasi?
Bronkiektasi kan opstå når som helst i livet. Man er ikke selv skyld i, at man har fået sygdommen. Immunsystemet er blot blevet trigget til at være overaktiveret, og så kører det. Det kan være både en banal eller en alvorlig luftvejsinfektion, som sætter kaskaden i gang. Ofte ser man samtidige problemer med løbenæse, uden man har allergi, eller gentagne bihulebetændelser. Men man ser også sygdommen hos personer, der har autoimmune sygdomme som leddegigt og inflammatoriske tarmsygdomme.

Derudover kan KOL- og astmapatienter også have bronkiektasi.

 

 

Hvordan behandler man bronkiektasi?
Der findes ikke en decideret behandling for bronkiektasi. Den bedste behandling er derfor at lære at håndtere sygdommen. Vigtigt er det derfor at få faste rutiner for et dagligt lungerensningsprogram, hvor man får hostet slim op, så man minimerer risikoen for infektioner og bevarer en stabil lungefunktion. Nogle bronkiektasi-patienter kan have behov for forebyggende antibiotika om vinteren, hvor de er særligt udsatte for infektioner.

Som ved andre lungesygdomme gør motion en forskel. At træne, cykle eller gå en kort tur, hvor man får pulsen op, hjælper med at motionere lungerne. Man kan også bruge pepfløjten som en fast rutine flere gange dagligt, og mange har også glæde af at bruge pepfløjten en halv til en hel time, før de skal ud til sociale sammenkomster.

 

Gode råd ved bronkiektasier

  • Brug PEP-fløjten til at løsne slim. Når du puster i pepfløjten, får du en modstand, når du ånder ud. Det er med til at løsne slimen i lungerne, fordi der bliver skabt et overtryk nede i lungen. Du kan få udleveret en pepfløjte på lungeambulatorier og købe den på apoteket. Se Lungeforeningens instruktionsvideo til PEP-fløjten.
  • Brug stød-teknikken ved hoste. Forestil dig, at du skal ånde på en rude eller dine briller. På den måde kan du afværge et host i situationer, hvor du synes, det forstyrrer meget at hoste fx i biografen eller til en koncert. Se Lungeforeningens instruktionsvideo om stød-teknikken.
  • Forebyg lungeinfektioner. Det gør du ved at have en god håndhygiejne, undgå så vidt det er muligt tæt kontakt med personer, som har en øvre luftvejsinfektion.
  • Hold dig fysisk aktiv. Find inspiration til din træning med Lungeforeningens vejrtrækningsøvelser og træningsøvelser
  • Få hjælp til rygestop. Hvis du ryger, bør du stoppe med at ryge - få hjælp til rygestop på www.stoplinjen.dk

 

Netværk for sjældne lungesygdomme
Lungeforeningen har et Netværk for sjældne lungesygdomme, som du er velkommen til at tage kontakt til.


MERE INFO:

Berith fik diagnosen astma men havde bronkiektasi

Sundhedsfaglig redaktør: 
Ulla Møller Weinreich, klinisk lektor og forskningsansvarlig overlæge på Den Respiratoriske Forskningsenhed på Aalborg Universitetshospital