×
×

COVID-19 har pustet frisk luft i en gammel sag. Nu skal lungepatienter løftes med en helhjertet indsats.

Printer-friendly version
Sidst opdateret: 
14-05-2021

Debatindlæg bragt i Dagens Medicin 14. maj 2021 af:
Bestyrelsesformand for Lungeforeningen Torben Mogensen, speciallæge i anæstesi og intensiv terapi, dr.med. Tidligere vicedirektør Amager- og Hvidovre Hospitaler.


I år er det 120 år Lungeforeningen blev stiftet for at bekæmpe den smitsomme sygdom tuberkulose, men aldrig har lungesagen været mere aktuel end i det forløbne år. Det er blevet tydeligt for de fleste, hvor vigtigt raske lunger er i forbindelse med coronapandemien. Det er nu, vi kan forbedre lungepatienternes situation væsentligt. Lad os sammen stå på fundamentet af den indsigt og den utrolige innovation og kampgejst, som sundhedsvæsenet har vist det seneste år og puste luft i lungesagen. Lungepatienterne fortjener at få en helhedsorienteret behandling af høj kvalitet. 

I et år har samfundet haft åndenød. Meget har været vendt på hovedet og været skræmmende, men aldrig har vi set et sundhedsvæsen med så kraftfuld en evne til at skabe nyt og tænke kreativt. Som læge og formand for Lungeforeningen har jeg et stort ønske om, at vi får brugt de erfaringer, vi har høstet i løbet af COVID-19 krisen det seneste år til at få pustet liv i lungesagen. Vi skal se, om ikke vi kan få sikret lungepatienterne en god behandling af høj kvalitet, for de fortjener en helhjertet indsats på tværs af sektorgrænser.

 

Lungepatienter er en mangfoldig gruppe mennesker. Der findes mange lungesygdomme og sværhedsgraden er meget forskellig, men fælles for patienterne er, at de sjældent bliver helbredt for deres sygdom. De er kronisk syge resten af livet, og nogle er det allerede fra fødslen. Deres forløb indebærer for det meste behandlinger fra flere sektorer, så de har brug for, at sektorovergangene er smidige, hvis vi skal lykkes med at forbedre deres situation. Vi ved, at det tværsektorielle ikke har fungeret godt nok ind til nu. Nu ved vi, at vi allerede har løsningen og kan sætte den i spil. Erfaringer fra det seneste år viser, at man er lykkedes med at skabe unikke resultater på tværs af fagligheder og ikke mindst på tværs af sektorer. Det er bevist, at man sagtens kan arbejde på tværs af sektorerne og også har kompetencerne til det.

 

Helt generelt har evnen til at tænke ud af boksen, handle hurtigt, løse problemer og arbejde anderledes end vanligt været helt eminent det seneste år. Den innovationskraft er kraftfuld og lover godt for fremtiden. Forskningen har blomstret, godkendelsesprocedurer har været korte, og vacciner har set dagens lys på rekordtid. Viden om bedste behandling af COVID-19 er blevet delt på tværs af hele verden, og sektorerne har stået sammen om at tage livet af den frygtede virus. Tænk, hvis vi på samme måde kunne løfte lungepatienternes sag.

 

COVID-19 krisen har fungeret som fremkaldervæske og har fremkaldt et tydeligt billede af en stærk ulighed i sundhed. Krisen har også fremkaldt, hvor vigtigt et speciale lungemedicin er. Mange har fået øjnene op for de kompetencer, som lungemedicinerne, lungesygeplejerskerne, sygeplejerskerne på de akutte afdelinger, fysioterapeuterne, ergoterapeuterne og plejepersonale med indsigt i lungepatienters behov besidder. De har fået lejlighed til at bringe deres faglighed i spil og lære fra sig til kollegaer, der har skullet tage sig af de indlagte COVID-19 patienter. Anerkendelsen af lungemedicinernes faglighed har kastet stråleglans over et speciale, som ellers ikke er så højt rangerende. Vi i Lungeforeningen har naturligvis allerede et godt øje til alle de dygtige sundhedspersoner, der arbejder med lungesyge i alle sektorer. Det har været dejligt at følge, hvor meget de har kunnet bidrage under pandemien.

 

Vi skal høste både de dårlige og de gode erfaringer, så vi ved, hvad vi gør, næste gang en sundhedskrise rammer. Derfor er jeg glad for, at jeg som formand for Lungeforeningen er inviteret til at dele erfaringer med Danske Regioner, der er i gang med at danne sig et overblik over krisens konsekvenser for sygdomsområder og økonomi.

 

I Lungeforeningen ved vi, at krisen har haft negative konsekvenser for mange af vores medlemmer. Foreningens rådgivning er blevet bestormet med henvendelser fra bekymrede og utrygge medlemmer. I en medlemsundersøgelse foretaget dette forår har omkring 2300 medlemmer svaret på spørgsmål om deres helbred og brug af sundhedsvæsnet under pandemien, og over halvdelen af dem har oplevet en forværring af deres sygdom og deres psykiske velbefindende. De fortæller også, at de ikke har været så ofte hos lægen, som de plejer, og at de ikke har kunnet deltage i rehabilitering. Tilsammen er det med til at forringe deres sygdom og livskvalitet.

 

Et kvalitativt forskningsprojekt fra VIA University College er gået i dybden med, hvordan mennesker med KOL har oplevet pandemien. Studiet giver en trist indsigt i de interviewedes hverdag. De fortæller, at de har været i panik ved tanken om at få COVID-19, og hvordan tv-billeder af overfyldte intensivafdelinger og snak om mangel på udstyr gjorde truslen om en kvælningsdød meget virkelighedsnær. En måde at mestre truslen på var at vælge selvisolation, men faktisk oplever flere isolationen så invaliderende, at de spørger sig selv, hvad der er værst – at dø af COVID-19 eller af ensomhed. Det kan vi gøre bedre fremover.

Skulle man pege på en lavthængende frugt at plukke, som ville have lettet situationen for de selvisolerede borgere, så kunne sundhedsvæsenet have udnyttet velfærdsteknologien, som vi allerede har til rådighed, men som ikke bliver udnyttet nok. Et klart bevis på at patienterne er klar til digital kontakt med lægen er, at appen ’Min læge’ er blevet downloadet af over en million danskere.

 

I Lungeforeningen så man hurtigt, at de digitale muligheder skulle udnyttes. Vi har det seneste år kørt et digitalt pilotprojekt, hvor deltagerne er tilbudt online træning, lungekor og foredrag. I fremtiden skal vi sikre, at de resurser der bliver til rådighed under en nedlukning, giver mulighed for at personalet kan kontakte og understøtte lungepatienterne, f.eks. via ’Min læge appen’. Det ville have været godt, at lungepatienterne undervejs var blevet spurgt, hvordan det gik med at få luft, med medicinen, med hverdagen og humøret under selvisolationen. Velfærdsteknologien rummer muligheder, som nemt kan udnyttes bedre af sundhedsvæsenet. Næste gang tager vi dem i brug. Læs mere om projektet "Safehouse" her

 

Alt i alt har vi samlet set et stærkt fundament for at forbedre lungepatienternes sag og et særligt momentum for at få handlet på sagen. Det lover godt for fremtiden og lungesagen. Livet kører på luft, så lad os samarbejde om at skaffe mere luft til at hjælpe lungepatienterne til et langt og bedre liv.

 

LÆS OGSÅ: 

Covid-19-tal kan ikke stå alene - debatindlæg bragt på JP.dk 11. marts 2021: Af Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi, SDU, Laus Richter, direktør i Diabetesforeningen, Ulla Knappe, formand i Osteoporoseforeningen, Anne Brandt, direktør i Lungeforeningen, Tore von Wurden, landechef i Amgen, og Kasper Bødker Mejlvang, landechef i Novo Nordisk Danmark