×
×

Det har vi arbejdet for under corona-pandemien

Siden det første tilfælde af covid-19 blev registreret i Danmark 27. februar 2020, har Lungeforeningen fulgt udviklingen tæt og løbende været i dialog med sundhedsmyndighederne.

Lungeforeningen deltog 5. marts 2020 i et møde i Sundheds- og Ældreministeriet, onsdag 11. marts 2020 i et møde i Sundhedsstyrelsen. Begge møder havde fokus på ældre og kronisk syge, og Lungeforeningen brugte lejligheden til at viderebringe udfordringer og bekymringer, som vi oplevede fra både lungepatienter og pårørende. 

Her på siden får du et overblik over, hvordan Lungeforeningen har arbejdet for at få fokus på de mere end 700.000 danskere, som lever med en lungesygdom og deres pårørende, under corona-pandemien.