Foto: Fra venstre lungemedicinere Jesper Rømhild Davidsen og Christian B. Laursen, infektionsmediciner Isik Johansen, og intensivlæge Jens Michelsen.
Tilbage i slutningen af marts, gik det danske sundhedsvæsen i gang med at opruste, så man kunne tage imod coronapatienter med Covid-19. Jesper Rømhild Davidsen arbejder normalt som lungemediciner på Odense Universitetshospital (OUH), og han meldte sig dengang frivilligt til at være med til at opbygge corona-beredskabet på OUH. Hans viden og indsigt som erfaren lungemediciner og forsker kunne bidrage til en afgørende forskel for de patienter, som blev indlagt med Covid-19 på intensiv afdeling på OUH. Ingen coronapatienter på intensiv er døde på OUH.
Coronavirus udviklede sig til en pandemi, og der var stort fokus på, hvordan sundhedspersonalet på OUH skulle overholde særlige strikse hygiejniske retningslinjer og isolation. Som lungemediciner blev man spurgt om man ønskede at indgå i coronaberedskabet og tilse Covid-19 patienter. Da Jesper Rømhild Davidsen som udgangspunkt er en nysgerrig læge, var det naturligt for ham at sige ja til at være en del af at bekæmpe en ny og daværende endnu ukendt sygdom.
Efter at have set flere slemme CT-scanninger af hvide lunger hos coronapatienterne, begyndte jeg hurtigt at overveje, hvordan man bedst kunne undgå, at lungernes tilstand blev yderligere forværret.
Den første gang
Det hele var en meget anderledes oplevelse for det ellers erfarne sundhedspersonale. Coronavirus var omgærdet af en vis mystik, og Jesper Rømhild Davidsen husker den første gang, han gik ind på den gang, hvor coronapatienterne lå. Der var en meget særlig stemning, og han var selv spændt på det arbejde, han skulle i gang med.
- Den første coronapatient jeg vurderer, er en ældre mand, som har ligget på et semiintensivt afsnit i knapt et døgn, fordi hans vejrtrækning var blevet tiltagende dårligere, og han derfor havde fået et stigende behov for ilttilskud. Her talte vi bl.a. med ham om, hvorvidt intensiv behandling med respirator ville kunne hjælpe ham, hvis han blev yderligere vejrtrækningsmæssigt dårlig. Han var samlet set meget syg, og da han havde mange andre behandlingskrævende sygdomme og også en svær kronisk lungesygdom, blev det samlet vurderet, at respiratorbehandling ikke ville kunne hjælpe ham på den lange bane. Vi behandlede hans symptomer med alt, hvad vi havde tilgængeligt, men efter to dage giver hans lunger og krop efter, og han dør.
Covid-19 var noget helt nyt og ligesom andre danskere fik læger som Jesper Rømhild Davidsen mange informationer via diverse medier og via interne OUH e-mails.
- Når man så, hvordan det stod til i Italien og Asien, vidste man jo godt, at Covid-19 kunne lægge patienterne hurtigt ned, men at det gik så stærkt, var alligevel en overraskelse, fortæller han.
Ingen coronapatienter på intensiv er døde
Der er ingen af de coronapatienter, der har været på intensiv afdeling på OUH, der er døde. Jesper Rømhild Davidsen understreger, at den høje tværfaglighed, hvor læger med forskellige specialer sammen har vurderet patienterne, har været afgørende. Man har desuden været flittig til at scanne patienterne med lungeultralyd og CT-scanninger, så man har kunnet følge deres udvikling tæt. Scanningerne har blandt andet kunnet vise, om coronapatienterne var ved at få akut lungesvigt (på lægesprog hedder akut lungesvigt ARDS).
Vi stod midt i et brændende bål og havde brug for en behandling, som kunne reducere betændelsesudviklingen i lungerne hos primært de sværest Covid-19 syge patienter med akut lungesvigt, der lå på intensivafdelingen. Derfor prøvede vi, om binyrebarkhormon (Dexamethason) kunne hjælpe vores patienter, som det var beskrevet i det spanske studie. Og det så ud til at virke. CT-scanningerne blev pænere over tid, og nogle af de patienter der fik binyrebarkhormon så ud til at komme sig hurtigere end de først indlagte patienter, der ikke havde modtaget denne behandling. Deres behov for respiratorbehandling så ud til ikke at være så langvarigt.
Hvide lunger
På røntgenscanninger som en CT-scanning ser normalt lungevæv sort ud. Hos coronapatienter, der udvikler akut lungesvigt, vil lungerne se hvide ud på CT-scanningsbillederne grundet en udtalt coronavirus-udløst betændelsesreaktion i lungerne
- Efter at have set flere slemme CT-scanninger af hvide lunger hos coronapatienterne, begyndte jeg hurtigt at overveje, hvordan man bedst kunne undgå, at lungernes tilstand blev yderligere forværret.
Spansk forskning omsat til Covid-19 behandling
Jesper Rømhild Davidsen er optaget af forskning på lungeområdet og følger derfor den internationale forskning tæt. Et par måneder før Covid-19’s indtog havde han læst om et nyt studie, hvor nogle spanske læger havde beskrevet, hvordan binyrebarkhormon kunne hjælpe patienter med akut lungesvigt til at komme sig hurtigere.
- Vi stod midt i et brændende bål og havde brug for en behandling, som kunne reducere betændelsesudviklingen i lungerne hos primært de sværest Covid-19 syge patienter med akut lungesvigt, der lå på intensivafdelingen. Derfor prøvede vi, om binyrebarkhormon kunne hjælpe vores patienter, som det var beskrevet i det spanske studie. Og det så ud til at virke. CT-scanningerne blev pænere over tid, og nogle af de patienter der fik binyrebarkhormon så ud til at komme sig hurtigere end de først indlagte patienter, der ikke havde modtaget denne behandling. Deres behov for respiratorbehandling så ud til ikke at være så langvarigt.
Sammen med dygtige kollegaer udfærdigede Jesper en instruks til, hvordan man kunne håndtere ARDS på OUH med binyrebarkhormon, så man på den måde kunne sikre, at behandlingen af patienterne var ens for alle.
I alt har ca. 20 patienter med Covid-19 været indlagt på intensiv på OUH med ARDS, og af dem har ca. 15 fået behandlingen med binyrebarkhormon. De observationer, der er foretaget af disse patienter, er ved at blive gjort op i et større forskningsprojekt, som infektionsmedicinere, mikrobiologer, immunologer og lungemedicinere på OUH er sammen om.
Der er et ’før’ og ’efter’ Corona i det danske sundhedsvæsen
Jesper Rømhild Davidsen tror, at det som han og det øvrige sundhedspersonale i sundhedsvæsenet har oplevet under Covid-19, kommer til at gøre en afgørende forskel for det danske sundhedsvæsen fremover.
Han peger især på to erfaringer fra coronakrisen, som han mener vil gøre en forskel.
Det ene er det helt unikke samarbejde mellem specialerne på hospitalet, om at kunne behandle coronapatienterne bedst muligt, som har bragt stor arbejdsglæde og faglig tilfredshed med sig. Det andet er telemedicinske og virtuelle konsultationer, som han mener, er kommet for at blive.
- Vi kommer til at stå med en uundgåelig pukkel af patienter, som ikke er blevet vurderet under coronakrisen. De patienter, som ud fra en sundhedsfaglig vurdering kan vurderes virtuelt, vil i udgangspunktet få dette tilbudt.
De virtuelle konsultationer har været en øjenåbner for sundhedsvæsenet. Det er noget som flere patienter tidligere har efterspurgt, fordi det er mere fleksibelt. Som patient behøver man ikke bruge tid på transport, og igen ventetid, når man er ankommet.
Coronakrisen har skubbet til, at sundhedsvæsenet for alvor har fået taget hul på den mulighed.
Jesper Rømhild Davidsen pointerer, at virtuelle konsultationer kun bør benyttes til de rette patienter. Det kan eksempelvis være patienter som skal modtage en oplysning eller en vurdering, som de lige så godt kan få over telefonen eller via videoopkald, som ved fysisk fremmøde. De patienter, der skal have lavet en undersøgelse, f.eks. en pustefunktion som led i den samlede vurdering af deres tilstand, vil naturligvis stadig tilbydes fysisk fremmøde.
- Ser man på de muligheder i helikopterperspektiv, så er det noget, som giver gevinst for patienterne, men som formentlig også kan spare ressourcer for sundhedsvæsenet, slutter Jesper Rømhild Davidsen.
Intensiv behandling er bestemt ikke noget, alle har gavn af
Mange har spurgt Lungeforeningens rådgivning, om de som lungepatienter ikke ville blive tilbudt intensiv behandling med f.eks. respirator. Jesper Rømhild Davidsen svarer her på det spørgsmål:
- Det er vigtigt at pointere, at har en patient behov for respiratorbehandling på en intensiv afdeling, så er respiratoren et uundværligt hjælpemiddel, der sikrer at patienten kan trække vejret. Men hvis man i forvejen har en uhelbredelig kronisk lungesygdom, så vil en respiratorbehandling ikke i sig selv fjerne den underliggende sygdom.
I de tilfælde, hvor en patient har en svær lungesygdom med mange øvrige komplicerende tilstande, er det altså langt fra sikkert, at man kommer bedret ud ’på den anden side’, i nogle tilfælde tværtimod.
Et tilbud om respiratorbehandling bliver altid vedtaget på et solidt grundlag. Det er ikke nødvendigvis lungemedicineren, der i sidste ende bestemmer om patienten skal tilbydes intensiv behandling, men intensivlægen. Oftest er lungemedicineren dog involveret i at overveje mulighederne med patient og intensivlæge, så der kan lægges en værdig behandlingsplan.
Covid-19 patienterne er blevet vurderet i hvert enkelt tilfælde af hele lægeteamet på OUH, og når vægtskålen tippede til den dårlige side, ville en intensiv behandling i mange tilfælde ikke være ønskelig ii forhold til et fremtidigt liv med meget lav livskvalitet.
LÆS OGSÅ:
Så kom lungemedicin virkelig på tapetet
Nyt studie skal teste langtidseffekterne af COVID-19
Gå ikke glip af Lungeforeningens særudsendelser med råd, guides og inspiration i den kommende tid
Hvis du oplever problemer med formularen kan du kontakte os på mvl@lunge.dk.
Vi passer selvfølgelig godt på dine data. Læs mere om vores persondata politik her.