Lungemediciner Therese Lapperre (th) og infektionsmediciner Stine Johnsen (tv) har travlt med at få alt logistikken på plads omkring et nyt studie på Bispebjerg Hospital. Det nye studie har fået titlen IMPACT-COVID, og formålet er at undersøge tværfagligt, hvordan det går med de patienter, som har været indlagt på BBH med COVID-19. Man vil undersøge, hvordan COVID-19 påvirker både lunger og resten af kroppen. Desuden vil man undersøge, om deltagernes immunforsvar har indflydelse på hvem, som bliver alvorligt syge eller udvikler komplikationer til COVID-19. 

Det er Therese Lapperre samt infektionsmediciner Stine Johnsen, samt med en multidisciplinær team, der ansøger om tilladelser, koordinerer indsamling af data og sætter de store linjer for IMPACT-COVID.

Vi ved ikke så meget om senfølgerne af COVID-19. Det er en sygdom, der har haft stor effekt på lungerne, og i studiet har vi valgt at have fokus på dem, som har haft moderat til svær infektion i lungerne og dem, som bliver henvist til Lungemedicinsk Ambulatorium med henblik på, at de fortsat har lungesymptomer tre måneder efter COVID-19.

Patienter, der har været indlagt på Bispebjerg Hospital med COVID-19, er blevet behandlet forebyggende og lindrende med behandlinger, der er velkendte for mennesker med akut lungesygdomme: behov for ilt og brug for støtte til at trække vejret som CPAP, High flow ilt og forskellige former for fysioterapeutiske øvelser, som løsner slim og lindrer vejrtrækningen. 

 

Bruger SARS til at designe IMPACT-COVID
Omkring 2003 brød en anden Coronavirus ud, som spredte sig hastigt i verden. Den hed SARS. Ligesom COVID-19 satte den sig ofte på lungerne. SARS er blevet grundigt undersøgt, og derfor har Therese og Stine set nærmere på de data og studier, der findes om den virus. Dem bruger de blandt andet som inspiration og afsæt til det nye forskningsstudie på BBH.

Vi ved ikke, hvilke senfølger COVID-19 patienterne vil få. Men da sygdommen ligner SARS, giver det god mening at bruge data fra de undersøgelser, der er lavet omkring SARS, til at opbygge vores studie.

Man har undersøgt SARS patienter både kort tid efter og op til 15 år efter, hvor man i nogle tilfælde har set senfølger, som så er blevet kroniske. Det drejer sig om problemer med lungerne. I studierne af SARS patienterne, ser man, at de efter to til tre måneder fortsat har problemer med nedsat kondition, åndenød og hoste, samt nedsat lungekapacitet og forandringer på lunge skanning.

 Det er det samme, vi ind til nu har set, vores COVID-19 patienter har. Vi vil gerne forstå, hvilke problemer der er og se, hvordan vi bedst kan forbedre deres senfølger. Derfor undersøger vi patientens symptomer, livskvalitet, lunge og hjerte kondition, fysisk og kognitiv funktion, samt immunforsvar i næse og blodprøver. Det er naturligvis frivilligt om man vil deltage i projektet. Under alle omstændigheder bliver man naturligvis fulgt og tilbudt en kontrol i et ambulatorie tre måneder efter man er rask. Det er til enhver tid muligt at trække sig fra at deltage i forsøget fortæller hun.

 

Krop, hjerne og fysik undersøges
I forbindelse med både SARS og COVID-19 har man set komplikationer med lungesvigt, hjerteproblemer, blodprop i lungerne, og sågar akut påvirkning af nyrer. Man har også set påvirkninger af hjernen. En del af patienter har været syg i flere uger og har fortsat nedsat energiniveau og fysisk formåen. Derfor er det ikke kun kroppens organer og tilstand, som man undersøger i studiet. En psykolog skal vurdere deltagernes kognitive funktion, og en fysioterapeut vil vurdere deltagernes fysiske funktionsdygtighed.

Vi ved at der har været indlagt omkring 250 med COVID-19 på Bispebjerg Hospital, men det er ikke alle, der bliver inviteret til at deltage i studiet. Det er kun de patienter, som har været svært syge eller som fortsat har symptomer. Vi regner med at 50 – 100 patienter skal deltage i studiet, og det vil give os nok data til at vores resultater kan bruges forskningsmæssigt.

Andre hospitaler i Danmark har også indledt forskellige studier som IMPACT-COVID på Bispebjerg, og Therese Lapperre og Stine Johnsen håber, at alle kan arbejde sammen om at indsamle så mange data som muligt, så resultaterne kan bruges bredt i det danske sundhedsvæsen.