×
×

Sådan foregår lungevolumen-reduktion med ventiler

Ventil behandling er ikke en operation, men et minimal invasivt indgreb, som bliver udført med et bronkoskop. Et bronkoskop er en kikkert med et fiberoptisk kamera, som føres ned i luftvejene gennem munden eller næsen.
 
Formålet med en lungevolumen reduktion med ventiler er at mindske størrelsen/volumen af den forstørrede lunge (hyperinflation), så du får mindre åndenød ved fysisk aktivitet. Du kan læse mere om hyperinflation på siden ”Det sker der i lungene ved emfysem”

Lungerne er opdelt i fem lapper, tre på højre side og to på venstre. Ventilerne placeres i én eller flere af de lungelapper, som er forstørrede og ødelagte. Ventilerne er ensrettede, så de tillader, at luft og sekret udtømmes fra lungelappen og forhindrer, at ny luft kommer ind. På den måde mindskes lungelappens størrelse (volumen reduktion), og den bliver atelektatisk. Det gør, at der gøres plads til, at de nærliggende raskere lungelapper kan udvide sig. Samtidigt tages noget af trykket fra brystkassen og mellemgulvsmusklen, som får bedre mulighed for at fungere, og de fleste vil opleve en forbedring af åndenøden og livskvaliteten.
 
Selve ventilproceduren tager mindre end en time og kan udføres enten i fuld bedøvelse eller i lokalbedøvelse i en let sovende tilstand. Typisk vil du få lagt to til fem ventiler. Behandlingen er livslang, og du kan have ventilerne, så længe de gør nytte. Ventilerne kan fjernes på samme måde, som de bliver lagt ind, hvis du, mod forventning, ikke opnår den ønskede effekt.
 

Komplikationer ved ventilbehandling
Som ved alle behandlinger er der risiko for komplikationer. De mest almindelige komplikationer er: 
  • Sammenklappet lunge (pneumothorax) 
  • Infektion 
  • Forværring i vejrtrækningen, som evt. kræver indlæggelse 
  • Øget slimproduktion
  • Ophostning af ventiler
  • Manglende effekt af behandlingen

Undersøgelser der skal vurdere, om du er egnet til lungevolumenreduktion enten med ventiler eller kirurgi
Din lungespecialist, som foretager de nødvendige undersøgelser, vil på baggrund af dine symptomer og resultater viderehenvise dig til det center, som foretager ventilbehandling. I Danmark er der tre centre, hvor man foretager ventilbehandling.  Det er Rigshospitalet samt Universitetshospitalerne i Aarhus og Odense. 
Nedenfor kan du læse om, hvilke undersøgelser lungespecialisten vil udføre, for at vurdere, om du er kandidat til en lungevolumenreducerende behandling. 
 
CAT score
Der udfyldes et CAT score skema for at vurdere dine symptomer.
 
Lungefunktionsundersøgelse 
Ved body box lungefunktionsundersøgelse eller pusteprøve måles den mængde (volumen) luft, du kan puste ud af lungerne med fuld kraft på 1 sekund (FEV1).  Derudover måler man restvolumen, dvs. hvor meget luft der er tilbage i dine lunger efter en maksimal udånding. Restvolumen bruges til at måle, hvor meget lungen er forstørret. 
Lungefunktionsmålingen skal opfylde bestemte kriterier for, at behandlingen forventes at ville gavne dig. F.eks. skal restvolumen være tilstrækkeligt stort, for at ventilbehandlingen hjælper. 
 
Måling af iltoptagelse

Ved en undersøgelse af lungernes iltoptag, måler man hvor hurtigt, ilten passerer fra dine lungeblærer (alveoler) til blodbanerne.
 
Røntgenbillede og CT-skanning 
Røntgenbillede og CT-skanning af lungerne tages for at se, hvor omfattende dit lungeemfysem er, og hvilke forudsætninger du har for en evt. behandling. 
 
Lungescintigrafi 
Lungescintigrafi (en radioaktiv undersøgelse af blod- og luft- gennemstrømningen i lungerne) laves for at se, hvilke dele af lungen, der har mindst blodgennemstrømning og dermed har mindst betydning for iltningen af blodet. 
 
Gangtest 
Ved en 6 minutters gangtest måler man, hvor langt du kan gå på 6 minutter. Testen er en simpel måde at måle din funktionstilstand på. 
Når du har gået, så langt du kan på 6 minutter, noteres den samlede distance. Herfra bliver din samlede ”score” vurderet ud fra din alder, køn, højde, vægt samt distancen, du har gået. 
 
Blodtryk og puls
EKG tages for at bestemme din hjerterytme og udelukke, at du har tegn på sygdom i hjertet, som kan være medvirkende til åndenød eller udgøre en risiko ved behandlingen. 
 
Ekkokardiografi 
Ekkokardiografi (ultralydsscanning af hjertet) fortæller, om du har en hjertesygdom, der kan være en medvirkende årsag til din åndenød. Scanningen fortæller også om eventuelle risici i forhold til behandlingen.
 
Vægt 
ikke for undervægtig eller overvægtig
 
A-punktur (arteriepunktur, a-gas)  
Ilt-blodprøven vurderer iltningen af blodet. Blodprøven tages i modsætning til andre blodprøver i en arterie. Oftest vil den blive taget i håndleddet, men man kan også tage den enten i lysken eller i albuebøjningen. A-punkturen viser dit ilt- og kuldioxidniveau i blodet. En A-punktur kan være mere ubehagelig at få taget end en almindelig blodprøve, men den er en vigtig indikator for, hvordan du har det og lever med din lungesygdom. Alle undersøgelserne udføres for at se, om du er velegnet til ventilbehandling, men de udføres også for at have et udgangspunkt til de efterfølgende kontroller, så man kan vurdere, om behandlingen har hjulpet dig.
 
Hvem er kandidater for behandlingen?
Der er en lang række undersøgelser, der skal udføres, før du med sikkerhed ved, om du er kandidat til en lungevolumen reducerende behandling.
 
To ting er altafgørende: 

  1. Diagnosen emfysem skal være stillet
  2. Hyperinflation (fanget luft) skal være påvist

Du er ikke kandidat til behandling, hvis du har:

  • Hyppige infektioner
  • Kronisk bronkitis med produktivt slim
  • Er ryger
  • Fejler andre alvorlige sygdomme 

Kontakt din læge for at høre, om du kan være kandidat til behandlingen.

Michael Perch, klinisk lektor og overlæge på Rigshospitalet, fortæller her om lungevolumenreduktion enten med ventiler eller kirurgi.

Sundhedsfaglig redaktør: 
Michael Perch, klinisk lektor og overlæge på Rigshospitalet
Se også: 
Sidst opdateret: 
Tirsdag, april 13, 2021