×
×

Symptomer ved emfysem

Åndenød er det primære symptom på emfysem på grund af nedsat lungefunktion.

Når du har emfysem bliver du lettere forpustet, da du har svært ved at transportere luft til og fra de små alveoler i dine lunger. Åndenød ved emfysem kan gøre, at det kan være anstrengende for dig at udføre enkle, dagligdags aktiviteter, og at du er nødt til at holde pause eller hvile dig for at få luft igen.

Oplever du, at din åndenød bliver værre, kan din egen læge med et simpelt udstyr måle din lungefunktion og vurdere sværhedsgraden af din lungesygdom.

 

Træning styrker dine lunger
Med tiden vil dine symptomer som åndenød blive værre. Det kan påvirke din livskvalitet, og dine muligheder for at holde dig fysisk aktiv. Men det er dog fortsat vigtigt, at du forsøger at holde dig så aktivt som muligt, da bevægelse og motion styrker dine lungers evne til at optage ilten og udskille kuldioxiden. Træning hjælper også på dit humør og generelle velvære.

Se træningsøvelser, som er særligt velegnet, når du lever med en lungesygdom.  

Sundhedsfaglig redaktør: 
Michael Perch, klinisk lektor og overlæge på Rigshospitalet
Sidst opdateret: 
Fredag, juli 2, 2021