×
×

Den Nationale Lungekonference 2018

Onsdag den 12. september 2018 afholdte Lungeforeningen en National Lungekonference med fokus på Musik & Sundhed på Moesgaard Museum, Moesgård Allé 15, 8270 Højbjerg.

I de unikke omgivelser lod Lungeforeningen kultur og natur møde musik og sundhed på en lærerig dag med foredrag, der repræsenterede hele det tværfaglige felt. 

Her deltog alle hjørner af sundhedsvæsenet samt fagfolk fra Tænketanken Musik & Sundhed, der bl.a. omfatter musikterapeuter, komponister, innovationsfolk, iværksættere og organisationsledere.

På konferencen lærte vi bl.a.:

  • At vi har nok viden til, at vi kan bruge musik og kultur indenfor sundheds- og forebyggelsesområdet. 
  • At korsang kan bruges til at supplere traditionel behandling og rehabilitering.
  • At musik og kultur giver et pusterum i hverdagen med en lungesygdom.

 

Musik og sundhed hænger sammen

Musik og kultur er altså medicin for mennesker med lungesygdomme. Dette stod klart efter den spændende dag, hvor oplægsholderne bl.a. satte fokus på smertelindring, korsang, lydmiljø og blæseinstrumenter. 

Lungeforeningen har også erfaring med musikkens positive effekter fra foreningens frivillige netværk og 35 lungekor i hele landet. Efter konferencen tog vi derfor vores egen medicin, da Lungeforeningen havde inviteret 3 lungekor til Moesgaard Museum for at synge en lungekoncert i selskab med filmkomponisten Frans Bak.

Dette var en meget rørende oplevelse, og der var en herlig stemning og livsglæde i rummet. Se videoen med et klip fra koncerten nedenfor. 

Alt i alt blev det en spændende dag hvor Lungeforeningen fik sat en tyk streg under, at musik og sundhed hænger sammen. 

Download programmet til konferencen her

Du kan se en video med Per Thorgaard, der fortæller om sit oplæg her.

Du kan også læse mere om Lungekonferencen 2018 her.

Konferencen blev støttet af:

  • Børnelungefonden
  • TrygFonden
  • Fresenius Kabi
  • Momu - Moesgaard Museum
  • Tænketanken Musik & Sundhed
  • Region Midtjylland
  • Roche