×
×

Depression kan opstå ved lungesygdom

Depression kan opstå ved lungesygdom

Hvad er depression?

Depression er en tilstand, hvor du føler dig overdrevet nedstemt.

En depression udvikler sig typisk  gennem længere tid.

Her kan du læse om, hvordan depression kan udvikle sig, hvis du lever med en lungesygdom.

Hvis du er lungepatient og dagligt er mærket af din sygdom, vil du særligt kunne drage nytte af denne side.

Alle mennesker kan opleve, at de i løbet af deres liv føler sig triste i mere eller mindre grad.

Grænsen for, hvornår man er deprimeret, og hvornår man er trist er flydende.

Er en "grå og trist" periode varer ved bør du overveje at tale med din læge, om tristheden er blevet til depression.

 

Hvad kan årsagen være til depression?

Som lungepatient kommer depressionen typisk på grund af tabet af funktioner eller evnen til at gøre ting.

Det kan fx være, at der ikke er luft nok til at:

  • lege med børnebørn
  • tage til sommerhuset
  • dyrke dine fritidsinteresser
  • have sex med din partner,
  • leve det liv du kendte og var glad for

Når der er ting, du ikke længere kan, kan du opleve, at det påvirker den måde, du ser dig selv på.

Du kan opleve, at du "går i stykker", føler dig værdiløs eller mister din identitet.

Det samme kan ske, hvis du bliver ramt af symptomer, som andre oplever som pinlige.

F.eks. kan det larme meget, når du hoster, eller du kan opleve at hoste ækel slim op.

Det kan være, at du oplever, at det virker generende for andre, når du er ude.

Det er dog vigtigt, at du tager hensyn til dig selv.

For det er dig som er syg og har du brug for at hoste, er det vigtigt at du gør det.

 

Undgå at isolere dig selv

Når der er ting, du ikke længere kan gøre. Og når du måske føler, at du mister din identitet, kan det være med til, at du vælger at holde dig væk fra sociale sammenkomster og måske helt isolerer dig selv.

Du ser måske ikke længere andre mennesker. Glæderne er få, og du oplever kun alt det, du ikke længere kan. Når du er i den tilstand, oplever du det, der hedder depression-spiralen.


Hvilke symptomer tyder på depression?

Depression kan vise sig på mange forskellige måder.

Fælles er, at din personlighed forandrer sig.

Det kan også være, at tidligere depressive træk bliver forstærket.

Nogle af de mest almindelige symptomer er:

  • Håbløshed
  • Glædesløshed
  • Følelsen af at være ligeglad
  • Følelsen af, at opleve alt i toner af gråt i gråt
  • Selvbebrejdelse (ofte for tidligere og næsten glemte forseelser)
  • Selvmordstanker som "verden ville være et bedre sted uden mig" eller "min familie ville være bedst tjent med, at jeg forsvandt"
  • Glemsomhed
  • Appetitløshed

Takker du nej til flere og flere invitationer fra andre mennesker, er det fordi du isolerer dig selv.

Det kan være et tegn på, at du er deprimeret.

 

Hvordan kan man se, om en person er deprimeret?

Mennesker udefra kan se, at en depressiv person:

  • ikke længere passer sin hygiejne
  • ikke spiser
  • er uinteresseret
  • ikke kan finde glæde
  • Visse (især mænd) kan reagere med at blive aggressive og vrede

Meget firkantet bliver det forklaret:

  • at kvinder, der er deprimerede, bliver "den triste modløse dame"
  • at mændene bliver "den gamle sure mand"

 

Hvordan undersøger lægen for depression?

Er du i tvivl, om du har en depression, skal du gå til din egen læge.

Lægen undersøger, om du har en depression ved at spørge dig om hvilke symptomer du oplever.

Ofte udfylder lægen et skema med point,

og antallet af point kan afkræfte eller bekræfte, om du har en depression.

 

Hvem og hvor mange får depression?
Det er uvist hvor mange lungepatienter, som har depression.

Er du lungepatient, og er du meget syg og påvirket af symptomer i din hverdag, har du en højere risiko for at udvikle en depression.


Hvad er behandlingen for depression?
Den vigtigste behandling er at forebygge.

Du kan selv være med til at forebygge depression ved at holde fast i dit sociale liv, måske med nogle justeringer.

Justeringerne kan være:

I stedet for at spille fodbold med dine børnebørn, kan du læse historier eller bygge Lego.

Når du holder ferie sørger du for, at der er elevator på hotellet.

Du og din partner finder sex-stillinger, som ikke gør dig så forpustet.


Motion i sig selv forebygger depression. Når du er fysisk aktiv bliver hormonlignende stoffer i din hjerne, frigivet. Disse stoffer giver en lykkefølelse.

Behandlingen af depression sker i tæt samarbejde med din praktiserende læge.

Det er nødvendigt med tætte kontroller. I starten flere gange om måneden.

Grundbehandlingen vil som regel være en form for medicin, nogle gange kombineret med samtaleterapi.

Alvorlige depressioner bør behandles hos speciallæge i psykiatri.

Din praktiserende læge afgør sammen med dig, hvilken behandling, der er den rigtige for dig.

 

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Hold dig aktiv med motion, og sørg for at holde fast i dit sociale liv.
  • Vær opmærksom på faretegn.
  • Erkend at du ikke længere kan det samme som før, men at du stadig kan en masse.
  • Se muligheder i din hverdag i stedet for begrænsninger.
  • Det er afgørende, når der sker forandringer.

Tal med din læge hvis du har symptomer, som påvirker dit sociale liv.

Din læge har mange muligheder for at hjælpe dig med lindrende behandling.

Har du fx store mængder generende opspyt, kan medicin eller en PEP-fløjte hjælpe dig.

Og når du får det lettere med vejrtrækningen, får humøret det automatisk lettere.

Når du dyrker motion, kan du tilpasse det til, hvor meget du kan klare.

Tal fx med din læge eller fysioterapeut om øvelser som passer til dig.

Lungeforeningen har samlet en række øvelser, guides og gode råd, du kan bruge i hverdagen - finde dem under Få hjælp til din hverdag

Du er også velkommen til at kontakte Lungeforeningens rådgivning, hvis du har brug for hjælp.

Sundhedsfaglig redaktør/-er: 
Uffe Bødtger, overlæge, Næstved Sygehus
Kategori: