×
×

Kronisk hjertesvigt kan være følgesygdom ved lungesygdom

Kronisk hjertesvigt

Denne side er særligt relevant for dig, der tidligere har:

  • Forudgående hjertesygdom
  • Lungefibrose af typen idiopatisk lungefibrose (= IPF/UIP)
  • Svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

 

Hvad er kronisk hjertesvigt?

Kronisk hjertesvigt er en tilstand, hvor hjertets evne til at pumpe for altid er nedsat.

 

Hvad kan årsagen være til kronisk hjertesvigt?

Der er mange årsager til kronisk hjertesvigt. Nogle årsager udvikles langsomt andre hurtigere.

Hjertet består af to pumper som hænger sammen.

Det iltede blod, som har været igennem lungerne (lungekredsløbet) pumpes af venstre hjertehalvdel rundt i kroppen.

Blodet ender i højre hjertehalvdel, som pumper det ind i lungekredsløbet.

Og sådan fortsætter det slag for slag, dag for dag. Lunger og hjerter giver tilsammen kroppen med ilt.

Den venstre halvdel, pumper blodet op til hjernen og ned til tæerne.

Den højre halvdel af hjertet pumper til lungerne. Det er også derfor, at venstre hjertehalvdel er større og stærkere end den højre.

 

Hos mennesker, der lever med lungesygdom, kommer hjertesvigt typisk af en af disse tre årsager:

1) En blodprop i hjertet

  • En blodprop i hjertet gør, at en del af hjertemusklen ikke får ilt og derfor dør.
  • Det døde muskelvæv heler som et ar.
  • En hjertemuskel med ar pumper dårligere end en rask hjertemuskel.
  • Det rammer hyppigst venstre hjertehalvdel, fordi den er størst.
  • Et hjertesvigt i venstre side kan blive så alvorligt, at der også kommer symptomer på hjertesvigt på højre side. (se punkt 2).
  • Den største risikofaktor for blodprop er tobaksrygning. Hvilket også ofte er tilfældet med mange lungesygdomme.

 

2) Lungerne er dårlige til at ilte blodet

  • Hvis lungerne er dårlige til at ilte blodet, må hjertet slå hurtigere og kraftigere for at pumpe blodet flere gange rundt i minuttet. Ellers får kroppen for lidt ilt.
  • For at slå hårdere og stærkere må hjertemusklen vokse.
  • En stor og tyk hjertemuskel bliver desværre stiv og ufleksibel og pumper efter et stykke tid dårligere end en rask.
  • Hvis lungerne er meget dårlige til at ilte blodet, modtager kroppen signaler om at stramme blodkarrene til lungerne sammen.
  • Det betyder, at højre hjertehalvdel skal pumpe hårdere for at få blodet til lungerne, og hjertet bliver tyk og stiv og dårlig til at pumpe.

Hos lungepatienter er det typisk højre hjertehalvdel, som bliver ramt.

 

3) Hjerteflimmer (atrieflimmer)

  • Med stigende alder stiger risiko for at få hjerteflimmer (atrieflimmer)
  • Atrieflimmer kommer også mere tit, hvis man fejler hjerteproblem 1 eller 2.
  • Ved atrieflimmer bliver rytmen uregelmæssig som popcorn, der popper.
  • Hvis flimmerhyppigheden er normal i tempo, dvs. Mellem 60 og 90 slag i minuttet i hvile, så betyder det intet for pumpe-evnen.
  • Er hjerterytmen for hurtig kan det belaste hjertet – hjertet kan "ikke følge med", og når ikke at tømme sig helt, før det får impuls til at fylde sig på ny.
  • Ved atrieflimmer er der også i øget risiko for at få blodprop i hjernen, hvis rytmen har normal hastighed
  • Tal altid med din læge om blodpropsforebyggende behandling.


Hvilke symptomer tyder på kronisk hjertesvigt?

Symptomerne er:

  • Vægten stiger på grund af ophobning af væske i kroppen
  • Vand i benene og sjældnere også forstørret lever og væske i bughulen, ses ved højresidigt hjertesvigt
  • Væske i lungerne, hvilket giver/forværrer åndenød og hoste, ses ved venstresidigt hjertesvigt
  • Atrieflimmer kan være til stede hele tiden eller i perioder: rytmen er "popcorn"-agtig

 

Hvordan undersøger man for kronisk hjertesvigt?

Din praktiserende læge, lytter på dit hjerte og lunger og undersøger for væskeophobning.

Det kan være, at du efterfølgende får foretaget et EKG (elektrokardiogram), som viser, om du har rytmeforstyrrelser, som sandsynliggør hjertesvigt.

En hjertesvigt diagnose bliver endeligt stillet ved ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi).

Her kan hjertelægen se begge halvdele i hjertet og afgøre om hjertet pumper som det skal.

 

Hvem og hvor mange får kronisk hjertesvigt?

Hjertesvigt efter en blodprop rammer især rygere eller patienter med meget høje kolesterolværdier.

Hjertesvigt, der udvikler sig langsomt, rammer lungepatienter, som har vedvarende dårlig iltning.

Iltning bliver målt hos lægen med et lille apparat, som klemmer om fingeren (saturations-måler).

Den normale iltprocent er 96-99 %. Har du under 90 %, er du i risiko for højresidigt hjertesvigt (se under "årsager").

Det er met patienter med meget svær KOL eller med lungefibrose (= idiopatisk lungefibrose = IPF = UIP), der bliver ramt.

 

Hvad er behandlingen for kronisk hjertesvigt?

Det vigtigste er at forsøge at forebygge kronisk hjertesvigt.

Har du fået kronisk hjertesvigt, er det vigtigste, at stoppe med at ryge, så hurtigt som muligt.

Det er også vigtigt, at du motionerer, fordi trænede muskler er bedre til at bruge ilten i blodet.

Det betyder at hjerte og lunger skal arbejde mindre for at forsyne kroppen med ilt.

Lungeforeningen giver dig på disse sider idéer til motion og træning.

Behandlingen af kronisk hjertesvigt sker i tæt samarbejde med den praktiserende læge.

Det er vigtigt med tætte kontroller. I starten skal kontrollen foregå flere gange om måneden.

Det højresidige hjertesvigt kan stort set kun behandles med vanddrivende medicin, og ved at behandle årsagen til hjertebelastningen, så vidt det er muligt, fx for lidt ilt i blodet.

Med andre ord: kan man bedre behandle den sygdom, der ligger til grund for kronisk hjertesvigt.

Din læge er vigtig her. Hvis du pga. din lungesygdom har fået hjertesvigt, bør du tilses af en speciallæge, hvis ikke det er sket tidligere.

Efter en blodprop er der en lang række mediciner, som bevisligt mindsker risikoen for ny blodprop og som bedrer overlevelse.

 

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Stop med at ryge
  • Dyrk motion
  • Har du kendt atrieflimmer, meget svær KOL eller lungefibrose bør du være opmærksom på hævelser eller pludselig vægt-øgning.


Når du dyrker motion, er det vigtigt, at du sørger for, at øvelserne passer til dit niveau.

Tal med din læge eller fysioterapeut om øvelser, som passer til dig.

Sundhedsfaglig redaktør/-er: 
Uffe Bødtger, overlæge, Næstved Sygehus
Kategori: