×
×

Et år med COVID-19 hos børn med kronisk lungesygdom

Josephine Meyer Tyron, Stud. med. Københavns Universitet, Dansk BørneLunge Center, Rigshospitalet. Støttes med 150.000 kr.

Dansk BørneLunge Center (DBLC) var på mange måder i orkanens øje, da coronapandemien kom til Danmark i marts 2020. I hvert fald set fra de lungesyge børn og unges synsvinkel. Centret behandler børn med kroniske lungesygdomme såsom cystisk fibrose, primær ciliedyskinesi og interstitielle lungesygdomme og er det førende behandlingssted i Danmark for børn og unge med sjældne og kritiske lungesygdomme.

Det giver centret en unik mulighed for at indsamle data til at undersøge, hvor hyppigt COVID-19 rammer kronisk lungesyge børn sammenlignet med raske børn, samt klarlægge sværhedsgraden af COVID-19 infektion hos disse.

Medicin-studerende Hatice Nur Cömert er kontaktperson for projektet og fortæller, at forskningsprojektet skal sikre, at data bliver indregistreret og behandlet, således, at man kan belyse, hvordan pandemien har påvirket lungesyge børn og unge.

”De lungesyge børn er blevet testet meget mere end andre børn og derfor har vi rigtigt meget data,” siger Hatice Nur Cömert og fortæller, hvordan der fra starten blev indført obligatoriske test i forbindelse med de mange undersøgelser og behandlinger.

”Familier med lungesyge børn er vant til at beskytte sig selv mod infektioner og derfor har vi forventeligt set færre smittede. Men det gælder ikke længere, nu hvor de sidste restriktioner er blevet ophævet,” siger hun.

Heldigvis er det overordnede billede, at lungesyge børn har oplevet milde forløb med Covid-19. Men det vidste man af gode grunde ikke, da pandemien begyndte.

Store konsekvenser trods milde forløb

Forskningsprojektet er ikke afsluttet, men allerede nu kan det med sikkerhed siges, at COVID-19 pandemien trods de milde forløb har haft store konsekvenser for børn med kronisk lungesygdom og deres pårørende.  Børn med kronisk lungesygdom blev fra pandemiens start udpeget som værende i øget risiko for alvorlig COVID-19 sygdom, hvorfor familier med lungesyge børn har måtte tilpasse deres dagligdag i frygt for smitte. Det gjorde, at mange har måtte leve i total isolation i lange perioder.

Den psykiske påvirkning er ikke direkte en del af projektet. Men håbet er, at studiet kan give en afklaring på uvisheden omkring hele covid-19-situationen hos lungesyge patienter og dermed formentlig afhjælpe patienter og pårørende med deres frygt og bekymringer.

Sidst opdateret: 
Torsdag, februar 24, 2022