×
×

Kan fysisk træning reducere brugen af astmamedicin?

Fysisk træning styrker alle mennesker – også mennesker som lider af astma.

Et forstudie har vist, at astmapatienter kunne halvere deres astmasymptomer, når de dyrkede regelmæssig, intensiv motion gennem 8 uger. Derfor valgte Lungeforenings Forskningsfond at støtte forskningsprojektet REPLACE, der skal udbygge erfaringerne med træning og astma.

- Vi undersøger, om fysisk træning kan reducere forbruget af den daglige astmamedicin. Træningen er intervaltræning på spinningscykler, forklarer Anders Pitzner-Fabricius, læge og ph.d. studerende på Lungemedicinsk forskningsenhed, Bispebjerg.
 

Vil du deltage i projektet?

Studiet løber over 12 måneder og omfatter 150 deltagere. Der er stadig brug for flere deltagere, som kan møde til træning 3 gange om ugen i 6 måneder på Frederiksberg Hospital. Ønsker du at deltage i projektet, kan du skrive til anders.pitzner-fabricius@regionh.dk

- Hvis vores projekt giver positive resultater, kan fysisk træning blive en del af det offentlige tilbud til astmapatienter – ligesom det allerede er for mennesker med KOL, siger Anders Pitzner-Fabricius.

Danmarks Lungeforenings Fond støtter hvert år forskning i lungesygdomme med ca. 1,5 mio. kroner.