×
×

Professorudnævnelse til medlem af Lungeforenings Forskningsfonds bestyrelse

Sidst opdateret: 
20-01-2022

Jesper Lykkegaard, der sidder i Lungeforenings Forskningsfond, er udnævnt til professor. Lungeforeningen ønsker Jesper Lykkegaard og SDU stort tillykke med udnævnelsen. 

Jesper er praktiserende læge i Vejle. Han har i en årrække forsket i sundhedsvæsenets, herunder særligt almen praksis, håndtering af store folkesygdomme. Han har blandt andet lavet registerbaseret forskning i lungesygdomme og haft en stor aktie i den nationale Astmadatabase og drive Dansk Register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom.

I Danmarks Lungeforenings Fond støtter, forholder og prioriterer Jesper Lykkegaard sammen med forskningsudvalget et stort antal ansøgninger til lungeforskning, som skaber dyrebar viden om lungerne og er med til at forbedre forebyggelse og behandling af lungesygdomme. 

Direktør i Lungeforeningen Anne Brandt ser et stort potentiale i udnævnelsen af endnu en praktiserende læge, og siger: 

En læge som Jesper Lykkegaard har stor betydning for udviklingen af mere optimal behandling af lungepatienter fremover. Dette, fordi Jesper Lykkegaard er lige så optaget af implementering af nye standarder, som selve forskning og altid gerne stiller sig til rådighed til formidlings- og diskussionssiden af forskningsfundene i eksempelvis Lungeforeningens magasin Lungenyt. Det gør mig optimistisk for lungesagens fortsatte udvikling.

Jesper Lykkegaard er udnævnt til professor i almen medicin ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på SDU og skal i sit nye professorat forske i, hvordan man sikrer sammenhængende patientforløb i sundhedsvæsenet. 

I Lungeforeningen glæder direktør Anne Brandt sig til at følge det fortsatte forskningsarbejde på SDU og ønsker Jesper Lykkegaard et stort tillykke med udnævnelsen.

Ny professor i almen medicin skal forske sammenhængende patientforløb (medicinsketidsskrifter.dk)

I Lungenyt 3, 2018 fortæller Jesper om udflytningen af KOL-patienter til almen praksis (s. 19)