Med Den Nationale Lungesatsning kommer der større fokus på, at lungesygdomme i højere grad bliver diagnosticeret og behandlet hos de praktiserende læger. Spørger man en af de læger, der nu kommer til at sidde på opgaven, er det yderst positivt, at ansvaret for alle aspekter af patientens sygdomshistorik nu ligger hos de praktiserende læger.

På baggrund af Den Nationale Lungesatsning, som bl.a. Lungeforeningen står bag, er forventningerne, at man i de danske lægehuse kommer til at foretage 75.000 ekstra lungefunktionsmålinger årligt. Det er en stor ekstra opgave for de praktiserende læger– men et ansvar, som lægerne i lægehusene er klar og villige til at løfte, mener Jens Søndergaard, der er praktiserende læge og professor.

– Det passer mig rigtig godt, at jeg nu også har en nøglerolle ved håndtering af mine patienters lungesygdomme. Jeg mener, det er vigtigt, at det er det samme system eller samme læge, som tager sig af patienterne hver gang. Det betyder enormt meget for både læge og patient, at der er et personligt kendskab til hinanden, og at den samme person tillige står for at behandle patientens andre sygdomme, siger Jens Søndergaard.

 

Almen praksis får flere lungepatienter

Selvom de nye tiltag er sat i verden for at opspore lungesygdomme tidligere og skabe en tættere relation mellem læge og patient, er der stadig bekymringer at spore hos både patienter og Lungeforeningen.

– Det er klart, at vi er bekymrede for vores medlemmer. For når lungepatienter i større grad bliver flyttet ud til diagnosticering og behandling i almen praksis, er vi en anelse bekymrede for, om de praktiserende læger og sygeplejersker er specialiserede og efteruddannede nok inden for lungemedicin, siger Anne Brandt, direktør for Lungeforeningen, men understreger samtidigt, at Lungeforeningen bestemt glæder sig over efteruddannelse, masser af god vilje og ser frem til samarbejdet med almen praksis, som vil gavne mennesker med KOL og astma men også mennesker med IPF, sarkoidose og andre mere sjældne lungesygdomme.

– Det skal dog siges, at når det gælder lungesygdomme, så tror vi på, at den personlige læge kender sin patient og dennes sygdomshistorie med de udfordringer, der følger. Man skal huske, at de praktiserende læger spiller en kæmpe rolle i patienternes liv, når vi taler om vores lunger.

Der er dog ingen grund til bekymring over, at de praktiserende lægerne tager mere over i forhold til lungesygdommene – tværtimod, mener praktiserende læge Jens Søndergaard.

– Jeg kan sagtens forstå, at det kan være svært at flytte fra en lungemediciner til en almenpraktiserende læge. Men alt i alt er det en kæmpe fordel, at det er den samme person, som tager sig af alle patientens sygdomme.

På den måde sikres bedst, at patienten bliver behandlet optimalt for alle sine sygdomme, siger Jens Søndergaard, som samtidigt understreger, at de praktiserende læger altid kan søge råd hos lungemedicineren, hvis der opstår tvivl, og ultimativt kan der stadig henvises til lungeafdelingerne.

 

Forløbsplaner skal hjælpe både patient og læge

Jens Søndergaard benytter sig i sin praksis bl.a. af de nye forløbsplaner, som skal sikre og tydeliggøre, at den enkelte læge tager udgangspunkt i lungepatientens situation og behov, når de tilbyder den bedste behandling.

Forløbsplanen har reelt to formål. Det ene er at understøtte god struktur af arbejdet med lungepatienter i den enkelte lægepraksis – hvem tager sig af hvad og ikke mindst hvordan. Den anden er at skabe et godt overblik for patienten over både selve behandlingen og den egenomsorg, patienten kan give sig selv.

Flere undersøgelser viser, at mange KOL-patienter kan have svært ved at forstå, hvad deres egen sygdom egentlig betyder for dem, hvad der er den bedste behandling for dem, og hvad lungepatienterne kan få hjælp til hos Lungeforeningen og i kommunerne.

– Det er blandt andet det, vi forsøger at give endnu bedre svar på med forløbsplanen, forklarer Jens Søndergaard.

 

Forskning skaber grobund for den bedste behandling

I Danmarks Lungeforenings Fond er man også optaget af, at almen praksis skal spille en stor rolle for landets lungepatienter de kommende år – og at lægerne er klædt ordentlig på til opgaven. Derfor støtter fonden op om forskning, der kan skabe et solidt vidensgrundlag om lungepatienterne i almen praksis.

Lene Maria Ørts, der er almen mediciner og ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, har fornyligt modtaget 390.000 kr. fra Danmarks Lungeforenings Fond til sit forskningsprojekt. Et projekt, der skal bringe os et skridt nærmere på, hvordan man bedst optimerer opsporing af lungesygdomme hos de praktiserende læger.

Det overordnede formål med ph.d.- projektet er at undersøge effekten af at tilbyde en lungefunktionstest – også kaldet en spirometri – til yngre borgere i alderen 30-49 år. Lene Maria Ørts vil derudover også undersøge, hvordan vi fanger borgere i risiko for at udvikle en lungesygdom, og hvordan borgere med nedsat lungefunktion bedst følges op hos deres egen læge. Derudover har forskningsprojektet fokus på, hvordan det går borgeren ifht. livstidsindkomst, uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet 25 år efter at have fået konstateret nedsat lungefunktion.

– Det ville gavne lungepatienterne, hvis vi fik lavet en mere struktureret tilgang til, hvordan de praktiserende læger skal håndtere lungepatienterne. Helt konkret ville det være godt, hvis der blev lavet en KOL-pakke. Vi har hjertepakker og kræftpakker, men vi mangler et tilsvarende tilbud til lungepatienterne. Dels vil det højne samarbejdet mellem hospitalet, kommunerne og de praktiserende læger og ikke mindst, så sikrer vi, at patienterne bliver tilbudt ens behandling, hvad end de bor i Tarm eller i København, siger Lene Maria Ørts.

Få svar på hvor projektet er nu, og hvilken forskel det gør for dig her.