Ekstra indsats for lungesyge hos praktiserende læger | Lungeforeningen
×
×

Ekstra indsats for lungesyge hos praktiserende læger

Printer-friendly version

Med Den Nationale Lungesatsning kommer der større fokus på, at lungesygdomme i højere grad bliver diagnosticeret og behandlet hos de praktiserende læger. Et forskningsprojekt, støttet af Danmarks Lungeforenings Fond skal være med til at vise, hvordan indsatsen gavner både den enkelte patient og samfundet.

Lungesygdomme er årsag til nogle af de hyppigste og alvorligste sundhedsproblemer i Danmark og de anslås at koste samfundet cirka 20 mia. kroner årligt. Målet er, at en tidlig opsporing af lungesygdomme først og fremmest er med til at øge livskvaliteten for den enkelte. Derudover bidrager opsporingen til, at samfundet får mere sundhed for pengene. Et fokus Lene Maria Ørts, almen mediciner og ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhed på Århus Universitet, undersøger i forskningsprojektet ”Hvordan optimerer vi opsporingen af lungesygdomme i almen praksis?”

 

Mere fokus på lungerne hos egen læge

Politisk er der sat et mål om, at praktiserende læger i samarbejde med kommunerne skal varetage diagnosticering og behandling af borgerne, der er blevet ramt af en kronisk sygdom – heriblandt lungepatienter. Det betyder, at man som patient med en kronisk sygdom vil følge en forløbsplan hos den praktiserende læge og ikke en læge på et de højt specialiserede supersygehuse, som bliver indviet i disse år – med mindre ens sygdom kræver det. Ændringen sker på baggrund af den Nationale Lungesatsning og anbefalinger om tidlig opsporing og behandling af KOL fra Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).

På baggrund af de nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er forventningerne, at man i de danske lægehuse kommer til at foretage 75.000 ekstra lungefunktionsmålinger årligt. Det er en stor ekstra opgave for de praktiserende læger.

– Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, om vi kan blive bedre til at udpege de patienter, hvor det er relevant at tilbyde en lungefunktionstest.  Jeg er derfor gået i gang med at undersøge, hvordan man ved en enkelt lungefunktionstest tidligt i livet kan blive bedre til at udpege de patienter, der risikerer at udvikle KOL og andre lungesygdomme på sigt, siger Lene Maria Ørts.

 

Strukturerede og ensrettede tilbud er vejen frem 

Lene Maria Ørts har fornyligt modtaget 390.000 kr. fra Danmarks Lungeforenings Fond til sit forskningsprojekt. Et projekt, der netop skal bringe os et skridt nærmere på, hvordan man bedst optimerer opsporing af lungesygdomme hos de praktiserende læger.

Det overordnede formål med ph.d.-projektet er at undersøge effekten af at tilbyde en lungefunktionstest – også kaldet en spirometri – til yngre borgere i alderen 30-49 år. Lene Maria Ørts vil derudover også undersøge, hvordan vi fanger borgere i risiko for at udvikle lungesygdomme, og hvordan borgere med nedsat lungefunktion bedst følges op hos deres egen læge. Derudover har forskningsprojektet fokus på, hvordan det går borgeren i forhold til livstidsindkomst, uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet 25 år efter at have fået konstateret nedsat lungefunktion.

– Det ville gavne lungepatienterne, hvis vi fik lavet en mere struktureret tilgang for, hvordan de praktiserende læger skal håndtere lungepatienterne. Helt konkret, ville det være godt, hvis der blev lavet en KOL-pakke. Vi har hjertepakker og kræftpakker, men vi mangler et tilsvarende tilbud til lungepatienterne.  Dels vil det højne samarbejdet mellem hospitalet, kommunerne og de praktiserende læger og ikke mindst, så sikrer vi, at patienterne bliver tilbudt ens behandling, hvad end de bor i Tarm eller i København, slutter Lene Maria Ørts.

Få svar på hvor projektet er nu, og hvilken forskel det gør for dig her. 

Kategori: