Mere end 600.000 danskere er ramt af en lungesygdom, og mange uden at vide det. Der er derfor brug for forskning, så vi bliver bedre til at forebygge, behandle og også diagnosticere tidligere. Overlæge Anders Løkke Ottesen giver her sit blik på, hvorfor forskning er nødvendig. 

Anders Løkke Ottesen, som til daglig er overlæge på lungemedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, sidder i bestyrelsen for Lungeforeningen og er formand for forskningsudvalget i Lungeforenings Forskningsfond. Han ser, at det er vigtigt, at Lungeforeningen, som patientforening, bakker op om forskning gennem fonden.

– Det er vigtigt, fordi vi står med et område, der er relativt svært at få penge til. Der er ikke så mange andre fonde, der giver penge til lungeforskning, siger han. 

Lungeforenings Forskningsfond er dermed den eneste fond, der udelukkende har fokus på, at den forskning, man støtter, skal have relevans for lungepatienter. Koblingen mellem patientforening og fond er samtidig helt naturlig i forhold til Lungeforeningens mål; at lungesygdomme bliver opdaget og behandlet så tidligt som muligt, og at alle, der er ramt af en lungesygdom og deres pårørende, får støtte, viden og hjælp til en bedre hverdag. 

– Det er vigtigt, at Lungeforeningens mærkesager bliver kanaliseret over i fonden, lyder det fra Anders.

Tungen på vægtskålen
Lungeforenings Forskningsfond er ikke en fond, der støtter enkelte projekter med store millionbeløb. Til gengæld er man med mindre beløb ofte tungen på vægtskålen i forskningsprojekter. 

– Vi støtter ikke grundforskning, hvor man fx går ind og forsker på celleplan. Ikke fordi, det ikke er vigtigt, og den type forskning bliver heldigvis støttet af andre fonde og offentlige myndigheder. Vores mål er blot at støtte kliniske forskningsprojekter som læger, forskere, sygeplejersker og andre kan anvende direkte. Noget, man kan bruge fremadrettet. Noget, der kan implementeres i morgen, siger Anders.  

Som i alle andre fonde må Lungeforenings Forskningsfond skuffe nogen, mens man gør andre glade. Fonden uddeler i gennemsnit 1,2 millioner kroner hver andet året, og de bliver fordelt på flere projekter. 

– Selv om det ikke er store beløb, kan vi med fx 50.000 kr. være dem, der gør, at et forskningsprojekt bliver gennemført, siger Anders. 

Efteruddannelse af praktiserende læger
Med den nationale lungesatsning er der fokus på, at mere behandling af KOL-patienter skal foregå hos egen læge. En forandring, der er indvendinger mod, fordi flere KOL-patienter føler sig mest trygge ved at komme på lungemedicinsk afdeling på hospitalet. For at sikre, at praktiserende læger kan rådgive og behandle KOL-patienter bedst muligt, er et led i den nationale lungesatsning, at de bliver efteruddannet. Lungeforenings Forskningsfond har i år valgt at støtte arbejdet med at klæde de praktiserende læger og andre sundhedsprofessionelle i kommunerne på til at blive bedre til at behandle men også opspore symptomer på lungesygdomme tidligere. 

– Der er i 2018 gået ret mange midler til projekter ude i almen praksis. Her er vi på linje med politikerne. Det er en ny indsats, og vi skal bakke op, siger Anders, der også ser, at støtten gennem fonden er med til at give Lungeforeningen en stemme. 

– Det kan være med til at vise, hvad foreningen også politisk finder vigtigt, og den bro vil Lungeforenings Forskningsfond gerne, at vi er med til at bygge, lyder det fra Anders. 

Viden om helbredsundersøgelser
Et af de projekter Lungeforenings Forskningsfond har støttet, er et projekt i Randers Kommune omkring helbredsundersøgelser. Ud over undersøgelserne er fokus også: Hvem kommer til helbredsundersøgelser – de raske eller de syge? Og hvis de syge ikke kommer, hvordan får man dem så til at komme?

I helbredsundersøgelserne indgår en lungefunktionstest, der kan være med til at give et billede af, hvor mange der går rundt med en nedsat lungefunktion uden at vide det. Vigtig viden, fordi man i dag ikke har et tilstrækkelig klart billede af, hvilken forskel det gør at opspore lungesygdomme tidligere. Det, man ved, er, at 300-400.000 danskere har KOL, og at mindst halvdelen ikke ved, at de har sygdommen, fordi de enten ikke får diagnosen eller er diagnosticeret forkert. Samtidig ved man, at 5-6000 mennesker hvert år dør, som en direkte – eller indirekte følge af KOL, hvilket gør sygdommen til den tredjehyppigste dødsårsag i Danmark. Derfor er viden kroniske og livstruende lungesygdomme så uhyre vigtig.
Forskning er afgørende, fordi den kan være med til at gøre en forskel, så færre får en lungesygdom, og at dem, som alligevel bliver syge, får tilbudt den rette behandling. 

 

 

Læs mere om Lungeforenings Forskningsfond

Hvert år støtter Børnelungefonden forskning i lungesygdomme hos børn.