Forskning i åndenød - kan skånsomme og enkle teknikker gøre en forskel? | Lungeforeningen
×
×

Forskning i åndenød - kan skånsomme og enkle teknikker gøre en forskel?

Printer-friendly version

Åndenød er ofte et problem, når man har en lungesygdom. Et kommende ph.d.-studie skal undersøge, hvordan skånsomme og enkle teknikker kan gøre en stor forskel hos KOL patienter.

Det er vigtigt at forstå, at der er sket en patologisk ændring i lungerne hos patienter med KOL, så de oplever åndenød meget mere intens end lungeraske. Så når de bliver bedt om at trække vejret dybt, er det en forkert taktik og i øvrigt meget svært.


"Træk vejret helt ned i maven og slap af”
Det budskab har Linette Marie Kofod, fysioterapeut på respirationsområdet, Hvidovre Hospital, ofte hørt sundhedsfaglige personer sige til patienter med KOL under et åndenødsanfald. Linette er specialeansvarlig og er ved at tage hul på en ph.d. forskning, som Danmarks Lungeforenings Fond har støttet. En af årsagerne til forskningsprojektet er netop budskabet om at trække vejret helt i maven. Et budskab, som kan få Linette Marie Kofod helt op af stolen.

– Det kan de her mennesker ikke, lyder det fra Linette Marie Kofod. 

Forskningen vil derfor blandt andet undersøge, hvordan man kan hjælpe mennesker med KOL af med deres åndenød ved brug af ganske simple teknikker.

– Det er vigtigt at forstå, at der er sket en patologisk ændring i lungerne hos patienter med KOL, så de oplever åndenød meget mere intens end lungeraske. Så når de bliver bedt om at trække vejret dybt, er det en forkert taktik og i øvrigt meget svært, slår Linette Marie Kofod fast.

Årsagen er, at vejrtrækningen hos raske mennesker sker med assistance fra mellemgulvsmusklen og lungernes elasticitet – en elasticitet, der forsvinder i det syge lungevæv hos mennesker med KOL.

– Når vi ånder ud, presses luften ud af lungerne ved, at elasticiteten trækker dem sammen, så alt luft åndes ud. Men det sker ikke hos dem med KOL, der især under anstrengelse får mere og mere luft til at stå tilbage i lungerne, hvilket gør det svært at tage en indånding. Derfor skal man fokusere på at puste ud – helt ud, pointerer Linette Marie Kofod.

 

Pursed Lip Breathing (PLB) teknik
En af de teknikker hun vil undersøge i sit projekt, hedder Pursed Lip Breathing (PLB), hvor munden spidses som i et kys, når man ånder ud. Personen har på den måde fokus på at puste ud og danner samtidigt en mindre modstand med læberne, så man puster ud med et lille tryk, hvilket gør, at luftvejene i lungerne ikke klapper sammen.

– Jeg skal også undersøge, hvordan en rollator kan hjælpe patienter med KOL. For selv om de ikke er usikre på benene, kan aflastning af vejrtrækningsmuskler sikre en lettere vejrtrækning. Her er det igen vigtigt at sætte fokus på, at så simpel en ting kan hjælpe enormt, lyder det fra Linette Marie Kofod.

Hun peger dermed på, at det er vigtigt at have fokus på at aflaste vejrtrækningsarbejdet. Det kan ske eksempelvis med en hånd på bordet, der aflaster, når man tømmer opvaskemaskinen, at man støtter sig til indkøbsvognen, når man handler, og at man lægger armene på bordet.


Gavne andre lungepatienter på sigt
- Vi håber, at bedre instruktion i åndenødsreducerende teknikker vil øge mennesker med KOLs muligheder for at deltage i effektive træningsforhold, og at det vil gøre dagligdagsaktiviteter lettere. Den viden kan overføres til andre lungesygsomme, der giver åndenød, afslutter Linette Marie Kofod. 

Læs mere om forskning i lungesygdomme.