KOL og kost – er der en sammenhæng? | Lungeforeningen
Bemærk: Du kan som bruger af lunge.dk for øjeblikket ikke ændre dine oplysninger på din profil. Dette skyldes, at Lungeforeningen opdaterer hjemmesiden, så den lever op til den nye persondataforordning fra EU .
 
×
×

KOL og kost – er der en sammenhæng?

Printer-friendly version

Lungeforeningen kæmper hver dag for en bedre hverdag for lungepatienter og pårørende i Danmark. Derfor støtter Lungeforeningens forskningsfond hvert år forskning i lungesygdomme.

Et af de projekter, der er givet penge til, ser blandt andet på, om kost påvirker risikoen for at få KOL. Få svaret her.

Det her studie viser, at det ikke er nok, at kost bare er gode råd, man får på vej ud ad døren hos egen læge

Howraman Meteran, læge og phd.


KOL skal ses i en større helhed
Det er det billede, der tegner sig i samtalen med læge og phd. Howraman Meteran. I et phd. projekt har han bl.a. set på følgesygdomme, hvordan arvelighed spiller ind og hvilken rolle kosten spiller i forhold til, om man får KOL.

Skal vi hurtigt opsummere forskningsprojektet, der er et omfattende tvillingestudie blandt 12.499 tvillinger i alderen 40-80 år, viser det sig, at KOL kan være arvelig. Man fandt nemlig, at 50% af KOL-tilfælde er betinget af genetiske faktorer. Howraman Meteran fremhæver derfor, at har man KOL i familien, skal man være opmærksom, hvis man får luftvejssymptomer.

Symptomerne viste sig også at være vigtige for, hvordan man diagnosticerer KOL. Howraman Meteran påpeger især, at det betyder noget, om man kun ser på lungefunktionen, som ændrer sig med alderen, eller man også ser på symptomer som fx vejrtrækningsproblemer. For det at have en nedsat lungefunktion, betyder ikke, at man har KOL. Mange kan leve et aktivt liv med eksempelvis motion, selv om de har en nedsat lungefunktion.

Netop anbefalinger omkring motion indgår sammen med rygestop i behandlingen af KOL-patienter. Howraman Meteran er på ingen måder uenig i, at det er vigtigt. Med forskningsprojektets resultater mener han blot, at man i den fremtidige behandling af KOL i højere grad også bør kigge på kosten.


Kost er mere end bare et godt råd
Ser man på andre sygdomme som fx forhøjet blodtryk, mave-/tarmsygdomme og diabetes, indgår anbefalinger om kost som en del af behandlingen. Det er i dag ikke tilfældet i samme grad, når der er tale KOL. Howraman Meteran ønskede derfor med sin phd. at undersøge, om der er en sammenhæng mellem det, man spiser og risikoen for at få KOL.

Det, man allerede vidste, var, at kost påvirker betændelsestilstande i kroppen og KOL er netop en betændelsestilstand. Eksempelvis er der lavet studier, der viser, at noget kost er antiinflammatorisk og påvirker betændelsestilstande positivt, mens andet kost er proinflammatorisk og forværrer betændelsestilstande.

- Der er studier, som fx viser, at betændelsestilstande i kroppen stiger akut, når man spiser fast food, siger Howraman Meteran.

Men hvad er antiinflammatorisk kost?

- Det er fx frugt og grønt. Her er der et højt indhold af antioxidanter, der netop virker antiinflammatorisk, fortæller Howraman Meteran.

Netop det, at der var tale om et tvillingestudie gav helt særlige betingelser for at se på kostens betydning. Tvillingeparrene blev nemlig delt op, så man kunne sammenligne tvillingen, der spiste frugt og grønt hverdag med tvillingen, der kun spiste frugt ugentligt, månedligt eller aldrig. Derudover var der på forhånd taget højde for rygning, alkohol, bmi, motion og alder.

- Resultaterne viser, at der er en linear sammenhæng mellem indtaget af frugt og grønt og risikoen for at få KOL, og det er tydeligt, at risikoen var størst hos dem, der aldrig spiste frugt og grønt, siger Howraman Meteran og fortsætter

- Det her studie viser, at det ikke er nok, at kost bare er et godt råd, man får på vej ud ad døren hos egen læge.

Med den kommentar tegner der sig et billede af, at kost kan blive en del af behandlingen af KOL-patienter tidligt i forløbet, og lægen bør komme med anbefalinger på samme måde, som hvis det handler om rygning og motion.

Netop indsatsen tidligt i forløbet har også betydning, når man ser på følgesygdomme. Her undersøgte projektet, om der er større risiko for at få andre sygdomme, når man har KOL.


Risiko for andre sygdomme sammen med KOL
Tidligere er der lavet undersøgelser, som viser, at risikoen for type 2 diabetes er 2,5 gange højere, når man har KOL.

- Her fandt vi ikke en tydelig sammenhæng i dette studie, fortæller Howraman Meteran og påpeger, at studiet adskiller sig fra andre ved, at man har set på luftvejssymptomer og lungefunktion særskilt.

Opsplitningen har givet resultater, der peger på, at der er højere risiko for knogleskørhed, hjertekarsygdomme og depression ved personer, der havde luftvejssymptomer. Det samme så man ikke ved personer, der kun havde nedsat lungefunktion. Howraman Meteran påpeger derfor vigtigheden af, at man skal være opmærksom på følgesygdommene helt fra start, når man har luftvejssymptomer.

- Det giver god mening, at depression kan være en følgesygdom ved luftvejssymptomer og ikke nedsat lungefunktion. Man kan godt have nedsat lungefunktion og ikke mærke det og fx stadig dyrke sport. Det betyder, at nedsat lungefunktion ikke nødvendigvis har indflydelse på ens sociale liv. Det har luftvejssymptomer oftere, fordi man ikke har så meget lyst og energi til at gå ud og være sammen med andre, siger han.


Behandling af det hele menneske
Forskningsprojektet og snakken med Howraman Meteran efterlader indtrykket af, at den personlige samtale tidligt i forløbet er vigtig for både diagnosticering og behandling af KOL. Opfordringen til de praktiserende læger er snublende nær: Tal om kost, vær opmærksom på følgesygdomme og om der er fortilfælde i familien. Uden at Howraman Meteran siger det direkte, er det samtidig fristende at konkludere, at behandling af KOL-patienter skal have fokus på det hele menneske.

 

Kategori: