Mere forskning ønskes
Selvom der allerede bliver forsket i lungesygdomme, kan der med flere midler forskes meget mere.
Lungesygdomme er involveret i omkring 10% af alle danske dødsfald. Enten som direkte årsag eller ved at bidrage væsentligt til årsagen.
De to professorer i lungesygdomme og forskerne Peter Lange og Jørgen Vestbo vil gerne sætte fokus på, at flere penge kan gøre forskningen bedre for lungepatienter. ‘
Peter Lange fortæller:
“Når vi ser den høje forekomst af fx KOL i befolkningen, hvilket svarer til omkring 320.000 mennesker, samt når vi ser på det store forbrug af ressourcer, som mere end 25.000 hospitalsindlæggelser årligt og flere end 50.000 ambulante kontroller medfører, kan det undre, at der ikke er flere midler til forskning på området.”
Hvor bliver der forsket?
Der bliver forsket i forekomst og forløb af selve sygdommen, det kaldes epidemiologisk forskning.
Der bliver også foretaget klinisk forskning, der har fokus på sygdommens karakter og dens behandling.
Andre områder med god forskning foregår ved diagnoser foretaget på baggrund af billeder, i sundhedstjenesteforskning og kvalitetssikring.
Jørgen Vestbo, der også er formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab fortæller videre:
“På grund af det danske personnummersystem og vore gode nationale registre, som indeholder information om medicinforbrug og forbrug af andre sundhedsressourcer, er der i Danmark enestående muligheder for at gennemføre forskning i lungesygdomme.
Det har resulteret i mange videnskabelige arbejder med stor, international indflydelse.
Inden for denne type af forskning, som beskriver risikofaktorer for fx KOL og markører for det kliniske forløb af sygdommen, er der i de senere år også blevet udgivet flere studier fra andre steder i landet, hvor man dygtigt har udnyttet information fra de danske registre.”
Udfordringer i forskningen af lunger
Peter Lange mener, at der er tre vigtige områder, der kan gøres noget ved:
1. De meget få økonomiske midler som hvert år er afsat til forskning i lungesygdomme
2. Mangel på basalforskning i lunger på de danske universiteter
3. Manglende officielt forskningssamarbejde inden for det lungemedicinske felt på tværs af hospitaler og universiteter
Sammenligner vi med forskning i hjertesygdomme og i kræftsygdomme, uddeles der megetfå midler til forskning i lungesygdomme.
Danmarks Lungeforeningens Fond uddeler ca. 1-2 millioner kroner årligt til forskning i alle de forskellige lungesygdomme.
“Dette er skønsmæssigt 20 gange mindre end Hjerteforeningens årlige uddeling til forskning i Hjertesygdomme. Og det er over 200 gange mindre end Kræftens Bekæmpelse giver til forskning i kræftsygdomme”, siger Peter Lange.
I de statslige forskningsråd findes der p.t. ingen lungemedicinsk ekspertise, og erfaringerne har vist, at bedømmelsen af lungemedicinske projekter ikke er af høj kvalitet.
De få ph.d.-forløb inden for lungesygdomme gør rekruttering af de dygtigste forskere til området svær, og der er en risiko for en ond cirkel.
Denne mangel på ressourcer, hvad angår forskningsmidler inden for lungeområdet, ses også i andre lande, men vores nabolande har ifølge Jørgen Vestbo i de senere år haft et øget fokus på forskning i lungesygdomme:
I Tyskland er der dannet et forskningsnetværk støttet med 65 millioner euro i 5 år.
England har øgede Medical Research Council (MRC) bevillinger og strategiske samarbejder mellem MRC og medicinalindustrien.
I Sverige har de tiltagende lungemedicinske forskningsandele fra HjärtLung-fondet. Men Danmark halter efter.
Flere forskere
En anden stor udfordring inden for lungeforskning i Danmark er, at der findes meget få forskergrupper i Danmark, som arbejder med basalforskning (forskning i laboratorie).
Især inden for KOL, der ellers i dag betragtes som en af de store, kroniske livsstilssygdomme på linje med type 2 diabetes, hjertesygdomme og kræft.
Ifølge Jørgen Vestbo bevirker manglen på forskere, at det er meget svært at drive såkaldt ”translationel forskning”, altså forskning, som bygger bro mellem basalviden fra laboratorierne og den kliniske patientbehandling.
Forsker i fritiden
Jørgen Vestbo og Peter Lange ridser et par yderligere udfordringer op:
- Forskningen i lungesygdomme er i dag primært centreret om enkeltpersoner på de større sygehuse
- Den har karakter af fritidsforskning
- Den er meget personafhængig og er præget af lægers hyppige stillingsskift.
“Selv om de aktivt forskende personer kender hinanden godt, har der ikke været afholdt møder om behovet for en fælles forskningsstrategi inden for lungesygdomme i Danmark”, siger Jørgen Vestbo.
Peter Lange supplerer:
“En fælles strategi med involvering på tværs af hospitalerne kunne være en fordel med hensyn til ansøgning om midler til at løfte lungeområdet”.
Der findes mange engagerede forskere blandt lungemedicinerne, og mange forsker i deres fritid ved siden af deres fuldtidsarbejde på en klinik.
En fælles forskningsstrategi kan øge mængden af fondsmidler til lungeforskning, men det kræver en investering i tid og det har indtil videre ikke været muligt.
Hvad kan styrke lungeforskning i fremtiden?
Jørgen Vestbo og Peter Lange synes, det er lidt svært at se lyspunkterne for lunge- forskningen i Danmark:
“Det er vanskeligt umiddelbart at se, hvordan disse store udfordringer kan ændres inden for de eksisterende økonomiske og strukturelle rammer.
Men med udgangspunkt i KOL som den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark, kunne man fx etablere forskningscentre inden for dansk KOL-forskning samt centrere den succesrige forskning i forhold til viden, geografi og bevillinger.
Med en national strategi, politisk fokus og samarbejde på tværs kunne der ifølge Jørgen Vestbo og Peter Lange arbejdes meget mere målrettet på samlede ansøgninger til offentlige og private fonde i et strategisk samarbejde med Lungeforeningen.
Lungeforeningen arbejder målrettet med at finde sponsorer og indgå i velgørenhedspartnerskaber for at skaffe flere midler til forskning i lungesygdomme.
Anne Brandt direktør i Lungeforeningen fortæller:
”Vores succes med Gallashow for Lungerne på Det Kongelige Teater i oktober 2012 gav et øget fokus på arbejdet for sundere lunger til alle danskere livet igennem. Det var blot et startskud til indsamling af midler til den livsvigtige lungeforskning.
Der er lang vej endnu før forskning i lungesygdomme er på linje med f.eks. Kræft- og hjertesygdomme”.
Vil du læse hele artiklen kan du finde den via linket her i vores Lungenyt nummer 2, 2013
Hvis du vil støtte vores arbejde kan du blive medlem af Lungeforeningen.
Læs mere om her om Danmarks Lungeforenings Fond.
Hjælp forskningen og bliv forsøgsperson. Download vejledningen ”Før du beslutter dig” hos National Videnskabsetiske Komité. Her kan du læse mere om forskellige typer af forskning, og giver dig den information, du har krav på at få, inden du tager stilling.
Du kan også læse mere dine rettigheder som forsøgspersone på Borger.dk