Forskning viser, at blot otte ugers mindfulness-træning hjælper KOL-patienter til at håndtere angst og depression. Det handler om at slappe af og være omsorgsfuld – over for sig selv.

En drage flakser rundt i vinden på en blæsende efterårsdag. En person holder godt fast i snoren, og dragen er derfor forbundet til noget roligt, der står fast på jorden. Giver personen slip på snoren, flyver dragen væk.

Fortællingen kan få os til at tro, at vi er på vej ind i en børnebogsfortælling, men vi får blot psykolog Ingeborg Farver Vestergaards billede af, hvordan mindfulness-træning kan hjælpe på angst og depression.

Ingeborg står bag et Phd. studie, der blandt andet er støttet af Lungeforenings Forskningsfond. Her var 84 KOL-patienter med i et 8-ugers forløb. Ud fra en lodtrækning deltog de enten i et 8-ugers mindfulness- træningsprogram som tillæg til fysisk rehabilitering eller i fysiske rehabilitering alene.

Inspirationen til studiet kom fra en rejse til England, hvor Ingeborg oplevede mindfulness som en del af rehabiliteringsforløb for KOL-patienter.

 

Begge fødder på jorden

Åndenød er for de fleste en del af det at have KOL, og angsten for åndenøden kan forhindre én i at gøre det, man gerne vil. Det er ikke sikkert, man kan få åndenøden til at gå væk, når man træner sig selv i mindfulness.

Til gengæld kan man lære at blive opmærksom på åndenøden og kroppen på en ny måde, så tanker og frygt ikke bliver så styrende i ens liv.

– Når man ikke kan trække vejret, kan man måske få tanker såsom: ”Åh, nej, nu kan jeg ikke få vejret igen, jeg er ved at blive kvalt, eller nu skal jeg indlægges igen”, hvilket kan resultere i, at man bliver bange, bliver i dårligt humør og bliver i sofaen. Med mindfulness træner man evnen til at være bevidst opmærksom på den kropslige reaktion, der er lige nu, frem for at lade sig rive med af tanker om fortiden eller fremtiden, siger Ingeborg Farver Vestergaard.

Målet med at være bevidst opmærksom er, at man giver sig selv lov til at have det, som man har det i et givent øjeblik. Det gør, at man over tid kommer til at møde sine symptomer og udfordringer på en mere afbalanceret måde.

Med tankerne på dragen, snoren og fodfæstet, handler det om at mærke sin vejrtrækning direkte – også når vejrtrækningen er besværet. Mærke, at man har kontakt med jorden. Fornemme, hvordan det er stå eller have fødderne på gulvet. Er underlaget hårdt eller blødt? Hvad mærker jeg lige nu?

I forskningsprojektet var det tydeligt, at KOL-patienterne ikke var vant til at tænke åndedrættet som et anker. Ikke for at få åndenøden til at gå væk, men for at få jordforbindelse.

Når tanken var: ”Nu dør jeg”, var spørgsmålet: ”Kan du mærke fødder på jorden – du er her stadigvæk?” – At mærke fødderne på jorden, gav ro. Men vi bruger som mennesker rigtigt meget tid på at tænke på, hvad der er sket i fortiden og hvad vi tror, der sker i fremtiden, siger Ingeborg.

Er man opmærksom på, hvad der sker lige nu, bliver det også tydeligere, hvad der er hjælpsomt i et givent øjeblik, og hvad der ikke er. Nogen har brug for at sidde ned, når de får åndenød, mens andre hellere vil stå op. Og andre igen vil gerne holde en i hånden, fordi de bliver kede af det. Og intet er mere rigtigt end andet.

 

Vær venlig mod dig selv

Fokus i forskningsforløbet var at tage vare på sig selv og ikke være dømmende.

– Der kan være meget skyld forbundet med at have KOL. Derfor presser mange sig selv og tænker: ”Det er også for dårligt, at jeg ikke kan det her”, siger Ingeborg.

Samtidig er frygten og angsten for åndenød styrende for mange KOL-patienters handlinger, hvilket er helt naturligt.

– De kan ikke vide, hvordan de kan have det om en time eller i morgen. De har et stort behov for at kunne kontrollere og har hele tiden frygten for åndenød, siger Ingeborg.

 

En del af hverdagen

Det deltagerne i forskningsprojektet lærte var, at det er ok, at der kommer tanker, og at man bliver bange, når man ikke kan trække vejret. Men man skal træne sig selv i at møde det med en større selvomsorg.

– Ikke på en sød måde, men en venlig måde, men du skal tillade dig selv at have det sådan. Det handler om at lægge dørmåtten ud og invitere både de behagelige og ubehagelige oplevelser ind, siger Ingeborg.

Og så er det med mindfulness som med alt muligt andet – vi bliver gode, når træner. Forskningsprojektet handlede derfor ikke om at møde op en gang om ugen og træne mindfulness. Der var hjemmearbejde mellem mødedagene.

– Det er det, der gør forskellen. At man bruger, det man lærer, i sin dagligdag, siger Ingeborg.

 

Forskningsresultat og fremtid

At de 8 ugers mindfulness-træning har en effekt, er tydeligt i de spørgeskemaer, deltagerne har besvaret før, halvvejs, tre måneder efter og seks måneder efter forløbet. Resultatet er, at helt op til 6 måneder efter projektet, er der deltagere, der oplever en reduktion i angst og depression. Her træder det tydeligst frem, at selvmedfølelse og omsorgsfuldhed over for sig selv, gør en forskel.

– Det tyder på, at den venlige holdning har betydning for angst og depression. Vi skal derfor gøre noget for KOL-patienters velbefindende, siger Ingeborg.

I Lungeforeningen vil man arbejde for, at mindfulness bliver en fast del af rehabilitering for lungepatienter, som vi kender det på kræftområdet. Direktør for Lungeforeningen Anne Brandt siger:

– En del af Lungeforeningens vision lyder, at vi skal forebygge, at lungerne bliver syge, og at vi skal hjælpe alle dem, hvis lunger alligevel er blevet det. Derfor er et forskningsprojekt som dette nødvendigt, og det er glædeligt, at vi nu har noget ny viden omkring mindfulness. Det er stadig relativt nyt med mindfulness og KOL, så vi skal fortsat arbejde med, hvad der er det bedste at gøre. Men det er tydeligt, at vi skal gøre noget for KOL-patienters psykologiske velbefindende.

Få bedre vejrtrækning og find ro med mindfulness- og åndedrætsøvelser