Denne artikel er oprindeligt bragt i Lungenyt nummer 4, 2011

At være forsøgsperson i et videnskabeligt forskningsprojekt er noget mange lungepatienter på et eller andet tidspunkt i deres sygdomsforløb bliver spurgt om.

Ofte føler man sig dog som patient usikker på, hvad man går ind til, hvis man siger ja. 

Derfor har Lungenyt redaktionen sat sig for at formidle mere viden på dette meget vigtige område inden for forskning i Danmark.

Patienten i første række
For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt at forske på mennesker. 

Kun gennem forskning kan man blive bedre til at forebygge, diagnosticere og ikke mindst at behandle sygdomme. 

Nogle ønsker at deltage i et forsøg i forventning om at opnå en bedring af deres sygdom, andre ønsker at deltage for at hjælpe forskningen og dermed fremtidige patienter og således gøre en forskel i samfundet. 

Alle sundhedsvidenskabelige forsøg skal godkendes af regionale videnskabsetiske komitéer, der varetager forsøgspersonernes interesser. 

De regionale komitéer vurderer om et forsøg er forsvarligt og sikkert for patienten, samt om der vil komme brugbare forskningsresultater ud af projektet. 

De Videnskabsetiske Komitéer behandler hvert år ca. 1.100 ansøgninger om forskningsprojekter. 

Over de regionale komiteer er Den Centrale Videnskabsetiske Komite (CVK), som behandler klager og uenighedssager samt mere principielle etiske forskningsrelaterede spørgsmål.

Klinisk lektor, dr.med. og overlæge på Rigshospitalet, Jann Mortensen, sidder i en af de videnskabsetiske komitéer, og han er ikke i tvivl om vigtigheden af komiteernes arbejde. 

- Vi vil gerne være med til at lave vigtig og god forskning, men patienten må naturligvis ikke lide last. Hensynet til patienten kommer altid først og de, som er forsøgspersoner i et forskningsprojekt skal være så velinformerede som muligt. 
Det er komitéerne med til at sikre.

Samtidig skal vi også sikre, at der kommer god forskning ud af det, som kan bruges til noget, så der ikke spildes vigtige ressourcer på noget, som ikke er bæredygtigt. 

Vores samfund skal kun betale for behandlinger, der virker, og der er således også et meget fornuftigt samfundsøkonomisk aspekt i at støtte de sundhedsvidenskabelige forsøg.

Jann Mortensen repræsenterer det ene af to ben i de videnskabsetiske komitéer, nemlig fagfolk (de sundhedsvidenskabeligt uddannede), mens næstformand i den Centrale Videnskabsetiske komite (CVK) på landsplan og næstformand i en af de etiske komiteer i Region Hovedstaden, Nina Berrig, repræsenterer det andet ben, nemlig lægfolk. 

Lægfolkene er ikke- sundhedsvidenskabeligt uddannede - og dem er der et flertal af i komitéerne. 

- Vi gør os meget stor umage for at beskytte patienterne. Vi vil naturligvis gerne støtte forskerne og hjælpe dem med at skaffe forsøgspersoner til deres forskning, men patienten kommer i første række, og det tager vi meget alvorligt. 

Vi har en høj standard i Danmark og alle forskningsprojekter, nationale som internationale, bliver vurderet meget kritisk med danske videnskabsetiske øjne, siger hun. 

Som lægmand lægger man stor vægt på at informationen til deltagerne er forståelig og dækkende for, hvad forsøget går ud på.

Forskellige typer af forsøg
Et videnskabeligt forsøg kan dreje sig om mange ting - afprøvning af et lægemiddel, medicinsk udstyr, genforskning, psykologiske faktorer af en sygdom eller måske en ny behandlingsmetode i hjemmet. 

Når man afprøver et lægemiddel på mennesker, er det ofte for at undersøge lægemidlets effekt og sikkerhed og for at opdage eventuelle bivirkninger.

Forsøg med medicinsk udstyr drejer sig ofte om udstyrets sikkerhed og ydeevne. 

Medicinsk udstyr er udstyr, der bruges til at undersøge, behandle eller lindre sygdom (f.eks. operationsudstyr, plastre, pacemakere eller lungefunktionsmåleudstyr). 

Afprøvning af lægemidler og medicinsk udstyr kræver en godkendelse fra både Lægemiddelstyrelsen og en videnskabsetisk komité. 

Forsøg, der ikke involverer lægemidler, skal udelukkende godkendes af det videnskabsetiske komitésystem.


Det er frivilligt at deltage
Det er fuldstændig frivilligt at deltage i et sundhedsvidenskabeligt forsøg. Lægen kan derfor ikke fortælle nogen, om de skal deltage eller ej - det er patientens helt egen beslutning. 

Inden man evt. indvilliger i at deltage i et forsøg, har man krav på både skriftlig og mundtlig information om forsøget.

Nina Berrig, der, udover at være aktiv i de etiske komitéer, også er bestyrelsesmedlem i Danmarks Lungeforening, mener, at det er en klar fordel for patienten at deltage. 

Hun opfordrer patientforeningerne til at tage en aktiv rolle i forhold til at støtte forskningen.

- Plusværdien for patienten er, at man får et større fokus på sin sygdom. Man skal selvfølgelig møde op til flere kontroller end ellers, men man bliver også fulgt nøjere og får glæde af et nært forhold til forskningslæger og sygeplejersker. 

Jeg mener, at der i de fleste tilfælde er tale om en klar win-win situation.


Trygt at være forsøgsperson
Preben Selck er 67 år og uddannet tømrer, bygningskonstruktør og arkitekt. Han er KOL-patient og har været med i flere forskellige forsøg siden han første gang deltog i 2006. 

Han synes, at han ved at deltage har fået meget mere viden om sin sygdom - og det har samtidig givet ham mere tryghed og bedre erkendelse af sin situation.

- Jeg er kronisk syg, men jeg er med til at hjælpe andre. Min deltagelse har givet mig og min familie mere viden om sygdommen både i form af facts og de psykologiske følger af sygdommen. 

Min kone fik nogle ting at vide om sygdommen af andre end mig. 

Både som pårørende og patient i et forskningsprojekt er du meget tættere på det miljø, hvor der er fokus på din sygdom. Det har givet os tryghed.

For Preben Selck giver det mening at gøre tilværelsen bedre for fremtidige patienter og hjælpe dem til bedre livskvalitet og levevilkår.

- Jeg kan kun se fordele ved at være forsøgsperson. Der er selvfølgelig mange kontrolbesøg, og man skal helst ikke stresse som kronisk lungepatient. 

Men at være med i videnskabelige forsøg gør dig fri af usikkerhed og angst. Jeg har nærmest min egen hotline til forskningssygeplejersken, som jeg kan ringe til og spørge, hvis jeg er i tvivl om noget - og hun vender altid tilbage med et hurtigt svar. 

Hvis du overvejer at deltage i et forsøg
De videnskabsetiske komitéer godkender alle sundhedsvidenskabelige forsøg i Danmark, og oplyser om, hvad det vil sige at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg samt om rettighederne som forsøgsperson.

På Den Nationale Videnskabsetiske Komite's hjemmeside www.nvk.dk kan du læse om dine rettigheder som forsøgsperson.

Denne artikel er oprindeligt bragt i Lungenyt nummer 4, 2011