Ultralyd af hjertet skal give KOL-patienter bedre behandling | Lungeforeningen
×
×

Ultralyd af hjertet skal give KOL-patienter bedre behandling

Printer-friendly version

Hjerte og lunger er tæt forbundne. Derfor er danske forskere i gang med at undersøge, om hjertesygdomme hos mennesker med KOL kan opdages tidligere. Hurtigere behandling kan betyde mere energi og bedre livskvalitet for patienterne.

Hvis vi kan optimere en uopdaget hjertesygdom hos en lungepatient, betyder det, at vedkommende kan opnå mindre åndenød, lidt mere energi og generelt en bedre livskvalitet. Selvfølgelig er det ikke en mirakelkur, men de små ting, vi kan justere på, betyder rigtig meget for patienterne.

Jens-Ulrik Stæhr Jensen, overlæge ved Lungemedicinsk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital
 

Åndenød er et af de typiske symptomer på KOL. Men faktisk viser sygdomme i et andet organ sig også ved en besværet vejrtrækning. Lungerne og hjertet er hinandens naboer, og sygdomme i de to organer kan vise sig med samme symptomer.

Derfor er danske forskere i gang med at undersøge sammenhængen mellem lungesygdom og hjertesygdom i COCOE-projektet (Copenhagen COPD and Echo Study). I studiet, der i daglig tale kaldes Ekko-projektet, bliver mennesker med KOL undersøgt med en ultralydsscanning for at identificere, om der er tegn på hjertesygdom.

– Vi ved, at mennesker med KOL har øget forekomst af hjertesygdomme. Derfor vil vi undersøge, om vi tidligere kan spotte sygdom ved hjælp af en ultralydsscanning af hjertet. Scanningen kan blandt andet vise, om hjertets sammentrækningskraft er nedsat, om der er hjerteklapsygdomme eller helt tidlige tegn på hjertesygdom, siger Ditte Madsen Andersen, der er læge og ph.d.-studerende på Hjertemedicinsk Afdeling på Gentofte Hospital.

Georges hjerte var sundt og rask I projektet bliver mennesker med KOL kaldt ind til en grundig undersøgelse på Gentofte Hospital hos Ditte og hendes kollegaer. Her bliver hjerte og lunger scannet med ultralyd, og der bliver foretaget et EKG (elektrokardiografi) af hjertet. Derudover samler lægerne helbredsoplysninger ind, foretager blodtryksmålinger, tager blodprøver og laver lungefunktionsmålinger.

En af dem, der har været under ultralydsscanneren, er pensionist George Fogh, der for to år siden fik konstateret KOL. Gennem Lungeforeningen har han været på KOL-kursus og lært at leve med sin sygdom.

Så da han så i Lungeforeningens nyhedsbrev, at forskere på Gentofte Hospital søgte KOL-patienter til et forskningsprojekt, var han ikke i tvivl om, at han ville hjælpe.

– Jeg synes, det lød spændende. Og så er det jo et godt formål. Hvis jeg kan bidrage til forskning, der kan hjælpe andre lungepatienter, så er jeg glad, siger George Fogh.

Patienterne skal ikke vente flere uger med at få svar på undersøgelserne. Faktisk får de svar i samme øjeblik, undersøgelsen foregår. Resultaterne på Georges undersøgelse var heldigvis glædelige.

– Jeg kunne jo selv følge med på en skærm. Det var sjovt at se, hvordan mit hjerte ser ud. Heldigvis fandt jeg ud af, at mit hjerte er sundt og rask. Og det er jo dejligt at vide, siger George Fogh.

– Undersøgelserne viste også, at jeg har 10 procent mere lungekapacitet end sidst, jeg tog en pusteprøve, så min livline er blevet forlænget, siger han og griner.

 

Hele vejen rundt om patienten

Lederen af forskningsprojektet er lektor og forskningsleder Tor Biering-Sørensen, der også er Dittes ph.d.-vejleder. Ifølge ham er det vigtigt at se på sammenhængen mellem de to sygdomme.

– Hjertet og lungerne er tæt forbundne. Specielt KOL og hjertesvigt deler mange af de samme risikofaktorer – det er altså mange af de samme ting, der udløser sygdommene.

Samtidig er det mest typiske symptom ved begge sygdomme åndenød, og har du begge sygdomme, er det ikke til at vide, hvad der udløser hvad, siger han og fortæller, at mange KOL-patienter derfor bliver underdiagnosticeret.

– Vi sætter ofte folk i bokse – er du KOL-patient og har du åndenød, konkluderer vi læger, at det skyldes din KOL, og så bliver du ikke altid undersøgt yderligere. Men det er langt mere komplekst. Derfor håber jeg, at vi med forskningen kan argumentere mere for, at lungepatienter skal udredes for hjertesygdom, så de kan få endnu bedre behandling, siger Tor Biering-Sørensen.

En af dem, der med interesse følger projektet fra sidelinjen, er overlæge ved Lungemedicinsk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, Jens-Ulrik Stæhr Jensen. Som lungelæge håber han, at forskningen kan føre til bedre udredning og behandling af mennesker med lungesygdom.

– Det er vigtigt at se KOL-patienter som mennesker, der kan have forskellige sundhedsproblemer udover deres KOL. Vi ved, at der kan være andre sygdomme ind over, så det er vigtigt, at vi ser på dem med forskellige briller og går hele vejen rundt om patienten. Hvis vi kan optimere en uopdaget hjertesygdom hos en lungepatient, betyder det, at vedkommende kan opnå mindre åndenød, lidt mere energi og generelt en bedre livskvalitet. Selvfølgelig er det ikke en mirakelkur, men de små ting, vi kan justere på, betyder rigtig meget for patienterne, siger Jens Ulrik.

 

Tidligere behandling

Ditte Madsen Andersen og hendes team har allerede fundet flere tilfælde af hjertesygdom. De fleste kendte til sygdommen i forvejen, men det gjaldt ikke alle.

– Jeg har fundet nogle tilfælde, hvor patienterne ikke vidste, at de havde en hjertesygdom. Det ville højst sandsynligt være blive opdaget senere, men på den her måde, kan patienterne komme hurtigere i behandling, og vi kan dermed mindske deres mén af sygdommen, siger hun.

Hun forklarer, at det tyder på, at der vil komme spændende resultater ud af forskningen, som kan få stor betydning for behandlingen af lungepatienter.

– Vi håber på, at resultaterne kan føre til, at ultralydsscanning af hjertet bliver en naturlig del af udredningen for KOL, så vi kan spotte de patienter, der er i risikogruppen for hjertesygdom og sætte dem i den rigtige behandling fra start. Og så håber vi på at skabe endnu mere opmærksomhed på sammenhængen mellem de to sygdomsgrupper hos hjerte- og lungelæger, siger Ditte Madsen Andersen.

I skrivende stund har 250 mennesker deltaget i undersøgelsen – forskerne håber på at komme op på minimum 500 deltagere og dermed opnå den største undersøgelse i verden, hvor man har ultralydsscannet hjertet hos mennesker med KOL.

 

Ønsker du at deltage?

Det er stadig muligt at blive forsøgsdeltager i COCOE-projektet. Man skal have diagnosen kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Kontakt forsøgsansvarlig læge Ditte Andersen på telefon 38 67 39 29 eller ditte.madsen.andersen@regionh.dk, hvis du ønsker mere information.

Se flere forskningsprojekter her

Kategori: