Klaus Jensen, tidligere lokalformand i Lokalafdeling Sønderjylland, er død. Æret være hans minde. 

I 2010 startede Klaus og et par ligesindede det første træningstilbud i Rødekro i samarbejde med Lungeforeningen. Og det var bare første af mange tiltag, som Klaus fik til at ske.
Klaus kæmpede utrætteligt for lungesagen som mangeårig formand for Lokalafdelingen af Lungeforeningen i Sønderjylland.  

Klaus prioriterede at komme rundt til alle netværksgrupperne – og da nogle tovholdere faldt fra, overtog Klaus selv flere af netværksgrupperne, blandt andet Rødekro og Lungekoret i Aabenraa. 
Klaus sørgede desuden for, at Lokalafdelingen i 2014 og 2018 fik en instruktøruddannelse for frivillige tovholdere på Lungeforeningens mange træningsnetværk i Sønderjylland. 

Han ping-pongede med de øvrige bestyrelsesmedlemmer om idéer og udvikling af det frivillige arbejde, og sørgede for hele tiden at give den lokale stemme videre til hovedkontoret i København – altid med et smil i stemmen, et ønske om at gå i takt, og sluttende med et MOJN! Klaus fulgte sit mantra helt tilbage fra sine unge dage: man kommer længst ved sammen at gå på barrikaderne, i en fælles kamp for bedre vilkår og mere synlighed omkring lungesagen. Klaus var altid klar til at stille op med sin rolige, stærke stemme og på godt sønderjysk tale sagen. I 2018 gav han både ved Folketingets åbning og på DR i primetime et tydeligt billede på forskellen mellem at være ramt af kræft og KOL, da han fortalte sin historie i forbindelse med Det Etiske Råds fokus på en uretfærdig behandling af alvorligt syge.

Klaus var en mand med visioner og idéer for Lungeforeningen til mange år frem i tiden. Han kunne se muligheder og også holde fast i det, der betyder noget i hverdagen. Klaus repræsenterede således også Lungeforeningen i Region Syddanmarks arbejde med flere træningsaktiviteter, men også udviklingen af telemedicin i sin spæde start. Her var han åben for det nye, men havde altid mennesket først – og mindede om at huske alle dem, der ikke har it-færdigheder. Klaus gjorde meget ud af at videregive sine visioner og tanker lige fra at ringe direkte til os på Strandboulevarden, så vi kunne rykke på ting, men også da han vidste, at han ville give stafetten som lokalformand videre. Ved generalforsamlingen i september 2020 overdrog Klaus formandsposten til Ina Juhl, som havde fulgt bestyrelsen det foregående år.  

Klaus var en god sparringspartner og ikke mindst en rigtig god ven blandt medlemmerne i netværkene og i bestyrelsen. Han var et karismatisk menneske med humor og smil, som havde en unik evne til at føle sig tilpas, og ikke mindst få dem omkring ham til at føle sig tilpas. 

I Lungeforeningen er vi utrolig taknemmelige for den utrættelige indsats, som Klaus bidrog med for lungesagen og sender de varmeste tanker og TAK til din familie, som også bakkede dig op i det arbejde for lungerne og retfærdighed.
Ære være Klaus Jensens minde. 

Bestyrelse og medarbejdere i Lungeforeningen
Ida Corina Jahn, frivillighedskonsulent, Ida Timm, frivillighedskonsulent, Matilde Rømer, administrations- og udviklingschef og Anne Brandt, direktør

Klaus træner med andre lungepatienter

---

Kære Klaus,
Så gik den ikke længere. Du forlod os i starten af januar – efter kort tids sygdom.

Du er savnet af mange – bl.a. af alle os i Sønderjyllands Lungeforening. Efter du blev formand i 2013, mærkede vi i bestyrelsen din sprudlende energi. Du havde idéer til – og følte ansvar for, at ting bare skete i vores 15 netværksgrupper med i alt over 200 deltagere. Fx da tovholderen i den nystartede netværksgruppe i Toftlund døde, så tog du bare over som instruktør – uden at spørge nogen.

Jeg tror, du i løbet af ugen kun havde ’fri’ om tirsdagen. Dét var i hvert fald den bedste dag, når vi 2 i vores ’formandskab’ havde behov for en snak om lunger og alverdens regeringer.
Samtidigt med at du var involveret i Lungekor samt netværksgrupper i Rødekro og Padborg, ærgrede det dig, hvis du ikke fik besøgt alle netværksgrupper mindst én gang om året. På vores bestyrelsesmøder diskuterede vi så, hvordan vi kunne ’befri’ dig for dét ansvar, du følte for aktiviteterne i de fire kommuner, som er så forskellige i deres måde at regere på.

Vi blev enige om, at en opsplitning i 4 små lokalafdelinger var utænkelig. Resultatet blev, at netværksgrupperne i hver kommune skulle vælge en ambassadør til at have det lokale ansvar. På dén måde håbede vi på at lette trykket for dig. Og beholde Sønderjyllands Lungeforening som en enhed.

Men det var sørme svært, Klaus. Når du fx på tovholdermøder – eller årsmøder og nytårskur – skulle komme med et oplæg, så måtte vi minde dig om, at du havde max 10 minutter. Vi håbede, at du (måske) var færdig efter 20. Dine oplæg var dog aldrig kedelige – altid inspirerende og med lune – selv efter tre kvarter.

Du havde altid visioner og finurlige idéer til arrangementer flere år ud i fremtiden.
De sidste 2-3 år havde du truet med at stoppe som formand. Det fik du så lov til sidste år, hvor vi regnede med at kunne tage ordenlig afsked med dig på generalforsamlingen i september. Da var din sygdom allerede så fremskreden, at du ikke kunne deltage.

Vi 2 fortsatte dog med at mødes til ind i december, hvor jeg kunne holde dig opdateret med, hvad vi nu fik snakket om i bestyrelsen – og andre sladrehistorier. Jeg kommer til at savne vores tirsdage.

Tak fordi du var.
Moin, Bo.

Næstformand i bestyrelsen i Lokalforeningen Sønderjylland.