×
×

Kan alkohol forværre KOL?

Spørgsmål

Min mand er 82 år og har haft KOL i mange år. Han har det efter omstændighederne "godt", og vi prøver at tænke på, hvad det er der evt. fremkalder ekstra åndenød. Mit spørgsmål er om alkohol - snaps og rødvin - kan forværre sygdommen?

Svar

Svar fra læge i Lungeforeningens rådgivning

Alkohols indflydelse på helbredet er komplekst, sådan forstået, at det i små mængder (max. 21 genstande for mænd og 14 for kvinder per uge) kan have en gavnlig virkning på hjertet og blodkarrene. Det ser ud til, at vin er mere gavnligt end øl og spiritus. Desværre holder mange danskere sig ikke under denne grænse og det skønnes, at 3.000 danskere hvert år dør af en sygdom relateret til alkoholmisbrug.

Hvordan med alkohol og KOL? Ja, ligesom rygning øger alkoholomsætningen af theophyllin, som findes i enkelte typer KOL- og astmamedicin, hvilket dog ikke giver nogle reelle kliniske problemer.

Alkohol kan virke sløvende, og derfor kunne det tænkes, at en større mængde kan svække vejrtræningen hos KOL-patienten. En mindre mængde alkohol kunne tænkes at berolige en KOL-patient og mindske risikoen for at patienten får anspændt og panikagtig vejrtræning. Som det står lige nu, er reglen om max. 14-21 genstande ugentlig også gældende for KOL-patienter.

Se flere spørgsmål og svar i Lungeforeningens Brevkasse.