Jeg har en veninde på 23 år, hvis mor har fået konstateret 50% lungekapacitet. Moderen ønsker ikke at tale om det, hvilket er rigtig hårdt for min veninde.
Hun har brug for at vide, hvad det helt præcis betyder for hendes mors fremtidige livskvalitet og livslængde. Men hun har samtidigt ikke overskud til at opsøge den viden selv.
Det tager enormt hårdt på hende, og jeg er bange for, at hun er ved at udvikle en depression på grund af det. Hun vil virkelig gerne snakke med en specialist om det, og derfor har hun bedt mig om at undersøge mulighederne for det.
Kan I henvise os, så vi kan hjælpe hende?
Jeg har en veninde på 23 år, hvis mor har fået konstateret 50% lungekapacitet. Moderen ønsker ikke at tale om det, hvilket er rigtig hårdt for min veninde.
Hun har brug for at vide, hvad det helt præcis betyder for hendes mors fremtidige livskvalitet og livslængde. Men hun har samtidigt ikke overskud til at opsøge den viden selv.
Det tager enormt hårdt på hende, og jeg er bange for, at hun er ved at udvikle en depression på grund af det. Hun vil virkelig gerne snakke med en specialist om det, og derfor har hun bedt mig om at undersøge mulighederne for det.
Kan I henvise os, så vi kan hjælpe hende?
Svar fra sygeplejerske i Lungeforeningens rådgivning
Hvor er det dejligt, at du prøver at hjælpe din veninde. Det kan være rigtigt svært, når sygdom kommer ind i en familie. Det er ikke kun den syge, men hele familien der bliver ramt.
Ofte har den syge og de pårørende forskellige behov for viden. Og vi håndterer også alle svære situationer forskelligt.
Jeg oplever ofte, at den syge, hvis der er børn/unge som pårørende, prøver at beskytte dem ved ikke at ville tale om sygdom og fremtid. Det kan nogle gange have den modsatte effekt, da der er en masse usagte ting, som blot gør det hele værre og giver en masse forestillinger og mistillid.
Det kan være rigtigt svært at sige noget generelt om din venindes mors fremtidig livskvalitet og livslængde.
Min erfaring er, at livskvalitet har det med at ændre sig, når man bliver syg. Selv de allersværest syge mennesker kan have oplevelsen af god livskvalitet, selvom vi andre tænker, at det ikke er muligt.
Vi mennesker er rigtig gode til at tilpasse os. Det, der generelt er vigtigt, er at være god til at fokusere på muligheder og ikke begrænsninger.
I forhold til livslængde er det næsten umuligt at sige. Der er dog ingen tvivl om, at rygning vil medføre et hurtigere fald i lungefunktion, samtidig med at risikoen for infektioner er større, når man ryger.
Jeg vil dog sige, at jeg kender patienter, som har lungefunktion under 20% og har levet med det i flere år. Ligeledes vil der være nogle, som dør med deres lungesygdom og ikke af den.
Hvis din venindes mor har KOL, så kan jeg sige, at de fleste har heldigvis KOL i en grad, hvor de kan leve et næsten normalt liv i mange år. Ligeledes er man i de senere år blevet opmærksom på, at KOL kan komme til udtryk på forskellige måder, så en værdi fra en lungefunktion kan ikke stå alene, når man taler om prognose.
Hvis din veninde er under 28 år, er der også mulighed for, at I kontakter Børn, Unge og Sorg.
En mulighed kunne også være, at din veninde og hendes mor aftalte en tid hos morens læge til en samtale om, hvad sygdommen er, og hvilke tanker og spekulationer de hver især gør sig.
Endelig tror jeg også, du kan hjælpe din veninde ved at gøre det klart, at selvom hun har et stort – og ganske forståeligt – behov for at få svar på en masse spørgsmål, så kan ikke alle besvares.
Det vigtige er, at hun får noget generel viden om sygdommen og hvad man selv kan gøre i hverdagen, og at hun finder en måde at leve med sygdommen, inde på livet.
Det kan til trods for uvished og magtesløshed nogle gange give ro, da vi ikke kan kontrollere alt, hvad der sker, når det handler om sygdom.
Se flere spørgsmål og svar i Brevkassen.