Vejle Sygehus i top på det lungemedicinske område | Lungeforeningen
×
×

Vejle Sygehus i top på det lungemedicinske område

Printer-friendly version

Dagens Medicin:

Mere specialisering i ambulatorierne og aktiv brug af forskningsprojekter i det daglige kliniske arbejde er blandt de redskaber, som bringer Vejle Sygehus i front på det lungemedicinske område.

KOL skal på dagsordenen. Det er i mange henseender et underprioriteret område, og vi vil gerne være med til at gå forrest for at ændre på det. Vores ambition er at være bedst til KOL-behandling i regionen, og gerne i hele landet.

Anders Løkke, specialeansvarlig overlæge for det lungemedicinske område på Vejle Sygehus

Klart strukturerede ambulatoriedage og tæt integration af forskning i det kliniske arbejde er nogle af de elementer, som kan være med til at forklare, hvorfor Lungemedicinsk Afsnit, Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus i år lægger sig i toppen af Dagens Medicins analyse af kvaliteten af behandlingen af lungemedicinske sygdomme på danske hospitaler.

Ifølge Anders Løkke, som i sommer blev specialeansvarlig overlæge for det lungemedicinske område på Vejle Sygehus, adskiller kulturen på Vejle Sygehus sig fra andre sygehuse: 

- At være patienternes hospital burde være selvfølgeligt. Som medarbejder eller patient på Vejle Sygehus føler du dig værdsat. Din tilstedeværelse er værdsat. Det er ikke tom retorik. Det gennemsyrer arbejdet med behandlingerne at finde frem til, hvad der er vigtigt for patienten – og hvad der er vigtigt for, at du som medarbejder kan give patienten den bedst mulige behandling, siger Anders Løkke, som i sommer blev specialeansvarlig overlæge for det lungemedicinske område på Vejle Sygehus.


Flere forskningsprojekter
Professor Ole Hilberg kom for tre år siden fra Aarhus til Vejle og har haft stor betydning for, at afdelingen på få år er blevet involveret i et stort antal forskningsprojekter, har kunnet udvide antallet af forskningssygeplejersker fra én til fire og har igangsat indtil videre fem ph.d.-studier. De forskningsmæssige ambitioner falder i tråd med Anders Løkkes ambitioner med indsatsen for KOL-patienterne.

- KOL skal på dagsordenen. Det er i mange henseender et underprioriteret område, og vi vil gerne være med til at gå forrest for at ændre på det. Vores ambition er at være bedst til KOL-behandling i regionen, og gerne i hele landet, siger Anders Løkke.

Han peger på, at mens lungekræft og astma har fået megen opmærksomhed i mange år, er KOL fortsat et lavstatusområde. KOL er nummer et på listen over social ulighed i sundhed og er en stor belastning for patienterne, for de pårørende og for samfundet som helhed.

Læs hele artiklen "Vejle har ambtioner om at give KOL-patienter højere status" på Dagensmedicin.dk