Hvornår skal man ringe 112, hvornår er det vigtigt at blive indlagt og hvornår gør et hjemmebesøg forskellen? Et ph.d.-projekt, som følger op på et pilotprojekt fra 2016, skal uddybe, hvordan et udgående lungeteam til personer med svær KOL, kan skabe både tryghed og færre indlæggelser.

 

Pilotprojektet startede, fordi man i Aarhus Kommune og på Aarhus Universitetshospital oplevede, at personer med svær KOL havde hyppige indlæggelser med korte indlæggelsesforløb.

Et lungeteam, bestående af sygeplejersker fra Akutteamet i Aarhus Kommune samt sygeplejersker fra Lungesygedomme på Aarhus Universitetshospital, blev derfor dannet. For at deltage i pilotprojektet, skulle personer inden for det seneste år enten have været indlagt eller fået tabletbehandling pga. KOL. Deltagerne kunne ringe til lungeteamet døgnet rundt, når de oplevede forværringer i deres sygdom, og lungeteamet kunne derefter komme på akutte hjemmebesøg og opstarte behandling i hjemmet, hvis det var nødvendigt.

For at se om indsatsen havde haft en effekt på indlæggelser sammenlignet med forrige år, blev borgerne fulgt i ca. ½ år.

– Man ved fra tidligere studier, at mange KOL-patienter reagerer sent på symptomer på en forværring i KOL. De bliver bange, ringer til vagtlægen eller 112, og bliver indlagt, siger Birgit Refsgaard, sygeplejerske og ph.d.-studerende, der står bag projektet.

Målet med pilotprojektet og nu også ph.d.-projektet er derfor at behandle patienter med forværring i KOL tidligere. Det sker netop ved, at de får mulighed for at reagere tidligere på deres symptomer og kontakte lungeteamet, der i samråd med en læge fra Lungesygdomme på Aarhus Universitetshospital vurderer, om patienten har brug for behandling.

– Ved at patienterne kommer tidligere i behandling, håber vi, at patienterne undgår de voldsomme dyk i deres tilstand, hvor de har behov for at blive indlagt, siger Birgit Refsgaard, der også påpeger, at formålet med lungeteamet er at skabe mere tryghed i hverdagen for patienter og pårørende. Det handler i det hele taget om at give dem en større livskvalitet.

Man arbejder nu på resultaterne fra pilotprojektet, og tendensen er, at der er færre indlæggelser pga. KOL, og i 2017 igangsatte man et dybdegående ph.d.-projekt, som er støttet af Danmarks Lungeforenings Fond. Her følger man to grupper. Den ene gruppe går til kontrol, som de plejer, og ringer til egen læge eller vagtlægen ved forværring i sygdommen. Den anden gruppe er tilknyttet lungeteamet. I ph.d. projektet sammenligner man antallet af indlæggelser i de to grupper. Men man ser også på angst og depression, hvor meget de tror på egne evner, og om de bliver bedre til at leve med deres sygdom.

Ring, når du mærker noget
Budskabet til patienterne, der er tilknyttet lungeteamet, er, at de skal kontakte teamet, når de mærker ændringer i forhold til hoste, åndenød og slim. Er der behov for det, kører lungeteamet hjem til dem, og de kan som oftest være der inden for en times tid.

– Der gik en uge, og så begyndte den første patient at ringe og siden har en stor del ringet til os, lyder det fra Birgit Refsgaard, der fortsætter:

– Vi kan ikke fjerne sygdommen, men vi kan hjælpe patienterne med, hvordan de kan leve med den.

Svær KOL er en alvorlig sygdom, og derfor kan den palliative indsats også blive en del af sygeplejen i lungeteamet. I de tilfælde er der tæt samarbejde mellem den praktiserende læge og hjemmeplejen. Lungeteamet deltager også i samtaler om svære emner, der kan give patienter og pårørende mange bekymringer. Hvad sker der i den sidste tid? Hvor vil jeg gerne dø? Hvad med min familie? Hvornår skal vi sælge huset? Det er vigtigt, at man finder ud af, hvad der fylder for dem.

Samarbejde på tværs
Birgit Refsgaard ser, at der netop er behov for samarbejde på tværs for at løse den opgave.

– Vi skal ikke have silotænkning, men derimod gøre det nemmere at samarbejde, siger hun og slutter af med

– Hvis det tværsektorielle lungeteam viser sig at give patienter og pårørende en større tryghed i hverdagen, og at de undgår de hyppige indlæggelser, er det mit håb, at indsatsen kan overføres til andre kommuner. Det vil kræve en anden organisering, da mange kommuner arealmæssigt er større end Aarhus Kommune, og der derfor er længere afstand til et sygehus. Men selve indsatsen, håber jeg kan overføres og også, at den kan integreres med det, der hedder TeleKOL, der starter i 2020.

Lungeforeningen følger situationen omkring organiseringen af sundhedsvæsenet vedrørende svært syge lungepatienter tæt. Du læse mere om palliation, samt finde den rapport som Lungeforeningen har udgivet i samarbejde med Helle Timm, professor og forskningsleder i Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REPHA) her. 

Lungeforeningen er også involveret i den kommende udruldning af telemedicin til KOL-borgere. Du kan læse mere om dette her.

Du kan også læse Lungeforeningens pjece om det at gøre indlæggelser mere forudsigelige før det akutte forløb her.