×
×

Det sker der ved KOL

Har du KOL, vil du typisk have to forskellige lungeskader:

  • Luftvejene er forsnævrede, så luften ikke kan passere frit igennem
  • Lungevævet er ødelagt (det der kaldes emfysem)

Når du har KOL, er dine lufte veje obstruerede, det vil sige forsnævrede.

Rent praktisk vil det sige, at det kræver mere arbejde at få luften til at komme rundt i lungerne end normalt.

Det typiske tegn på KOL er, at d har svært ved at trække vejret allerede ved lettere anstrengelse.

Har du KOL, kan du ikke tømme dine lunger så hurtigt som normalt, fordi bronkiesystemet er forsnævret, og det elastiske væv i lungerne er ødelagt.  

 

Det kan jo tage et kvarter-tyve minutter at komme op ad den lille trappe. Den tog man jo i ét spring før, med vasketøj og indkøbsposer og børn under armen. Men den tid er helt slut.

Gitte, KOL-patient

 

Dine lunger kan sammenlignes med en ballon

Raske lunger er som en ballon, du puster op. Når du slipper ”tutten” på ballonen, så presser ballonens elasticitet automatisk alt luften ud. Ballonen bliver flad.

Hvis du har KOL, så er dine lunger som en ballon, du har pustet op og glemt bag reolen. Når du finder den, er den slap og rynket. Og når du binder knuden op, er elasticiteten væk, og luften bliver ikke automatisk presset ud. Du kan også sammenligne det med en papirspose, som du puster op. Når du slipper posen, bliver alt luften i posen.

 

Se også KOL siderne: KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom ⇒ Symptomer på KOL ⇒ Sådan kan du blive testet for KOL ⇒ Ny med KOL? ⇒ Hvilken KOL-patient er du? ⇒ Gode råd ved KOL ⇒ Risiko for KOL? ⇒ KOL findes i flere grader ⇒ Årsager til KOL ⇒ KOL behandling ⇒ Forværring af KOL


Sådan kan du forklare andre, hvordan det er at have KOL

Det kan være svært at forklare andre, hvordan det føles at have KOL.

Her er en god måde at få andre til at forstå, hvordan det føles at have KOL:

  1. Fyld dine lunger med så meget luft, som du overhoved kan.
  2. Derpå skal du prøve at fylde dine lunger med endnu mere luft.
  3. Det er svært, ikke sandt? Sådan føles det for en person med KOL at trække vejret.

Når du har KOL er dine lunger stive (færre alveoler og snævre luftveje), og jo mere stive de er, jo svære er det at få luft ned i lungerne. Det er som at skulle puste en ballon op, som ikke har nogen elasticitet.

Det er rigtig godt for dig, hvis du træner dit åndedræt og din krop, så du bliver god til at udnytte den luft du har. Få øvelser til at få bedre vejrtrækning og finde ro.

Når du tager to almindelige lunger og folder dem ud, så fylder de en halv tennisbane (80-120 m2).

Når du tager to KOL-syge lunger og folder dem ud, så fylder de en bordtennisbane. De syge lunger er hule og stive og har en mindre overflade, så der er mindre plads til udveksling af ilt med blodet.

KOL er træls at have i hverdagen, for du kan ikke fungere optimalt. […] Blandt andet med at gå på trapper, handle, vaske, gøre rent. Alt i det hele taget i det daglige er svært for en KOL-patient. Der er ikke noget af det, der er nemt, synes jeg.

Hanne, KOL-patient

Læs mere om KOL her.

 

Sundhedsfaglig redaktør: 
Martin Døssing, overlæge, dr. med., Frederikssund Sygehus