×
×

KOL og rygning - er det en god cocktail?

Rygning og KOL

Over 85 % af alle, der har KOL i Danmark, har fået det hovedsageligt på grund af rygning.

Man ved ikke præcist, hvorfor nogle mennesker får KOL af rygning og andre ikke får KOL af rygning.  

Der er mange skadelige stoffer i tobak. Til gengæld er der ingen der præcist ved hvilke stoffer i røgen, der er mest skadelige, men det er ikke nikotinen. 

Nikotinen gør dig afhængig af tobakken.

Og det er det samlede resultat af mange års rygning, der skader bronkiesystemet og lungevævet, som ikke kan repareres.

 

Undgå at miste mere af din lungefunktion

Har du KOL, er din lungefunktion nedsat.

Derfor er det ekstra vigtigt for dig, at du passer på den lungefunktion, du har tilbage.

Uanset om du har mild, moderat, svær eller meget svær KOL, er det bedste, du kan gøre for dig selv at stoppe med at ryge, hvis du ryger. 

Du kan bremse sygdommens udvikling ved at stoppe med at ryge.

De skader, der er sket på luftveje og lungevæv, kan dog ikke repareres.

Få hjælp til rygestop her.

Det er også rigtig godt for dig at træne. Når du træner, kan du bl.a. opleve, at den vejrtrækning bliver, fordi dine lunger bliver mindre belastet ved fysisk anstrengelse.

Her finder du hjælp til din KOL træning.

Hvis du vil undgå at få KOL, skal du lade være med at begynde at ryge, eller stoppe så hurtigt som muligt, hvis du ryger.

Det gælder alle former for tobak fx cigaretter, pibe, cigarer, vandpibe, cerutter osv.

Jo tidligere du er startet med at ryge, og jo mere du har røget, desto større risiko er der for at få KOL.

Passiv rygning kan måske være med til at øge risikoen for at få KOL. Specielt hvis du til dagligt også er udsat for andre farlige partikler i luften.

Læs mere om KOL og arbejdsmiljø.

 

Kort om rygning og KOL

  • 85-90 % af alle tilfælde af KOL skyldes rygning.
  • Risikoen for KOL afhænger af, hvor tidligt du er startet, og hvor meget du har røget.
  • Passiv rygning kan måske bidrage til, at man bliver syg af KOL.
    Specielt hvis du samtidig er udsat for andre skadelige stoffer, der kan give KOL.
  • Rygning ødelægger både bronkier og lungevæv. Skaderne kan ikke repareres.
  • Er du ryger er det vigtigt du stopper med at ryge, så du undgår flere skader.
  • Har du fået konstateret KOL, og stadig ryger, er det bedste du kan gøre at få hjælp til rygestop.
  • Mange er skeptiske overfor om det virkelig kun er rygningen,
    der kan være årsag til deres sygdom, og til de svære symptomer med åndenød, hoste og slim.

Heldigvis er mange mennesker allerede stoppet med at ryge. 

Mød Doris som ikke ønskede at stoppe med at ryge, men noget fik hende til at stoppe

Sundhedsfaglig redaktør: 
peter