Forskning understreger, at KOL ikke bare er én sygdom. Studiet viser, at KOL findes i mange forskellige udgaver. Det skal vi være langt mere nysgerrige over for, siger Lungeforeningens formand Torben Mogensen.

KOL er en af vores store folkesygdomme på lige linje med hjerte, cancer og diabetes. Det er i vores samfunds interesse, at KOL patienter hjælpes så godt som muligt på lige fod med patienter fra de andre folkesygdomsområder.

- Desværre forskes der generelt alt for lidt i lungesygdomme, og det kan betyde, at vores medlemmer i Lungeforeningen kan være uheldige ikke at få optimal behandling. Det er også ulighed i sundhed – på en anden måde end den ulighed i sundhed, vi aktuelt taler om i medierne.

Der er ingen tvivl om, at KOL er en sygdom, man kan få af rygning, men studiet viser, at sygdommen har mange “ansigter”, og vi kender slet ikke dem alle. Det skal vi være langt mere nysgerrige over for, og jeg håber, at vi fremover kan få mange flere forskningsmidler, som kan hjælpe den viden frem.

Heldigvis kommer der flere og flere professorer på området, og COVID19 har også været med til at sætte fokus på det lungemedicinske område, så jeg krydser fingre for, at vi fremover får meget mere viden frem i lyset, så patienterne kan hjælpes bedre. Sådan siger formand for Lungeforeningen Torben Mogensen om resultatet.

 

Mennesker der har udviklet KOL, som har normale lunger som børn, dør hurtigere end mennesker med KOL, som har dårlige lunger som børn

Studiet viser, at risikoen for at dø af lungesygdomme for mennesker med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er betydeligt højere blandt dem, der har normale lunger som børn, i forhold til dem, der allerede fra barndommen har nedsat lungefunktion.

Selv om enkelte personer godt kan udvikle KOL uden at have røget cigaretter, er det vigtigt at understrege, at ved begge typer af KOL spiller tobaksrygning en afgørende rolle for både sygdomsudvikling og det videre forløb.

Professor Peter Lange, som har en dyb indsigt og tidligere har publiceret en skelsættende undersøgelse om forløbet af KOL, er overrasket over resultatet:

- Selv om det at have en lav lungefunktion som teenager eller ung voksen fører til en højere risiko for at få KOL i alderdommen, så ser det ud til, at færre mennesker med denne form for KOL dør af sygdommen. Det er altså dem, hvis lungekapacitet er blevet ekstraordinært og hurtigt forringet fra 20 til 60-års alderen, som i højere grad dør af KOL.

Peter Lange, Professor og lungemediciner. Københavns Universitet

Forsker og statistiker Jacob Louis Marott er ansvarlig for studiet, som indgår i hans Ph.D., han uddyber:

- Vi har ikke en endelig forklaring på denne observation, men formoder at lungerne hos de 2 grupper er skadet på forskellige måder. Hos personer, der har lav lungefunktion allerede i ungdommen, skyldes nedsættelsen overvejende medfødte forsnævringer af luftvejene. Den anden gruppe personer med normale lunger i ungdommen, som har det hurtige lungefunktionstab, udvikler udover luftvejsforsnævring også emfysem, som er den lægelige betegnelse for ødelæggelse af selve lungevævet – som vi populært kalder ”for store lunger”.

Jacob Louis Marott. Statistiker, Cand. Scient

Rygestop er det absolut vigtigste, hvis man ønsker at forebygge KOL. Undersøgelsen indikerede også, at hvis personer med dårlige medfødte lunger var holdt op med at ryge tidligt i forløbet, så havde de en mindre risiko for at dø af lungesygdomme.

Derfor er rygestop fortsat det vigtigste, hvis man ønsker at forebygge udviklingen af KOL og begrænse sygdommens konsekvenser.

Forskerne bag denne undersøgelse er i gang med at overveje, hvordan man kan designe et fremtidigt studie, der skal gå i dybden og undersøge de to forskellige typer af KOL nærmere.

 

 

Fakta

I Danmark er der minimum 320.000 mennesker, der har KOL. Men det er kun omkring halvdelen, der har fået diagnosen. Indtil for ca. 5 år siden har den almindelige opfattelse været, at den mest almindelige måde at udvikle KOL på skyldes, at man taber lungefunktionen ekstra hurtigt fra en normalværdi i den unge voksenalder. Populært kan man sige, at lungerne ældes hurtigere end normalt fra et normalt niveau.

Den vigtigste årsag til et hurtigt lungefunktionstab er tobaksrygning, som i Danmark er skyld i ca. 9 ud af 10 tilfælde af KOL-sygdommen.

For flere år siden beskrev en international forskergruppe, under ledelse af Peter Lange, en skelsættende observation, der viste, at kun ca. halvdelen af personerne med KOL havde udviklet sygdommen, sådan som man troede: på grund af et hurtigt tab af lungefunktionen.

Den anden halvdel havde ikke oplevet det hurtige lungefunktionstab, men allerede som unge voksne havde de en betydeligt nedsat lungefunktion. Undersøgelsen bekræftede således også formodninger om, at nedsat lungefunktion i de tidlige voksenår er en vigtig risikofaktor for udvikling af KOL senere i livet.

Resultaterne blev publiceret i det ansete tidsskrift The New England Journal of Medicine i 2015 og er siden citeret over 500 gange, hvilket gør studiet til et af de mest omtalte indenfor den lungemedicinske forskning på verdensplan i de seneste år.

Resultaterne har givet anledning til en del spekulationer om KOL i virkeligheden dækker over flere forskellige lungesygdomme med forskellige udviklingsforløb og prognose. Studiet har også givet et vigtigt skub til forskning i årsagerne til lungefunktionsnedsættelse i den tidlige voksenalder med berettiget fokus på faktorer som hæmmer den normale udvikling af lungefunktionen i barndommen og teenageårene.

Undersøgelsen har brugt data fra Østerbroundersøgelsen, som startede i midten af 1970erne, hvor man i dag råder over en opfølgningsperiode på over 40 år. I årene 2001-3 lignede de 2 grupper patienter, der her er undersøgt hinanden: det vil sige, at de havde samme grad af lungefunktionsnedsættelse og symptomer.

Efterfølgende har forskerne registeret antallet af indlæggelser på grund af pludselige forværringer i KOL (eksacerbationer), dødsfald som følge af lungesygdom og dødsfald på grund af alle årsager.

Undersøgelsens resultat er offentliggjort i det ansete tidsskrift American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine, som er et peer-reviewet medicinsk tidsskrift udgivet af American Thoracic Society.