×
×

Jeannette fastholder arbejde trods sin lungesygdom

For Jeannette er det ikke hendes lungesygdom, der afgør, om hun kan arbejde eller ej. Det er hende selv. Og selvom hun har udfordringer, så kæmper hun for at fastholde livskvalitet og et godt arbejdsliv. 

Jeannette opdagede, at hun havde af KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), da en kollega kommenterede på hendes forpustede vejrtrækning. En kommentar hun i første omgang var stødt over, men som viste sig at være på grund af lungesygdommen. Det satte gang i en større livstilsændring.


Ærlig snak
Som bogholder er Jeannettes hverdag ved et skrivebord. Men et stillesiddende arbejde kombineret med KOL er ikke uden komplikationer, og derfor har hun ikke lagt skjul på sin lungesygdom. 

– Jeg har valgt at være fuldstændig ærlig på mit arbejde. Da jeg i sin tid fandt ud af, at jeg havde KOL, var det også det første, jeg sagde til min leder og mine kollegaer. På den måde er de helt med på, hvorfor jeg ikke vil have stearinlys tændt, eller hvorfor jeg oftere har lungebetændelse. Det giver mig ro, at jeg kan være åben om det, siger Jeannette. 

Den åbenhed har også medført en nysgerrighed fra flere af hendes kollegaer. 

– Der er flere af mine kollegaer, der spørger nysgerrigt ind til, hvordan det er at have KOL – og jeg svarer gerne. Rygerne undgår mig lidt mere, fordi de måske ikke vil konfronteres med konsekvenserne af rygning. Da jeg var ryger, ville jeg heller ikke høre om, hvor dårligt rygning var for mig, griner Jeannette.   

 

”Jeg kender min krops signaler”
I dag har 53-årige Jeannette været røgfri i seks år og er blevet, som hun selv beskriver det, en fanatisk ikke-ryger. 

– Det gjorde en kæmpe forskel for min krop, at jeg stoppede med at ryge. Før hostede jeg slim op, mine smagsløg og lugtesans var væk, og jeg kunne godt ligge syg i 14 dage med lungebetændelse. Nu er jeg ikke mere syg end de andre, siger Jeannette og fortsætter.  

– Som ryger valgte jeg at overhøre mange signaler fra min krop, fordi jeg ikke gad gå til lægen og få en løftet pegefinger. Men i dag lytter jeg til min krop, og jeg kender min krops signaler. Derfor kan jeg også med det samme mærke, når der er en infektion på vej, og så gør jeg noget ved det med det samme, siger Jeannette, som ofte tager spytprøver til lægen hjemmefra.


Ny livsstil
Det var ikke kun rygningen, Jeannette gjorde noget ved, da hun fik konstateret KOL. Hun lavede en livstilsændring, hvilket også inkluderer træning og nye kostvaner. 

– For at kunne blive ved med at arbejde og leve det liv, jeg gerne vil, så har jeg været nødt til at ændre nogle ting markant. Derfor spiser jeg mere sundt, og jeg træner i fitness to til tre gange i ugen, siger Jeannette, der samtidig har brug for bevægelse efter en dag med stillesiddende arbejde. 

Men det er ikke altid, den nye livsstil er lige sjov.  

– Jeg har stadig ikke lyst til at træne. Men jeg kan mærke, hvor meget det hjælper. Springer jeg en træning over, kan jeg med det samme mærke det i ryggen og lungerne. Jo ældre man bliver, jo vigtigere bliver det også at røre sig, så det forsøger jeg at gøre så meget som muligt.  

For Jeannette er der forskel på god bevægelse og dårlig bevægelse. Den gode bevægelse er træning eller at gå en tur. Den dårlige bevægelse er rengøring, eller når der skal slæbes ting op og ned ad trappen. Derfor har Jeannette anskaffet sig en robotstøvsuger, hun får varer leveret til døren, og næste step er en vaskemaskine i lejligheden. På den måde sparer hun sine kræfter til den gode bevægelse – såsom træning. 


En underrepræsenteret gruppe
Arbejde og træning er dog ikke altid to ting, der spiller godt sammen. Stod det til Jeannette, var hun helst på træningshold, som var målrettet personer med KOL. Men de hold er ofte for pensionister og placeret i dagtimerne, hvilket ikke passer til Jeannettes arbejdstider.

– Nogle gange kan jeg godt føle mig som Palle alene i verden. Som om jeg er den eneste med KOL, der har et arbejde. Men jeg tror bare, at mange på min alder ikke er klar over, at de har KOL. Jeg tror, de lever i fornægtelse, fordi de ikke er klar på konsekvenserne, siger hun, og opfordrer alle til at bliver tjekket, hvis de er det mindste i tvivl. 

Selvom Jeannette finder det problematisk, at der ikke er flere tilbud til KOL-patienter, der stadig er i arbejde, så har hun alligevel fundet en løsning.

– Jeg har fundet et træningscenter, hvor der er plads til alle. Og det er vigtigt for mig. Lige da jeg  fik at vide, at jeg havde KOL ringede jeg også til Lungeforeningen, hvor en ergoterapeut lyttede til mine behov og kom med mange gode råd til, hvad jeg kunne gøre for at klare hverdagen bedst muligt. Det var en kæmpe hjælp.  

 

Kategori: