×
×

KOL og motion hænger sammen for Merete

KOL og motion hænger sammen for Merete

Det kan måske virke mærkeligt, at KOL og motion hænger sammen.

Hvordan er det muligt at dyrke motion, når det er svært at trække vejret?

Lungeforeningen har fået denne fantastiske historie om, hvordan KOL og motion er blevet en del af Merete Aalborg Rasmussens liv.

Hvordan hun motiveret dyrker sin motion samtidig med, at hun er besværet af KOL.

Jeg har fået at vide, at det bedste jeg kan gøre for mig selv, når jeg har KOL, det er motion, motion, motion. Det princip lever jeg efter, og på den måde putter jeg lidt i banken og forebygger forværringer.

Merete Aalborg Rasmussen, lever med KOL

 

Benny og Merete fortæller hvordan Merete holder sig aktiv med KOL:

- Min kone, Merete Aalborg Rasmussen, har trods sygdommen KOL snart gennemført mange sportsbegivenheder. Senest gennemførte hun den 30. maj 2014 Tøse-Runden på Stevns. En cykelrute  som måler 112 km. Hun gennemførte ruten med en tid på 5:49. Jeg var meget imponeret,  fortæller Benny

Og Merete stoppede ikke, da hun steg af cyklen på Stevns – hun fortsatte til bens en uge senere. Her deltog hun i Danmarks hårdeste motionsløb, Klinteløbet ved Møns Klint.

Jeg har fået at vide, at det bedste jeg kan gøre for mig selv, når jeg har KOL, det er motion, motion, motion. Det princip lever jeg efter, og på den måde putter jeg lidt i banken og forebygger forværringer.


En sej tøs!

Merete deltager løbende i sportsbegivenheder.

- Jeg har fået at vide, at det bedste jeg kan gøre for mig selv, når jeg har KOL, det er motion, motion, motion. Det princip lever jeg efter, og på den måde putter jeg lidt i banken og forebygger forværringer.

Hun har tidligere gennemført to minitriatlon. Det ene 400 m x 18 km x 4 km (svømning, cykling, løb) og det andet 400 m x 20 km x 6 km.

Hun har også for nylig deltaget i Sydhavnsstafetten, hvor hun løb 5 km.

Benny er meget stolt af sin kone, som han til Lungeforeningen beskriver som en ”sej tøs”.

Vi i Lungeforeningen er helt enige og ønsker Merete stort tillykke med de flotte resultater.


Motion er altafgørende for et godt liv med KOL

Meretes fortælling et af mange gode eksempler på, at trods en lungesygdom, er der stadig mange muligheder for at have et aktivt liv.

Og motion er ekstremt vigtigt for lungepatienter, der ofte kæmper med åndenød.

Det ved Merete også som fortæller:

- Jeg har fået at vide, at det bedste jeg kan gøre for mig selv, når jeg har KOL, det er motion, motion, motion. Det princip lever jeg efter, og på den måde putter jeg lidt i banken og forebygger forværringer.

Lungeforeningen takker Benny for historien, og ønsker Benny og Merete god energi på vejen videre i deres liv.


Hvordan kan du blive motiveret som Merete?

En god motivation til at dyrke motion kan være at sætte et mål.

Et mål som du stille og roligt træner hen imod i dit eget tempo.

Det behøver ikke være Klinteløbet eller Tøserunden, som Merete har kastet sig ud i.

En kort cykeltur rundt om den nærliggende sø eller en gåtur i skoven er rigtig godt for din krop og dine lunger. Al bevægelse tæller.

Få gode råd og tips til at træne med en lungesygdom.

Har du en lungesygdom, og  synes du det er kedeligt at dyrke motion alene?
Find Lungeforeningens netværksgrupper her.

Om Tøse-Runden på Stevns

Tøserunden er verdens største motionscykelløb – kun for kvinder.

Undervejs på de 112 km passerer cyklisterne blandet andet de 3 flotte seværdigheder:

  • Vallø Slot
  • Faxe Kalkbrud
  • Stevns Klint

Læs mere om Tøse-Runden på Stevns.

 

Om Klinteløbet på Møns Klint

Klinteløbet er Danmarks hårdeste 5-kilometerløb.

Det er et motionsløb i Klinteskoven, Danmarks mest kuperede natur på Skov- og Naturstyrelsens arealer i.

Ruten er hård, fordi den forløber på skovstier, strand, kridt, sten og trapper.

Man løber på kanten af Møns Klint med udsigt ud over Østersøen.

2,5 km før mål når løberne ned på stranden, hvor den sidste del af ruten foregår.

Ruten slutter af med opstigning til toppen af Møns Klint med 497 trappetrin.

Kategori: