×
×

Niels Orla får hjælp til sin KOL i netværk for lungesyge

Netværk hjælper på kronisk obstruktiv lungesygdom

Kronisk obstruktiv lungesygdom kaldes til dagligt KOL.

Har du KOL, og har du..

  • lyst til at komme ud og være mere social?
  • lyst til at være sammen med andre i samme situation som dig?
  • brug for at træne, men synes du det er svært at komme igang?

Lige som mange andre med en kronisk lungelidelse, synes du måske også, at det er svært at komme i gang med at træne og gå mere ud.

Livet kan hurtigt blive hårdt, men med træning undgår mange personer med en kronisk obstruktiv lungesygdom andre følgesygdomme.

En kronisk lidelse i lungerne skal tages alvorligt. Er du i tvivl om du har en kronisk lungelidelse, er det bedste du kan gøre at gå til lægen og få et lungetjek.


Træning er rigtig godt for dig, når lever med en kronisk lungesygdom

Det har stor betydning for din trivsel i din dagligdag, at du træner. Specielt hvis du har en kronisk lidelse i lungerne.

Lidt træning er også godt. Få tips og gode råd til din træning


Træning har gjort Niels Orlas liv med KOL lettere

For få år siden havde han det rigtigt skidt, men da Niels Orla begyndte at træne, gik det den rigtige vej med helbreddet.

Niels Orla er med i Lungeforeningens netværksgruppe i Rødekro sammen med andre lungepatienter.

Her er der fælles træning hver onsdag i Sundhedscentret i Rødekro.


Støtte fra andre personer med kronisk obstruktiv lungelidelse

Det har haft stor betydning for Niels Orla at deltage i træningen i Sundhedshuset.

Når han før i tiden sad og pustede, blev der strakt en hånd ud imod ham: ”Kom nu, kammerat”, fortæller Niels Orla og fortsætter:

- Vi er 20 meget forskellige mennesker. Men når vi er sammen, er vi en velfungerende gruppe! Jeg plejer at kalde det for en fri-oase. Jeg kommer for træningen, men det sociale vejer måske 60 %!


Bliv mere og mere motiveret

Det er ikke kun helbreddet, der har godt af træningen. Motivation får også et skub opad.

- Jeg er blevet mere og mere motiveret, for jeg glæder mig virkelig til at komme herned hver onsdag. Derfor meldte jeg mig også til instruktørkurset, så jeg kunne komme lidt dybere med tingene, siger Niels Orla.


Tabt sig næsten 10 kilo

Kombinationen af træning og sammenhold har også hjulpet Niels Orla til en kostomlægning.

Han har tabt sig næsten 10 kg. Støttet af træningen – men også af de sociale aktiviteter med madklub og udflugter.

Der er en gevinst ved at træne, både på kort sigt og lang sigt.

 

Vil du gerne igang?

Kan du finde en netværksgruppe eller lokalafdeling nær dig

Du kan også læse mere om Niels Orlas træningsgruppe: Rødekro Netværksgruppe

Kategori: