Ole satser på cirkeltræning og socialt samvær | Lungeforeningen
Bemærk: Du kan som bruger af lunge.dk for øjeblikket ikke ændre dine oplysninger på din profil. Dette skyldes, at Lungeforeningen opdaterer hjemmesiden, så den lever op til den nye persondataforordning fra EU .
 
×
×

Ole satser på cirkeltræning og socialt samvær

Printer-friendly version

Da Ole Krogh Pedersen blev diagnosticeret med KOL, forbandt han sygdommen med skrækbilleder af en fremtid, han ikke havde lyst til. I dag er han 72 år og deltager i Lungeforeningens styrke- og intervaltræning i Horsens hver mandag, og faktisk kunne han godt klare endnu hårdere træning.

Jeg fik at vide, at jeg skulle motionere for at holde det i ave. Det forsøger jeg, for vi kan jo ikke helbrede det

Ole Krogh Pedersen, fik konstateret KOL i 2010

På anden sal i Horsens Sundhedshus går snakken lystigt blandt de 18-20 holddeltagere, der venter på, at fysioterapeuten kommer og svinger pisken. Der går trapper til anden sal, der kan gøre de fleste stakåndede. Nogle af holdmedlemmerne kan besejre trinnene, mens turen fra elevatoren til træningslokalet er nok til at tage pusten fra andre. Fælles for dem alle er, at de er lungepatienter.

Ole Pedersen er den, der har været en del af holdet længst. I fem år er han kommet i Sundhedshuset hver mandag. Når vejret er godt, tager han sin elcykel de fem kilometer fra sit hjem i Hatting.


Med træning kan det holdes i ave
Da Ole fik konstateret KOL i 2010, kendte han ikke andre med en lungediagnose. Hans tanker fløj straks til de mennesker, han havde set gå med langsomme skridt gennem byen med en slange i næsen og en rollator som støtte. Oles læge var hurtig til at fortælle Ole, at hans fremtidsudsigter var gode – og også hurtig til at opfordre Ole til at begynde at træne.

- Jeg fik at vide, at jeg skulle motionere for at holde det i ave. Det forsøger jeg, for vi kan jo ikke helbrede det, forklarer Ole.

Han har taget lægens anvisning til sig, og der skal meget til at få Ole til at gå glip af en træningsmandag.


Stegt flæsk og stafet
Som medlem af Lungeforeningen fik Ole hurtigt øje på de mange forskellige arrangementer, der er rettet mod lungepatienterne. Det var sådan han fandt styrke- og intervaltræningsholdet. Han tager også gerne til “Stegt flæsk og persillesovs” hos Dollys, når sygeplejersker og læger serverer og overskuddet går til det lokale lungearbejde i Horsens. Og så har han deltaget i Beringsstafetten med lungeholdet, som valgte 5 kilometersruten.

- Jeg puster jo alligevel, uanset om jeg går 500 meter eller 5 kilometer,  siger Ole, “så det ændrer ikke det store.”


Socialt samvær
På styrke- og intervaltræningsholdet starter gruppen med cirkeltræning. I midten af lokalet sætter deres fysioterapeut tempoet med store arm- og benbevægelser. Ole og hans holdmedlemmer står i en kreds rundt om hende ved hver deres station. Efter 45 sekunders træning skifter de station med urets retning, så de hver især når alle øvelserne. Der er stepbænke, håndvægte, træningselastikker og bolde.

Når den første halve time er gået, går de ind ved siden af i træningslokalet med maskiner. Der er løbebånd, motionscykler og romaskiner. Mange bliver brugt efter deres tiltænkte formål, mens andre hovedsageligt fungerer som stol, mens snakken går mellem to sidemænd. Til træningens anden del er der nemlig ingen fysioterapeut til at svinge pisken længere – og en stor del af holdånden ligger i det sociale samvær. 


Plads til alle
Der er forskel på intensiteten af træningen. Hele programmet er opbygget på et niveau, hvor alle kan være med. Ole savner en smule udfordring en gang imellem, men han har heller ikke lyst til at udskifte lungeholdet med et fitnesscenter. Når han besøger autoværkstedet, sin gamle arbejdsplads, går han forbi et crossfit-center.

- Jeg gider altså ikke tumle med dæk, fortæller han. Stemmen afslører en vis skepsis for crossfit – og loyalitet for lungeholdet. Det her er bare noget andet end et fitnesscenter. Stemningen er altid hyggelig.


Jeg kan gå bagved og stønne
Tidligere var det ofte under arbejdet på værkstedet, at Ole kunne mærke sin nedsatte lungekapacitet.

- Når vi skulle skubbe sådan en bil ind på værkstedet, kunne det godt være vi var tre mand, men jeg troede næsten, at jeg skubbede alene, husker han.

Det har dog ikke stoppet hans tidligere kolleger fra at spørge, om han vil give et skub med, når han besøger dem.

- Jamen, jeg kan da godt gå bagved og stønne lidt, griner han.

I Sundhedshuset er holdet rykket fra træningslokalerne til køkkenet. Træningens tredje etape foregår nemlig med kaffe og kage, og snak om alt andet end sygdom.
Et par nye deltagere spidser ører, da de hører Ole fortælle, at det er 5 år siden, han begyndte på holdet. Usikkerheden i forhold til deres egen fremtid er ikke væk, men det er tydeligt på reaktionerne, at det spejl, det er at opleve andre i samme situation, kan have stor betydning.

Se træningsnetværk i dit lokalområde her

Kategori: