Hver dag går Tonny Bloch-Jensen ned i sit private musikrum bagerst i haven. Her står hans blæseinstrument, og han spiller og synger dagligt en times tid for sig selv. Det er godt for både lunger og hoved, mener Køge Lokalafdelings nye formand, som tog en drastisk beslutning i 2014, da lægen havde givet ham en KOL-diagnose.
Tonny Bloch-Jensen havde egentlig ikke tænkt sig, at han skulle være formand for lokalforeningen i Køge. Men sådan blev det i foråret 2O22. Der var ikke andre, som kunne tage over, og da Tonny havde hjulpet den forrige formand og dermed kendte foreningen, så var det svært at undslå sig, forklarer den 84-årige formand. Han synes ellers selv, at han har arbejdet nok, og passet forskellige tillidsposter i sit liv:
”Men jeg kunne jo også godt se, at der var brug for alle kræfter, hvis lokalforeningen skulle fortsætte. Corona-årene havde ødelagt en hel del,og fællesskabet var ved at falde helt fra hinanden. Det fortjente foreningen ikke”, understreger Tonny.
Sang og horn blæser liv i lungerne
At få gang i lungekoret i Køge er en af de ting, som ligger Tonny meget på sinde. Han har selv sunget i koret siden 2019, og sang og musik har der været masser af helt fra drengeårene, hvor han startede i FDF’s drengeorkester tilbage i 1946. Allerede dengang blev han trænet i at arbejde med åndedræt og lungefunktion.
Siden drengeårene er det kun blevet til endnu mere musik, og over årene har han været med til at starte bl.a. Ringstedblæserne i 1984, Rønnede Musikskole i 1985 samt Faxe Blæserne i 2000. Han har også spillet med i Køge Byorkester, og været med i adskillige kor.
Tonny mener selv, at musikken har været afgørende for, at lungerne - og livsgnisten - ikke klappede helt sammen, da han fik KOL-diagnosen i 2014:
– Da jeg fik min diagnose, lå min lungekapacitet pænt langt nede. Men det er min egen oplevelse, at jeg ved ekstra turbo på sang og musik er lykkedes med at forbedre lungekapaciteten med 10 pct. Det gav mig virkelig blod på tanden.
Jeg kunne jo se, at jeg selv kunne gøre noget, fortæller Tonny. I dag spiller han i Ringsted Blæserne en gang om måneden, og synger i både Køge Lungekor og Store Heddinge Mandskor. Tonny spiller på sit eufonium, som er et stort horn med en blød, rund og dyb klang - og som kræver pænt med luft at spille på:
– Det er en beslutning, jeg har taget, at jeg skal træne mine lunger hver dag for at holde lungekapaciteten oppe. For mig er det selvfølgelig heldigt, at jeg kan få interesse og træning til at passe sammen, siger Tonny, der også indimellem kører ud og spiller til sølv - og guldbryllupper.
En symbolsk beslutning efter diagnose
Tonny tog sin første smøg – og en øl – i Gaza i 1957, da han som 20-årig var udsendt med FN-tropperne. Senere tog han flere gange i årenes løb en beslutning om at kvitte tobakken, men det skete først i 2014, da han fik sin KOL-diagnose efter at have hostet meget og døgnet rundt i årene forinden.
– Jeg havde en fantastisk læge. Da jeg fik diagnosen, lagde han armen om min skulder og sagde ’nu er jeg ikke din læge, men din gode ven. Og som ven siger jeg, at nu skal du fandme holde op med at ryge’.
Så gik jeg hjem med forskellige pjecer og papirer. Men jeg orkede ikke rigtig at læse dem. Man bliver nok lidt skræmt. Så det måtte jeg i første omgang bede min kone om, husker han.
Helt symbolsk støbte han 30 piber og en dåse tobak – Rød Orlik – ned i fundamentet på den udestue i sommerhuset, som han var ved at bygge, da diagnosen blev givet:
– Ja, de ligger hernede under os. Jeg må indrømme, at jeg har beholdt et par piber … lige for en sikkerheds skyld. Men jeg har altså ikke rørt tobak siden, fastslår han.
At tobakken ikke har gjort noget godt for lungerne, er Tonny helt klar over. Men han arbejdede også i mange år med farver og lakker, benzin og andre opløsningsmidler. Et arbejde, som dengang blev udført uden værnemidler. Så han mener, at det vil være unfair at konkludere, at tobakken har hele skylden.
Kunsten at holde små pauser
I dag bor Tonny og hans kone Mette fast i sommerhuset i Strøby på Sjælland. Parret solgte et stort hus til fordel for ro, frisk luft og nærhed til havet. De er begge overbeviste om, at naturen har gavnlig effekt på helbredet, også selvom der stadig er rigeligt at passe. Der er både høns, højbede med mange forskellige hosta-planter, som Tonny samler på, urtehave, og ikke mindst en ret stor græsplæne, som skal slås. For at minimere kampen mod det høje græs, fandt Tonny på at omdanne en del af græsplænen til petanque-bane. Så er der nemlig både mindre græsslåning og mulighed for at spille petanque:
– Min glæde ved haven er kommet tilbage. Det er en stor have, og jeg bliver altså også træt ind imellem. Men her er kunsten at lære at holde mange små pauser. Så kan man faktisk komme langt. og få noget fra hånden, selv om man har en KOL-diagnose, siger Tonny og fortsætter:
– Det er også vigtigt at informere sin familie og omgangskreds om, at man har KOL. Små ting kan gøre en forskel. F.eks. ved besøg i lejligheder uden elevator, hvor man kan sætte en stol midtvejs på trapperne. Det gjorde mit ene barnebarn, da hun boede på 4. sal. Det kan også være accepten af, at det er legalt med en lur, selvom man er til en fest, forklarer Tonny, som understreger, at både hans venner og familie har stor forståelse for hans sygdom.
Man kan altid blive lidt bedre end i går
Med KOL inde på livet ved Tonny selv, hvor træt man indimellem kan være. Han har set mange i Køge Lokalforening, som slæber sig afsted til forskellige arrangementer, men efter en kop kaffe og en snak, liver de op:
– Sund kost og motion er vigtig for os lungepatienter. Men at være sammen med andre i et fællesskab og gøre noget sammen, det er virkelig vigtigt.
Jeg ved godt, at man som lungepatient kan have det skidt og være virkelig træt, men man får det som regel altid bedre af at være i et fællesskab. Som en læge engang sagde til et foredrag, så kan man næsten altid blive bare lidt bedre, end man var i går. Det er i virkeligheden nok det bedste råd, jeg har fået som KOL-patient.
Hvis musikken driller i dag, så kan jeg nok gøre det en lille smule bedre i morgen. Den livsfilosofi er med til at bevare glæden ved at være til, siger den nye formand, som netop sammen med sin bestyrelse har sendt breve afsted til de ca.140 medlemmer i Køge for at få blæst den energi ind i både kor, gymnastik og netværksmøder, som coronaen stjal.
KOM I JULESTEMNING MED TONNY
En af de gange, Lungenyt besøgte Tonny i forbindelse med interviewet, var en efterårs dag. Vi talte om, at magasinet udkom tæt på - jul.
Derfor blæser Tonny selvfølgelig en julemelodi. Der var godt gang i vinden, og derfor blæser træerne med. Lyt med her.
VIL DU SYNGE MED I ET KOR?
Mange mennesker med lungesygdomme mødes for at synge i kor sammen. Du kan også være med - uanset om du har sunget før. Gå ind på www.lunge.dk/lungekor og find Lungeforeningens kor rundt omkring i landet.