×
×

Bornholm Lungecafé - TrygLuft

Adresse: 
Aktivitetscentret, Paradisvej 83, 3700 Rønne

TrygLuft Bornholm – KOL-Lungeforening

  • Lad os række hånden ud til dig
  • Lad os danne et stort fællesskab

TrygLuft Bornholm er en KOL-Lungeforening, der blev oprettet i efteråret 2012.
Foreningens formål og vision er, at alle med KOL og andre lungesyge skal have mulighed for et tilbud om træning/samvær, specielt målrettet borgere på Bornholm således, at der gives mulighed for at opnå den bedst mulige fysiske form. Mange undersøgelser har vist at træning, og det at være i god form, er det, der kan hjælpe rigtig mange til en bedre livskvalitet og færre sygdomsperioder samt indlæggelser.

KOL er en sygdom, som af mange stadig bliver betragtet som selvforskyldt, hvilket bevirker, at mange er flove over deres diagnose.
Samtidig er det en sygdom, hvor mange spørgsmål dukker op undervejs. Derfor er det også foreningens formål at skabe mulighed for, at medlemmerne kan mødes, tale om det, der trænger sig på, hjælpe hinanden med erfaringsudveksling, drøfte hvordan man tackler problemer og meget mere.

Hvor og hvornår
Vi mødes den anden onsdag i måneden kl. 19.00-21.00 i Aktivitetscentret, Paradisvej 83, 3700 Rønne. Der er altid plads til flere, så kig gerne forbi!

Praktisk info: Medbring selv drikkevarer.

Vi glæder os til at se dig.

Kontaktperson
Gert Hansen, mobil: 41984352

Læs mere på  www.trygluftbornholm.dk

OBS: Lungeforeningen samarbejder med Trygluft Bornholm, men er ikke en del af Lungeforeningen. Vær opmærksom på, at evt. kontingent ikke omfatter medlemsskab i Lungeforeningen.

Zoom ud og ind ved at klikke på + og - i venstre hjørne af kortet: 
Categories: 
Region: 
Hovedstaden