×
×

Holstebro Lungekor - Tirsdagshold - Oxygen

Adresse: 
Danmarksgade 13

Kom og vær med til at synge i et lungekor, hvor hovedvægten af undervisningen fokuserer på at bruge kroppens store muskler, som støtte for åndedrættet.

Vi laver åndedrætsøvelser, sangøvelser, taleøvelser, talekor, synger sange vi kender samt vi lærer nye sange. Derigennem opnår vi en større kropsbevidsthed og bliver bedre til både at tale og synge.

Det kræves ikke at man er vant til at synge i kor, eller at man synger godt, - måske lidt tværtimod. Medicin og sygdom gør, at der er visse udfordringer med slim og hoste.

Mit navn er Inger Kold og jeg er instruktør/ lærer på holdet/koret.

Jeg er uddannet operasanger og i dét fag er det netop nødvendigt, at synge med støtte fra kroppen. Jeg har gennem godt 9 år haft lungekor.

Undervisningen foregår på aktivitetscentret (HUSET HOLSTBRO) i Danmarksgade 13 på 1.sal i lokale E, tirsdag formiddag kl.11.00 - 12.00 og tirsdag eftermiddag kl.13.00 - 14.00.      

I perioden januar til midt i maj og om efteråret august til december.                                    

Mht. at vores lokale ligger på 1. sal vil jeg oplyse, at der i husets gavl nærmest gågaden er en elevator man kan benytte.

 For tilmelding og spørgsmål skal man henvende sig enten på en mail til mig i.kold@privat.dk eller ring/sms på mit mobil nummer 2342 9686 - 

Det er også en mulighed, efter aftale, at komme og prøve en time for at se, om Lungekor kunne være noget for dig, herefter skal du være tilmeldt.

Det koster ca. 30,00 kr. pr. gang (afhængig hvor mange vi er på holdet) -  (Afhængig af antal tilmeldinger startes nye hold)

 Mange hilsener Inger Kold, sangpædagog

Zoom ud og ind ved at klikke på + og - i venstre hjørne af kortet: 
Categories: 
Region: 
Midtjylland