×
×

København - Nørrebro Lungekor

Adresse: 
Ryesgade 20, 2200 København N

Har du lyst til at synge af dine lungers fulde kraft?

Så kom med i det nyopstartede kor for mennesker med lungesygdomme og pårørende på Nørrebro.
Alle med en lungesygdom herunder KOL og andre med vejrtrækningsproblemer, der har lyst til at synge, er velkomne – der er ingen optagelsesprøve. Det giver øget velvære og styrker vejrtrækningen. Foruden sangen vægtes den sociale del højt og der vil være tid til hygge og fællesskab undervejs.

Sang gavner: Åndedræt, Stemme, Fokus og Humør!

Sang giver sammenhold.

Koret er for alle, der har lyst til at synge sammen med andre uden ambitioner om at skulle optræde.

Og tag endelig en pårørende eller en god ven med, så I gennem en hyggelig oplevelse, sammen har noget at glæde jer til og et fælles minde.

Vi vil med udgangspunkt i vores fælles sangskat højne den generelle livskvalitet. Det foregår på et niveau, som ikke kræver forudsætninger.

Udover glæden ved at synge sammen med andre vil du støde på sange, du holder af, havde glemt eller lære helt nye sange.

Koret ledes af Jens Rueskov, som har personlig erfaring med at udvikle vejrtrækning gennem sang.

 

Tid og sted
Vi øver på plejecentret Sølund tirsdage kl. 16-17.30 .

Adressen er Ryesgade 20, festsalen (i gadeplan), 2200 København N.

Sæsonstart er tirsdag d. 31. januar 2023 kl. 16-17.30. Der er planlagt 10 gange frem til påske, herefter 10 gange frem til sommerferien.

Pris: 400 kr for 10 gange eller 800 kr for hele sæsonen (20 gange).  MobilePay nummer 524404

Transport
Da der desværre ikke er optimale parkeringsforhold, anbefaler vi at bruge offentlig transport eller cykel.

Tilmelding
Tilmelding skal ske til Lungeforeningens frivilligkonsulent Ida Kopart Timm på 53 19 08 12 eller ikt@lunge.dk. Tilmelding er ikke bindende, men af hensyn til lidt forplejning (kaffe/the) vil vi gerne vide, hvor mange der dukker op.

Har du lyst til at høre mere?
Så kontakt korleder Jens Rueskov Nielsen på mail jensrueskovnielsen@gmail.com  eller tlf. 41 60 34 09 ).

Categories: 
Region: 
Hovedstaden