Rødekro Netværksgruppe | Lungeforeningen
Bemærk: Fra tirsdag 22. maj 2018 og en uge frem kan du som bruger af lunge.dk ikke ændre dine oplysninger på din profil. Lungeforeningen opdaterer i øjeblikket hjemmesiden, så den lever op til den nye persondataforordning fra EU.
 
×
×

Rødekro Netværksgruppe

Printer-friendly version
Adresse: 
Rødekro Sundhedscenter, Østergade 61-63, 6230 Rødekro

Bliver du også hurtigt forpustet, får åndenød og hiver efter vejret? Så skulle du måske mødes med os, så vi kan ”puste” i fællesskab!

Mange mennesker med en lungesygdom begrænser deres fysiske aktiviteter, fordi de hurtigt bliver forpustede. Vi har dog – som mange andre – fundet ud af, at det faktisk er godt at bruge sin krop – selv om man bliver forpustet. Vi ved også, hvor svært det kan være at motivere sig selv til at starte eller fortsætte den træning, man har fået – enten gennem kommunen eller hospitalet – og derfor besluttede vi, at vi ville etablere et mødested for ligesindede, hvor vi kunne mødes ugentligt til fælles træning og socialt samvær!

Med positiv understøttelse fra Rødekro Sundhedscenter samt Lungeforeningen er det nu lykkedes at realisere vor netværksgruppe under Lungeforeningens Lokalforening Sønderjylland.

 

Hvad arrangerer vi?

Træning en gang om ugen i en time for personer med en nedsat lungefunktion – og herefter en times socialt samvær.

Sted: Rødekro Sundhedscenter, Østergade 61-63, 6230 Rødekro
Tid: Hver onsdag kl. 10.30-12.30
Pris: Det er gratis at deltage.
Transport: Der går flere busruter med holdeplads lige ved Sundhedscenteret, og der er en ret stor parkeringsplads med handicappladser lige ved hoveddøren.

Ønsker du at være med, kan du kontakte vores tovholder:
Hans Lytzen: 20 40 08 05

Zoom ud og ind ved at klikke på + og - i venstre hjørne af kortet: 
Categories: 
Region: 
Syddanmark