×
×

Slagelse Netværksgrupper

Adresse: 
Slagelse

I Slagelse har vi mange tilbud til borgerne med en lungesygdom, så kom og vær med. Du læse mere om vores tilbud neden for.

Træning
Det er vigtigt at være i god form som lyngesyg. Man har som lungesyg en begrænset mængde ilt til rådighed og den skal selvfølgelig udnyttes så optimalt som muligt. På vores træningshold har du mulighed for, sammen med andre lungesyge, at træne på netop det niveau hvor du kan være med. Træningen tilrettelægges så alle kan være med uanset lungefunktionsniveau. Vi træner både med og uden redskaber. Kom og vær med. Vi vil meget gerne have flere på vores hold og tilmelding er ikke nødvendig.

Tidspunkt: Onsdage
Slagelse, Svendsgade 102, kl. 13 - 15. Tlf. 26 21 89 33
Korsør, Teglværksparken 50, kl. 10 - 12. Tlf. 58 30 66 38


Selvtræning
Træn på vores lukkede hold kun for lungesyge. Der trænes i motionsrum med maskiner og der vil være vejledning af træningsuddannede lungesyge borgere.

Tidspunkt: Fredage kl. 10 – 11
Sted: Søndrer Stationsvej 6, Slagelse
Information: Hanne B. Schiøtt, tlf. 58 54 89 43 eller Mail: hanbs@slagelse.dk

 

Slagelse Lungekor
Har du KOL eller en anden lungesygdom, og kunne du tænke dig at synge i kor og samtidig forbedre din lungefunktion? Så er det nye sangkor måske noget for dig. Lungeforeningen og Slagelse Musikskole har indgået et samarbejde. 

Sang er en god måde at få trænet vejrtrækningen på – og så er sang, udover at være godt for lungerne, også godt for humøret og helbredet. Man behøver ikke at have særlige sangevner eller erfaring med korsang for at deltage i koret.

Under ledelse af sanger og musikpædagog Ulla Ricklander fra Slagelse Musikskole tilbydes en ugentlig træningstime med sang og musik, og hvor vejrtrækningsapparatet dyrkes intensivt.

Ulla Ricklander siger om sangkoret: 

I sangundervisningen og i mit virke som sanger arbejder jeg rigtig meget med vejrtrækningsøvelser, spændinger i kæbe og skuldre og med kroppens holdning og balance.

Jeg har tænkt mig, at vi i koret arbejder med krop og vejrtrækning generelt og lidt efter deltagernes behov og ønsker. Vi skal selvfølgelig også synge. Danske sange og måske en enkelt svensk (da jeg er svensker), musicals, pop og hvad vi ellers har lyst til. "


Tidspunkt: Hver mandag kl. 11-12.
Adresse: Slagelse Musikskole, Sankt Pedersgade 18, 4200 Slagelse
Pris: 100kr/måned
Tilmelding: Til Slagelse Musikskole via deres hjemmeside www.slagelsemusikskole.dk 

Hvis du vil vide mere eller gerne vil være med i de forskellige aktiviteter, kan du altid kontakte Leif Staal Andersen, Center for Sundhed og Omsorg på tlf. 58 30 66 38 eller mail: leian@slagelse.dk

Zoom ud og ind ved at klikke på + og - i venstre hjørne af kortet: 
Categories: 
Region: 
Sjælland