Bør jeg købe en luftrenser? | Lungeforeningen
×
×

Bør jeg købe en luftrenser?

Er det en god ide at købe en luftrenser?
Spørgsmål

Jeg har overvejet, om en luftrenser kan hjælpe i et hjem med brændeovn?

Min mor har KOL, og jeg kan ikke få hende til at opgive sin brændeovn.

Hvis det kan hjælpe, hvilken slags skal man så købe?

Svar

Det er ikke til at give et enkelt svar på dit spørgsmål.

Luftrensere kommer i mange forskellige udgaver og størrelser.

Der kan også være udfordringer med, at visse luftrensere kan afgive stoffer.

Der findes effektive luftrensere på store virksomheder og institutioner. Men det er virkeligt store maskiner.

Det er mere tvivlsomt om de luftrensere, som udbydes til private, har en effekt.

Der foreligger ikke altid ordentlig fagligt dokumenteret viden, om en luftrenser virker.

Udluftning tre gange dagligt, samt forbud mod rygning inden døre har derimod effekt.

Det er vigtigt at understrege, at luftrensere på ingen måde kan erstatte medicinsk behandling, rygestop, rehabilitering eller anden konventionel behandling.

Jeg vil desuden opfordre dig til at drøfte med din mors læge, om hun vil kunne få effekt af en luftrenser.

Hvis I vælger at prøve en luftrenser, så er vores anbefaling altid at få udstyret gratis på prøve.

På den måde kan I se, om det har effekt på din mor, inden I investerer i udstyret.

Læs mere om luftrensere her:

http://www.indeklimaportalen.dk/indeklima/luftkvalitet/luftrensere/luftrensere_problemer

http://www.indeklimaportalen.dk/indeklima/luftkvalitet/luftrensere/fakta_luftrensere

https://www.bolius.dk/luftrensere-17245/


Lungeforeningen