×
×

Hvordan lufter man ud, hvis man har allergi?

Spørgsmål

Jeg har allergi, men skal jo alligevel lufte ud i boligen her i foråret. Udluftning udløser allergien, fordi der kommer pollen ind, så hvad gør jeg for at få luftet ud og holde et godt indeklima?

Svar

Svar fra Torben Sigsgaard, professor i miljø og indeklima

Hvis man har allergi og har brug for at lufte ud, så er det svært at give et enkelt råd, når det gælder pollensæsonen.

Det er umuligt at være helt sikker, men det er normalt bedst at lufte ud inden middag, og igen om aftenen efter klokken 22. Dette skyldes, at de lokale planter og træer aktiverer deres pollinering (bestøvning) når det bliver varmere, og når temperaturen stiger.

For år tilbage lavede vi et studie i en park i Aarhus. Studiet viste, at græspollenkoncentrationen steg fra kl. 9:00 til kl. 16:30, så overvej, hvornår i lufter ud!

→ Få 10 gode råd til et godt indeklima her