Forurening fra partikler er ikke til at se med det blotte øje, men alligevel er det noget, vi bør rette vores fokus mod – især hvis vi vil passe på vores lunger. Det er nemlig ikke lige meget, hvor vi opholder os, hvis vi vil skåne de livsvigtige organer.

Trafik, krydstogtskibe, brændeovne, gødning fra landbrug, fyring med brændsel og vind fra den sydøstlige del af Europa. Det et er nogle af de største syndere, når det handler om gas- og partikelforurening. Det fortæller læge og institutleder ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Steffen Loft, der har arbejdet med luftforurening og helbredseffekter i over 20 år. Han har gennem sin forskning fået et bredt kendskab til partikelforurenings skadelige effekter på lungerne, og hvad vi kan gøre, hvis vi vil undgå at indånde for store mængder af den usynlige forurening.

 

Partikelforurening påvirker lungekapaciteten

Det er især personer med lungesygdomme, der er ekstra sårbare og følsomme overfor effekterne af den partikelforurenede luft.

– Både partikler og gasser påvirker lungerne som det første, når vi indånder dem. Det kan derfor føre til inflammation, trigger astmaanfald og forværre lungesygdomme som KOL, fortæller Steffen Loft.

Generelt viser forskning desuden, at en bopæl i et område, der er forurenet med partikler, kvælstofoxider og ozon, kan være skadelig for lungefunktionen over tid. Mennesker, der bor i et forurenet område, kan derfor med tiden ende med en mindre lungekapacitet end gennemsnittet.

– Hvis man konstant bliver udsat for partikel- eller ozonforurening gennem livet, kan det fremskynde tabet af lungefunktionen. Vi kender det også fra rygere, som konstant udsætter lungerne for tobaksrøg og dermed oplever en fremskyndet tab af lungefunktionen. Det er det samme med partikelforurening, siger Steffen Loft, som påpeger, at der er påvist øget forekomst af KOL og astma i områder, hvor der er store mængder af partikelforurening.

 

Livet i byen og på landet

Ud fra den viden vi har om partikelforurening, kan det være relevant for dig at overveje, hvor du slår dig ned, og hvilken betydning det kan have.

– Hvis vi ser på de lokale kilder til partikelforurening, er den mest kendte kilde fra køretøjer. Det kan derfor have stor betydning at bo tæt på en trafikeret vej. Men der er også andre steder, der typisk har meget forurening. Hvis du bor tæt på en havn, kan du blive udsat for forurening fra krydstogtskibe. Det samme gælder togstationer med meget togtrafik. Derudover kan lokale kilder til partikelforurening også være entreprenørmaskiner eller brændeovne, siger Steffen Loft.

I de store byer er der mere partikelforurening på grund af trafikken fra både biler, tog og eventuelle krydstogtskibe. Dog har landet og landbruget andre kilder til gas og partikelforurening. Det kan komme fra fyring med brændsel og afgasning fra gødning af marker, der danner nitratpartikler i luften.

 

Forurening fra Europa rammer hårdest i sydøst

Det er ikke kun i Danmark, vi kan blive bedre til at passe på vores luft. Hvis vi vejer partiklerne her, kan vi se, at de fleste partikler kommer fra andre steder i Europa. Det vil sige, at vi i Danmark bliver påvirket af en forurenet luft fra eksempelvis trafikken og landbruget i andre lande. Her er borgere i den sydøstlige del af Danmark mest påvirkede, da den mest fremherskende vind ofte kommer fra den retning.

– Hvis du bor på Lolland Falster eller på kyststrækningen derfra og op mod København, er du mere belastet af partikelforureningen fra Europa, end hvis du bor i Nordvestjylland, hvor luften er renest, og vinden typisk kommer ude fra Nordsøen, siger Steffen Loft.

 

Forholdsregler for at undgå partikelforurening

Selvom det er en kendsgerning, at der er partikelforurening i Danmark, kan du alligevel tage forholdsregler, når det handler om at indånde mindst muligt af den forurenede luft. Steffen Loft foreslår, at du kan tilrettelægge din rute, så du undgår steder med tæt trafik og smalle gader. En mulighed er også at vælge en bopæl tæt på grønne områder eller med rolig trafik. Derudover er det relevant at overveje, hvornår på dagen du lufter ud, og om det er ud til gården eller til gaden, hvis du bor i en by.

– Hvis man kan, er det en god idé ikke at lufte ud i myldertrafikken eller i det mindste åbne vinduet ud til gården. Vi skal ikke bare lade være med at lufte ud, da der er nogle forhold, der gør, at det ikke er sundt at holde vinduerne lukket. Der skal frisk luft ind i lejligheden eller huset, siger Steffen Loft.

For dem der ofte kører med tog, kan det også være en god idé at holde øje med, hvilken vogn du sætter sig ind i, da der i nogle togvogne er mere partikelforurening end andre.

– De gamle dieseldrevne DSB-regionaltoge kan være ret problematiske i forhold til forurening med partikler og gasser. Især i den vogn, der er tættest på selve lokomotivet, hvor røgen kommer ud. Her har vi gennem forsøg kunne se, at det påvirker lungefunktionen at sidde i den forreste vogn tre dage i træk, og man kunne sagtens forestille sig, at det ville være helt skidt for personer med astma, siger Steffen Loft, som tilmed anbefaler personer med en lungesygdom at undgå påstigning af regionaltoget på en lukket station som Nørreport Station.

 

Blive indenfor er ikke en løsning

Selvom du kan blive fristet til at tænke, at det nemmeste ville være at blive indenfor for at undgå de skadelige partikler, er det ikke en god idé. Alle – og især personer med en lungesygdom – har nemlig brug for at bevæge sig og være aktiv.

– Det er vigtigt at holde sig for øje, at fysisk aktivitet er sundt – selvom der er forurening i luften. Og det er endnu vigtigere for en lungepatient end for gennemsnitsdanskeren at holde sig fysisk aktiv, siger Steffen Loft.