×
×

Ilt kan forbedre livskvaliteten

Printer-friendly version

Hvis dine lunger bliver syge og forhindrer kroppen i at optage den ilt, som organer, celler, muskler og hjerne har behov for, kan cellerne ikke opretholde en normal funktion. På lang sigt slider det på kroppens organer.

 

Alle kroppens celler har behov for ilt, som er en del af den luft, vi indånder. Lungerne sørger netop for at ilte blodet og transportere det rundt i kroppen til organer, der har behov for ilt. Samtidig hjælper lungerne med, at vi kommer af med affaldsstoffet ”kuldioxid”, når vi ånder ud.

– Vi mennesker kan dø som individer, men vi kan også dø lidt efter lidt. Får vores celler og organer ikke ilt nok gennem en periode, sker der det, at organerne arbejder uhensigtsmæssigt – og i værste tilfælde kan de gå til grunde, lyder det fra Thomas Ringbæk, overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital. 

Ilt er en medicinsk behandling, der bør udskrives af en lungespecialist. 

Når vi får for lidt ilt
Thomas Ringbæk er landets førende ekspert i iltbehandling og ved derfor alt om, hvad iltmangel betyder for organismen. Når man får for lidt ilt, stresser hele kroppen. Hjerte, nyrer, muskler, hjernen og andre organer bliver svækket. Herefter bliver man ramt af de mest almindelige gener ved iltmangel - nemlig åndenød, hovedpine, dårlig hukommelse, træthed og koncentrationsbesvær. Det er dog muligt at ændre påvirkningerne med den rette behandling.

– Ilt er en medicinsk behandling, der bør udskrives af en lungespecialist, som sikrer, at patienten får alle informationer om behandlingen. Lungemedicineren kender iltudstyret og kan indføre patienten i korrekt brug, ligesom specialisten kan fortælle om behandlingens varighed, pointerer Thomas Ringbæk. Man bliver visiteret til behandling med ilt til hjemmebrug på lungeambulatoriet eller på sygehuset i forlængelse af en indlæggelse. Begge steder er det en lungemediciner eller en yngre læge på afdelingen, som står for at udskrive behandlingen. Den praktiserende læge kan også ordinere ilt, men på landsplan sker det ganske sjældent.

Med kunstig ilt kan man forbedre livskvaliteten betydeligt hos patienter med kroniske lungesygdomme, ligesom behandlingen kan forlænge deres liv med flere gode år.

 

Hvornår har man brug for ilt?
Flere studier har vist, at patienter har gavn af supplerende ilt, når det, der hedder ilt-mætning – altså blodets indhold af ilt ligger på omkring 88-89 procent eller under. Til gengæld er der ingen gevinst ved at få ekstra ilt, hvis man ligger over det niveau. Det kan derimod være skadeligt. 

Hvis ilt-supplementet skal have god effekt, skal man helst bruge den 16-24 timer i døgnet, hvilket ifølge overlægen er til at håndtere, mens patienten er indlagt. Udfordringerne opstår oftest, når man bliver udskrevet som patient og bliver tilbudt fortsat iltbehandling i hjemmet.

 

Svært at acceptere at skulle have ilt
Thomas Ringbæk oplever nemlig ofte, at patienter ikke bruger ilt helt så meget, som foreskrevet. Men det skyldes ikke, at patienterne er imod behandlingen. Den bliver bare ikke brugt 100 procent af tiden, som lægerne gerne så. Thomas Ringbæk mener, at det både kan være fordi, man glemmer det, at næsekateteret irriterer eller, at det er besværligt at komme omkring med et iltapparat.

– Det kan også være man ikke har lyst til at bruge ilt, når man skal ud at handle – fordi andre mennesker kigger, fremhæver Thomas Ringbæk.

Netop det kender Nanna Markussen til. For godt og vel seks år siden kom den nu 24-årige RUC-studerende på transplantationslisten til nye lunger, da hendes egne var ødelagte af den interstitielle sygdom chILD. Mens Nanna ventede, sørgede døgnbehandling med ilt for, at hun kunne klare sig igennem dagligdagen.

– Selv om ilten hjalp mig, var det en barriere for mig, fordi det blev synligt, hvor syg jeg var. Normalt er det jo ikke unge mennesker, som har brug for supplerende ilt. Derfor besøgte jeg også kun virkelig gode venner i den periode, og skulle jeg eksempelvis i biffen, tog jeg til en anden by, så jeg ikke mødte nogen, jeg kendte perifært, fortæller Nanna, som efter ni måneder på ventelisten fik sine nye lunger.

 

Positivt af få fjernet kunstig ilt
Thomas Ringbæk peger dog på, at en stor del af patienter bruger ilt i forbindelse med en akut forværring, og godt og vel halvdelen kan slippe iltbehandlingen efter tre måneder.

Der er også patienter, der bliver så glade for den ekstra ilt, at de har svært ved at slippe den igen. Det er dog vigtigt at understrege, at dét at få fjernet ilt-supplementet er positivt, fordi det betyder, at lungerne er ved at komme sig.

– Med kunstig ilt kan man forbedre livskvaliteten betydeligt hos patienter med kroniske lungesygdomme, ligesom behandlingen kan forlænge deres liv med flere gode år, runder Thomas Ringbæk af.

Tags: 
Sidst opdateret: 
Tirsdag, december 7, 2021