×
×

Atypisk lungebetændelse (mycoplasma pneumoniae og legionella)

Atypisk lungebetændelse (mycoplasma pneumoniae og legionella) er i folkemunde også kendt som ”kold lungebetændelse”. Det er dog en misforstået betegnelse, da sygdommen hverken er kold eller særligt ofte udtrykker sig som en lungebetændelse. Den har fejlagtigt heller ikke noget at gøre med sygdommen KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom). Den vil oftest vise sig ved øvre luftvejsinfektion og bronkitis. Mange vil opleve at få feber, som ikke er så høj, som ved en bakteriel lungebetændelse. 

Du kan blive smittet med mycoplasma pneumoniae ved dråbesmitte fra et andet menneske. Du kan godt smitte uden at vise symptomer på sygdommen, da nogle kan være a-symptomatiske.

 

Symptomer 

  • Gradvise symptomer på influenza og feber 
  • Tør hoste – særligt når man ligger ned – hosten kan være langvarig (en måned eller længere) 
  • Den tørre hoste kan udvikle sig til en produktiv hoste (slim og sekreter) 

En del udvikler ikke de ovenstående symptomer, men vil blot have en let snue og lidt ondt i halsen. Ca. 10% vil udvikle en egentlig lungebetændelse.  

 

Hvordan stilles diagnosen? 
Hvis du mistænker, at du har fået lungebetændelse, skal du opsøge lægehjælp. I de fleste tilfælde kan din egen læge godt vurdere, om der er tale om en lungebetændelse.  I tilfælde hvor symptomer som åndenød og feber udvikler sig hurtigt, kan det være nødvendigt at ringe 112 for at blive vurderet. 

Lægen, som vurderer dig, vil lægge vægt på, hvilke symptomer du fortæller om, og derudover vil lægen bemærke, hvordan du trækker vejret, og hvordan din almene fremtoning er. Lægen vil ofte supplere med en stetoskopi af lunger og evt. hjerte, og hvis det nødvendigt foretager lægen andre undersøgelser. 

Hvis du kommer på hospitalet, vil der blive lavet en røntgenundersøgelse af dine lunger (i visse tilfælde en CT-skanning), og du vil få taget blodprøver, ligesom lægen vil undersøge dig samt lave undersøgelser for bakterier. Alle disse oplysninger danner et samlet indtryk hos lægen og giver tilsammen grundlag for at bekræfte eller afkræfte mistanken om lungebetændelse. 

 

Behandling 
Mycoplasma bakterien er den mindste bakterie, vi kender til. Den adskiller sig fra andre bakterier vi kender ved, at den ikke har nogen cellevæg, hvilket gør den resistent overfor almindelig pencillin. 

Man kan behandle med en særlig type antibiotika, som kan forkorte sygdom med lungebetændelse og feber, men man kan ikke gøre meget ved hosten, da hosten skyldes, at slimhinderne i luftvejene er beskadigede. 

 

Hvad er fremtidsudsigterne? 
Fremtidsudsigterne for en atypisk lungebetændelse er gode, når den akutte fase først er overstået. Her er fysisk træning, ren luft og god hygiejne meget vigtige forudsætninger for, at du kommer dig godt og får din livsglæde igen. 

 

Forebyggelse 
Den vigtigste faktor for at undgå at smitte og blive smittet er at holde en god hygiejne. Host ned i ærmet, og sørg for at vaske eller spritte hænder ofte. Er du smittet eller syg, skal du blive hjemme, til du er rask. Der findes ikke nogen vaccination for denne type af lungebetændelse. 


Hvem er i risikogruppe? 
Her spiller alder og svær kronisk sygdom en rolle, som øger risikogen for hospitalsindlæggelse og et kompliceret sygdomsforløb. Desuden er rygning en stærk risikofaktor for legionella-lungebetændelse. 

 

Har du ofte lungebetændelse?
Hvis du får hyppige lungebetændelser, kan det være et tegn på, at du har en underliggende kronisk lungesygdom. Mange lungesygdomme kan udvikle sig langsomt over mange år, og vil i mange tilfælde begynde med tiltagende hoste, slimproduktion, gentagne infektioner i lungerne og åndenød. Oplever du ovenstående symptomer, bør du gå til lægen og få lavet en lungefunktionsundersøgelse og eventuelt et røntgenbillede. Hvis symptomerne er meget generende og ikke går væk, kan det være nødvendigt at blive henvist til en lungespecialist 

Kroniske lungesygdomme kan øge risikoen for at udvikle lungebetændelser. Er du i tvivl, om du har en kronisk lungesygdom, så bør du gå til lægen og få lavet en lungefunktionstest. 

Sundhedsfaglig redaktør: 
Jens Ulrik Stæhr, overlæge Lungemedicinsk Sektion, Herlev-Gentofte Hospital, og forskningslektor ved Københavns Universitet
Sidst opdateret: 
Mandag, november 9, 2020