Lungebetændelse (Pneumoni) | Lungeforeningen
×
×

Lungebetændelse

Lungebetændelse (Pneumoni) - Hvorfor får man lungebetændelse?
Printer-friendly version

Lungebetændelse er en betændelse, der sker i lungevævet.

En lungebetændelse kan opstå på grund af smitte fra en lang række mikroorganismer:

En lungebetændelse kan også opstå på baggrund af ætsende kemikalier. Fx ved at indånde maveindhold under opkast eller ved at indånde giftige gasser under en brand. Dette kaldes en kemisk lungebetændelse.


Har du ofte lungebetændelse?

Kroniske lungesygdomme som fx KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), astma, bronkiektasier kan øge risikoen for at udvikle lungebetændelser. Er du i tvivl, om du har en kronisk lungesygdom, så gå til lægen og få lavet en lungefunktionstest.

 

Hyppige lungebetændelser og KOL 

Hyppige lungebetændelser kan skyldes, man i virkeligheden lider af en underliggende kronisk lungesygdom som f.eks. KOL.

KOL udvikler sig langsomt over mange år, og starter bl.a. med tiltagende hoste, slimproduktion samt gentagne lungeinfektioner.

Ved sygdommen KOL nedsættes lungernes evne til at fjerne slim og mikroorganismer, hvilket øger risikoen for at få lungebetændelse.

Hvis du ofte er syg med lungebetændelse, kan det være en god idé at tale med din egen læge om at få din lungefunktion undersøgt. 

 

Lungebetændelse i Danmark

Lungebetændelse er stadig en almindelig sygdom i Danmark.

Omkring 70.000 mennesker rammes hvert år af lungebetændelse.

Ca. 15.000 bliver behandlet på sygehuset. Halvdelen af disse er over 65 år. 

Henvendelser om lungebetændelse udgør 1-2 % af alle henvendelser hos de praktiserende læger.

Det er mest mænd, der får lungebetændelse.

Hvert år dør cirka 1.600 mennesker af lungebetændelser, flest kvinder. Dødsfaldene rammer især personer over 70 år.

Halvdelen af lungebetændelserne skyldes bakterier. Flertallet af dem skyldes en streptokok-bakterie, der kaldes pneumokokken, som giver den typiske lungebetændelse.

Det er denne type lungebetændelse, det følgende handler om.

 

Hvorfor får man lungebetændelse?

Hvis du får en lungebetændelse, er du typisk blevet smittes ved indånding af mikroorganismerne.

En mere sjælden form for lungebetændelse opstår, når samlinger af bakterie fra en infektion et andet sted i kroppen, via blodbanen vandrer til lungerne og slår sig ned.

Det kan for eksempel være en infektion i knoglerne, der går videre og sætter sig i lungerne.

 

Kemisk lungebetændelse

Er du meget svækket og kaster op, kan du risikere at indånde maveindhold. Det kan dels give en kemisk lungebetændelse.

Dels kan det føre mikroorganismer ned i lungerne, der nu har en skadet og dermed ubeskyttet indre overflade.

 

Symptomer på den klassiske lungebetændelse:

  • Starter pludseligt med kulderystelser, feber, smerter i brystet og hoste
  • Hosten er i starten tør, men med tiden kommer der materiale op fra lungerne, som er typisk gulligt, blodplettet eller rustfarvet
  • Vejrtrækningen er typisk hurtig og overfladisk
  • Følelse af luftmangel og munden kan blive blålig som tegn på for lidt luft
  • Det gør ondt at trække vejret dybt og at hoste, det kan være tegn på, at betændelsen har spredt sig til den hinde, der omgiver lungerne
  • Ældre mennesker er tilbøjelige til at blive konfuse og urolige
  • Nogen gange kan man få et voldsomt herpesudbrud omkring munden, som tegn på, at immunforsvaret ikke har tid til at tage sig af herpes virus

 

Hvem er i særlig risiko?

  • Personer, der har fået fjernet milten.
  • Svækkede gamle
  • Kroniske syge: hjertesyge, astmatikere, personer med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) og diabetespatienter, da lungerne hos disse patienter allerede er belastet.
  • Personer med svækket immunforsvar
  • Alkoholikere
  • Børn, især kronisk syge børn - Lungebetændelse kan hos børn forveksles med blindtarmsbetændelse

 

Hvad kan du selv gøre ved lungebetændelse?

  • Får du fjernet milten, for eksempel efter et trafikuheld, er det vigtigt, at du bliver vaccineret mod pneumokokker. Hvis ikke du bliver det, løber du en stor risiko for at få lungebetændelse og eventuelt dø af det. Fem år efter vaccinationen skal din læge tage en blodprøve for at se, om vaccinen stadig virker.
  • Er du over 65 år, er dit immunforsvar nedsat. Derfor bør du blive vaccineret mod pneumokokker. Det samme gælder, hvis du er kronisk syg. Især hvis du har KOL, astma, hjertesygdom og diabetes bør du vaccineres. Desuden bør du ved optræk til en influenza epidemi dels passe på dig selv og dels blive vaccineret mod influenza.
  • Får du en forkølelse, der ikke vil gå væk, eller oplever du symptomer som beskrevet ovenfor, er det vigtigt, at du søger læge.
  • Har du været i udlandet inden for de sidste to til tre måneder op til sygdommen, er det vigtigt, at din læge får det at vide. Udenlandske bakteriestammer kræver af og til en anden behandling end de danske.

 

Hvordan stiller lægen diagnosen lungebetændelse?

Diagnosen stilles primært ud fra et sygdomsbillede i kombination med en egentlig undersøgelse. Denne undersøgelse omfatter blandt andet røntgenbillede af brystkassen og muligvis stetoskopi. Lægen lytter på lungerne efter lyde, som er knitren og boblen under vejrtrækning.

Røntgenbilleder kan tages ambulant, det vil sige, at du ikke behøver blive indlagt på hospitalet.

Ved akut påvirket almen tilstand, kan du blive indlagt. Her vil du blandt andet få taget røntgenbilleder af dine lunger for at se, hvor galt det står til.

Mikroorganismen bliver dyrket fra dit ophost eller blod, for at kunne bestemme bakterien og bestemme den bedste behandling.

 

Udsigt for fremtiden

Lungebetændelser har forskellige forløb, som afhænger af den person den rammer, bakteriens art og behandlingen.

Gentagne lungebetændelser og lungebetændelser, der ikke forsvinder hos rygere samt ældre eller midaldrende og personer, kan være tegn på noget mere alvorligt, nemlig lungekræft.

Ved konsekvent at vaccinere mod lungebetændelse ser det ud til, at overlevelsen bedres hos op mod 90 procent.

Selvom lungebetændelsen er forsvundet, er det naturligt, at føle træthed i en periode på op til flere uger efter infektionen. Man kan også blive let forpustet ved anstrengelse, ligesom man kan have tendens til irritations hoste.

 

Hvordan behandles lungebetændelse?

I Danmark har vi heldigvis endnu ikke de helt store problemer med modstandsdygtige pneumokokker. Derfor vil den antibiotiske behandling af en pneumokok lungebetændelse som regel bestå i penicillin.

Derudover kan der komme forskellige støttende foranstaltninger på tale.

Det vigtigste i forbindelse med lungebetændelse er forebyggelse i form af vaccination mod pneumokokker.

Kategori: