×
×

Kan I hjælpe mig med at blive klogere på lungefibrose?

Spørgsmål

Jeg har fået taget røntgen af mine lunger for ca. tre uger siden, og via. denne undersøgelse kunne man se, at jeg havde let fibrose i lungerne.

Jeg lavede derefter en pusteprøve hos min praktiserende læge, der understøttede lungefibrosen. Nu venter jeg på at få taget endnu et røntgenbillede af mine lunger og få foretaget en lungefunktionsundersøgelse, men jeg har først fået en tid til disse undersøgelser medio november 2009.

Jeg er 32 år, fik også konstateret sclerose for 19 mdr. siden og mine spørgsmål til dig er:

  1. Hvor sikkert kan man stille en diagnose på lungefibrose via almindelige røntgenbilleder?
  2. Kan man blive gammel med lungefibrose, eller dør man af sygdommen?
  3. Kan medicin bremse udviklingen af sygdommen, så den ikke udvikler sig så hurtig?
  4. Kommer alle til at bruge ilt på et tidspunkt i sygdomsforløbet, eller kan man godt have et mildt sygdomsforløb?
  5. Er der nogen sammenhæng med sclerose og lungefibrose?

Venlige hilsner

Gitte

Svar

Kære Gitte

Tak for dine spørgsmål. Røntgen af brystkassen stiller diagnosen med stor sikkerhed, dog ikke ved let til moderat grad af fibrose.

I dit tilfælde med en alder på blot 32 år og uden oplagte årsager til lungefibrose, lyder det mest rimeligt at få lavet en CT-scanning af lungerne og formentlig også en form for vævsprøve (biopsi).

Ja, man kan godt blive gammel med lungefibrose, men man kan desværre også risikere at få en aggressiv form med ringe behandlingsmuligheder. Diagnosen lungefibrose anvendes i bred forstand for en lang række lidelser i lungerne (interstitiel lungelidelse). Fælles for disse lidelser er, at forskellige former for betændelse kan føre til arvæv - altså fibrose - i lungerne. I de svære tilfælde, er der kun arvæv, men det er umuligt at udtale sig om lungefibrose som en enkelt sygdom, da fibrose som sagt dækker over en række lidelser i lungerne, der kan udvikle sig vidt forskelligt. Derfor er det naturligvis også afgørende at få stillet en eksakt diagnose. Der findes forskellige former for medicin, der kan bremse betændelsen i lungerne, men som anført ovenfor, finders der forskellige undertyper af ”lungefibrose”, og det er ikke alle typerne, der kan bremses af medicin.

Det er ikke alle patienter, der udvikler iltmangel med behov for ilttilskud. Arvævet i lungerne kan enten udvikle sig langsomt eller på en måde, så iltoptagelsen kun berøres ganske lidt.

Multiple sklerosis (MS) og lungefibrose er ikke forbundet, men patienter med MS har, via fejlsynkning og svækket hostekraft, øget risiko for lungebetændelser, der kan resultere i arvæv i lungerne.

Du kan læse mere om lungefibrose her eller i Lungeforeningens pjece ’Lungefibrose’.

 

Mange hilsner

Thomas