×
×

Lungefibrose behandling

lungefibrose behandling

Her finder du gode råd om  behandling af lungefibrose.

 

Før behandlingen startes op

For at lægen kan vælge den rette behandling, er første trin i behandlingen at identificere en eventuel årsag, som kan fjernes.

Det kan fx være et udefrakommende skadeligt stof som metalstøv, asbest, bestråling eller visse former for medicin.

I næste trin vurderer lægen, om der er tegn på betændelse eller arvævsdannelse. Hvis der er tegn på betændelse, behandles man typisk med immundæmpende behandling.

Hvis der primært er tegn på arvævsdannelse, kan man i nogle situationer give medicin, der bremser dannelsen af arvæv, mens man andre gange vil observere om sygdommen udvikles.

Nogle former for lungefibrose kan være helt stabile, dvs. uden tegn på forværring i flere år uden behandling.

 

Medicinsk behandling

Der findes forskellige former for medicinsk behandling, og lægen vil vejlede dig om hvilken type, der er bedst for dig.

Det er meget forskelligt, hvordan man reagerer på medicinsk behandling. Nogle oplever, at medicinen kan få sygdommen til at gå i ro. For andre har medicinen desværre kun lille eller ingen effekt. Lægen kan ikke altid sige, hvem der vil få gavn af den medicinske behandling før den er forsøgt.

 

Prednisolon

Behandlingen med prednisolon (binyrebarkhormon) kan ved nogle former for lungefibrose mindske symptomerne. Prednisolon anvendes for at undertrykke immunsystemet og betændelsestilstanden i lungevævet. Vedvarende behandling medfører, at binyrerne holder op med at producere deres egen binyrebarkhormon.

Derfor skal prednisolon altid nedtrappes gradvist, så binyrerne får tid til selv at genoptage produktionen af binyrebarkhormon. Da prednisolon undertrykker immunsystemet, kan det i visse tilfælde øge risikoen for og sværhedsgraden af infektioner.

Prednisolonbivirkningerne varierer fra milde til mere alvorlige, og de forekommer især ved høje doser og langvarig behandling. Ikke alle vil opleve samtlige bivirkninger.

Bivirkningerne omfatter væskeophobning, vægtøgning, oppustethed i ansigtet (”måneansigt”), påvirkning af blodsukkeret, forhøjet blodtryk, muskelsvaghed, humørsvingninger, angst, depression og søvnforstyrrelser.

Grå stær og knogleskørhed (osteoperose) kan forekomme efter lang tids behandling.

 

Immunhæmmende behandling

Der findes forskellige former for immunhæmmende medicin, som dæmper sygdomsaktiviteten.

De giver også bivirkninger, fordi medicinen til dels også rammer kroppens raske celler. Typiske bivirkninger er kvalme (især i starten), hårtab, leverbetændelse og ændring af antallet af hvide blodlegemer.

Når du behandles med immunhæmmende medicin, vil lægen holde øje med dine hvide blodlegemer og dine levertal ved jævnligt at tage blodprøver.

Læs mere om forskellige immunhæmmende medicin på www.min.medicin.dk

 

Anti-fibrosebehandling

Der findes to anti-arvævsmidler, der ser ud til, som ser ud til at bremse forværring af sygdom hos patienter med diagnosen IPF.

Medicinen bruges kun til patienter med mild til moderat sygdom. Medicinen antages at modvirke yderligere dannelse af arvæv, hvorimod det ikke fjerner allerede dannet arvæv. Mange får bivirkninger i form af kvalme, madlede og diarre samt udslæt, men for de flestes vedkommende er disse bivirkninger milde, forbigående og dosisafhængige.

Det er ikke dokumenteret, at denne behandling har en virkning ved andre former for lungefibrose.

Læs mere på www.min.medicin.dk

 

Iltbehandling

Nogle patienter har brug for supplerende iltbehandling, når iltmætningen i blodet bliver for lav. Iltbehandlingen kan give dig mulighed for at være mere fysisk aktiv.

Nogle har brug for iltbehandling hele tiden, mens andre kun behøver det ved fysisk aktivitet. Ved at teste iltniveauet i blodet kan lægen vurdere, om du har brug for ilt.

Der er intet, der tyder på, at iltbehandlingen ændrer prognosen ved lungefibrose.

 

Lungerehabilitering

Er et tilbud bestående af fysisk træning, fysioterapi og undervisning i lungesygdom et par gange om ugen i 7-10 uger til patienter med kroniske lungesygdomme.

Selvom lungerehabiliteringen primært er rettet mod patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), vil den ofte hjælpe patienter med lungefibrose til at forbedre deres fysiske formåen, håndtere åndenøden og bedre forstå deres sygdom. Lungerehabilitering foregår i kommunen. Din praktiserende læge skal henvise dig.

 

Lungetransplantation

Hvis lægen skønner, at din sygdom er meget svær, og at du muligvis kan få gavn af nye lunger, kan en indstilling til lungetransplantation være en mulighed.

Transplantation kan forbedre både din livslængde og livskvalitet. For at blive godkendt til transplantation må man typisk ikke lide af andre sygdomme. Hvis man er mere end 60-65 år er risikoen ved lungetransplantation meget høj, og transplantation vil ofte ikke være muligt.

Transplantation er et meget stort indgreb, og dine andre organer (hjerte, nyrer, lever samt fx knogler og kredsløb) skal være raske. Man skal gennemgå omfattende undersøgelser på et universitetshospital. Hvis undersøgelserne viser, at du ser ud til at være egnet til transplantation, vil du blive henvist til Rigshospitalet, hvor muligheden for transplantation endeligt afgøres.

 

Læs mere om lungefibrose og få indblik i, hvordan andre lever med sygdommen i rapporten "Det usikre liv med IPF" (PDF), der er udarbejdet af Lungeforeningen.

Sundhedsfaglig redaktør/-er: 
Elisabeth Benstrup, overlæge ph.d, Lungemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Saher Shaker, overlæge ph.d, Lungemedicinsk Afdeling, Gentofte Hospital, Helle Dall Madsen, overlæge, Lungemedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital
Kategori: